Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
416 Anna Karénin
;Det bliver morsomt at træffe dem dér. — Naar besøger du
dem igen?" spurgte Stepån Arkådjevitsch.
»Jeg agter at tilbringe Juli Maaned hos dem."
,Skal du ikke ogsaa hilse paa dem?" spurgte Stepån sin
Kone.
»Jo, jeg har længe tænkt derpaa, og jeg vil ogsaa gøre Alvor
deraf. Jeg kender Anna og véd, hvor prægtig hun er, og derfor gør
det mig saa ondt for hende. Jeg tror, at jeg tager derud alene. Det
vil maaske genere hende mindre, end hvis du tager med.”
»Som du vil. — Og du, Kitty?"
»Jeg? Hvad skulde jeg dér?" sagde hun rødmende og saa’
hen paa sin Mand.
,Kender De ikke Anna Arkådjevna?" henvendte Veslovskij
sig nu til hende. Hun er ualmindelig indtagende og elskværdig."
»Ja, det er hun," svarede Kitty og blev endnu rødere. Derpaa
rejste hun sig og gik hen til Ljevin.
»Tager du saa paa Jagt i Morgen?" spurgte hun ham venligt.
Han havde set, at hun var bleven rød, da Veslovskij talte til
hende, og hans Skinsyge var derfor nu paa Højdepunktet. Hvor
taabeligt det end forekom ham senere, følte han sig dog i dette
Øjeblik fuldt og fast overbevist om, at hun gjorde ham dette
Spørgsmaal, fordi hun mente, at det vilde interessere Veslovskij,
i hvem hun øjensynlig var dybt forelsket, at komme paa Jagt.
»Ja, det gør jeg," svarede han med en saa unaturlig Grav-
røst, at den skurrede i hans egne Øren.
,Du skulde hellere opsætte det til i Overmorgen. Dolly faar
jo ellers slet ikke godt af sin Mand."
Dette oversatte han paa følgende Maade: ,,Du maa ikke tage
ham fra mig endnu. Selv kan du gerne gaa, naar jeg blot maa
nyde denne fortryllende unge Mands Selskab en Dag endnu."
»Ja, hvis du ønsker det, kan vi jo godt opsætte Jagten en Dag
endnu," svarede han med forstilt Venlighed.
Veslovskij, som ikke anede, hvilke Kvaler han gav Anledning
til, havde imidlertid rejst sig og nærmede sig nu Kitty med et
smilende og venligt Blik. Ljevin saa” dette Blik. Han blegnede
og kunde i første Øjeblik næppe trække Vejret for Harme og
Raseri. ,Hvor tør han dog vove at se saaledes paa min Kone,"
tænkte han aldeles ude af sig selv af Forbitrelse.
»Vi tager vel af Sted i Morgen, ikke sandt?" sagde Veslov-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
