Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
406 Anna Karénin
»Fordi det let kunde give Anledning til ..." begyndte han,
men blev saa forvirret, at han ikke kunde fuldende Sætningen.
»Jeg forstaar Dem ikke. Jaschvin n’est pas compromittant, og
Fyrstinde Barbara er der jo heller ikke noget at sige paa. —
Men der er hun!" tilføjede hun, da den gamle Dame i det samme
traadte ind ad Døren.
VII
Klokken var halv ni, da Vronskij traadte ind i Teateret. Fore-
stillingen var allerede i fuld Gang. I den oplyste Korridor var der
kun et Par Tjenere med Pelse over Armen, som stod og lyttede
ved Dørene for at høre lidt af Musikken. Hans Øre opfangede
Orkesterets forsigtige Stakkato, der akkompagnerede en stærk
og fyldig Kvinderøst. En af Dørene til Tilskuerpladsen aabnedes
paa Klem, og Vronskij hørte nu tydeligt, at Sangerinden var
ved at synge Slutningsrouladerne, men i det samme lukkedes
den, og et Øjeblik efter forkyndte en stærk Salve af Bifaldsklap,
at Akten var sluttet.
Folk raabte øg klappede endnu, da han traadte ind paa den
glimrende oplyste Tilskuerplads. Oppe paa Scenen stod den fej-
rede Sangerinde, stærkt nedringet og straalende af Diamanter.
Nejende og smilende til Publikum opsamlede hun ved Tenorens
Hjælp de talrige Buketter, der fløj hen til hende over Hovedet
paa Orkesteret. Pludselig gik hun helt ud til Randen af Scenen
og nærmede sig en pomadeglinsende Herre, som gjorde fortviv-
lede Anstrengelser for at række hende et Juvelsmykke op over
Lamperækken. Alle Vegne — baade i Loger, Parket og Parterre
— var man ude af sig selv af Henrykkelse. Man klappede, raabte
og rejste sig for bedre at kunne se Sangerinden. Kapelmesteren
kom Herren til Hjælp, fik Smykket overleveret og rettede saa paa
sit hvide Slips, der var kommet i Ulave.
Vronskij blev staaende i Parkettet og saa’ sig om. Hverken
den brogede, støjende Mængde, som fyldte Tilskuerpladsen, eller
det, der foregik oppe paa Scenen, interesserede ham det fjerne-
ste — i Dag skænkede han det maaske endnu mindre Opmærk-
somhed, end han ellers vilde have gjort. Først lod han sit Blik
glide hen over Logerne. Det var de samme pyntede Damer —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
