Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
548 Anna Karénin
»Saa? — Husk Helsingfors," blandede Vronskij sig i Sam-
talen og saa’ hen paa Anna, der sad med et Smil paa Læberne.
Men saa snart deres Blikke mødtes, fik hendes Ansigt pludselig
et koldt og strengt Udtryk. ,Jeg har intet glemt," læste han i
hendes Øjne; ,,søg ikke at bringe mig paa andre Tanker."
»Har De virkelig aldrig været forelsket?" spurgte hun atter
Jaschvin.
»Om jeg har! Utallige Gange! Men jeg har aldrig hørt til
dem, der rejser sig fra Spillebørdet for at gaa til Stævnemøde.
Jeg har altid sagt: Først Spil og saa Kærlighed."
»Men jeg fik ikke at vide, hvorledes det gik Dem i ..." Hun
vilde have sagt Helsingfors, men det var hende saa ubehageligt
at bringe dette Ord, som Vronskij lige havde brugt, over sine
Læber, at hun ikke fuldendte Sætningen.
Saa kom Vojtov, der vilde købe Vronskijs Præmiehingst
Gambetta, og Anna skyndte sig da at forlade Værelset.
Da Gæsterne var borte, gik Vronskij ind til Anna. Først vilde
hun lade, som om hun ikke saa” ham, men saa betænkte hun sig,
vendte Ansigtet om imod ham og sendte ham et knusende Blik.
»Hvad vil De?" spurgte hun paa Fransk.
»Jeg søger blot Gambettas Stamtavle, Salget er gaaet i Or-
den," svarede han i en Tone, der tydeligere end Ord sagde: ,Nu
har jeg ikke Tid til Forklaringer, og de vilde desuden heller ikke
føre til noget Resultat." — ,Jeg har ingen Skyld i dette," tænkte
han. ,,Det er værst for hende selv, hvis hun vil plage sig og gøre
sig Livet surt." Lige som han vilde til at gaa ud af Døren, fore-
kom det ham, at hun hviskede hans Navn, og han følte da plud-
selig Medlidenhed med hende.
»Kaldte du paa mig, Anna?" spurgte han.
»Nej!" svarede hun roligt og koldt.
»Det er værst for hende selv," tænkte han atter, og hele hans
kølige Stemning vendte øjeblikkelig tilbage. Da han allerede var
halvt ude af Døren, saa’ han i Spejlet hendes blege Ansigt og.
skælvende Læber. Han vilde atter gaa ind for at sige hende et
trøstende Ord, men inden han havde fundet paa, hvad han vilde
sige, havde hans Fødder allerede ført ham langt bort.
Han blev hele Dagen ude, og da han sent om Aftenen vendte
hjem igen, meldte Kammerjomfruen ham, at Fruen havde Hoved-
pine og ikke ønskede at forstyrres.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
