Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anna Karénin 509
lelser, og han besluttede saa at gaa rigtig sindigt og, fornuftigt til
Værks for at naa sit Maal. Han trak en Tirubelseddel op af sin
Portemonnæ og fortalte saa roligt som muligt, at Peter Dimitritsch
én Gang for alle havde lovet ham at komme, saa snart han kaldte,
og at han derfor ikke vilde blive vred, hvis han blev vækket nu.
Det hjalp; Tjeneren bad ham om at gaa ind i Modtagelsesværelset
og gik selv ind for at vække sin Herre.
Lidt efter hørte Ljevin nogen hoste og røre sig inde ved Siden
af: alt tydede paa, at Doktoren var ved at staa op. Men da han
havde staaet et Par Minutter — de forekom ham selv som en
Time — kunde han ikke udholde at vente længer.
»Peter Dimitritsch! Peter Dimitritsch!” raabte han bønligt
gennem den halvaabne Dør. ,Skynd Dem for Guds Skyld! Det er
to Timer siden, det begyndte!"
»Ja, nu kommer jeg, nu kommer jeg," svarede Lægen, og
Ljevin mente til sin Forbavselse at kunne høre ham le.
»Der er ikke Spor af Samvittighed hos den Slags Mennesker,"
tænkte Ljevin, medens han hørte den anden rumstere derinde
med Vandfad og Børste. ,,Han staar roligt og vadsker og reder sig,
medens det maaske gælder Liv og Død for ham. — Peter Dimi-
tritsch!" begyndte han atter i en klagende Tone.
»Godmorgen!" sagde den længselsfuldt ventede, der i det
samme traadte ind fuldstændig friseret og paaklædt. — ,Lad 05
blot ikke forhaste os,” tilføjede han med en irriterende Ro. ,,Naa,
lad mig saa høre, hvordan det staar til."
Ljevin bestræbte sig for at skildre sin Hustrus Tilstand saa
nøjagtigt og udførligt som muligt, men afbrød hvert Øjeblik sin
Skildring med Bønner om, at Peter Dimitritsch straks vilde tage
med ham.
»Det har slet ingen Hastværk! Jeg forsikrer Dem for, at min
Nærværelse ikke er nødvendig endnu. Sæt Dem ned! Hvad siger
De om en Kop Kaffe?"
Ljevin saa’ paa den anden, som om han vilde spørge ham,
om han gjordeNar af ham — men det tænkte Peter Dimitritsch
slet ikke paa.
»Jo, De kan tro, jeg kender den Historie," vedblev Lægen.
»Jeg er selv Familiefader og véd, at vi Ægtemænd ikke er en
Pibe Tobak værd ved saadan en Lejlighed. Jeg har en Patient,
hvis Mand altid løber ned i Stalden i det afgørende Øjeblik."
»Sig mig,tror De, at det vil gaa godt?"
Leo Tolstoy: Anna Karénin 33
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
