Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88 Søoldaterliv i Kavkasus
hastige Glimt, der lyste i Mørket som et Par røde Øjne, og lidt
efter fløj der højt over vore Hoveder først en Kanonkugle, og
derpaa en tom Granat, som hvislede og peb gennem Luften. Det
var formodentlig en af vore egne, der blev sendt os tilbage med
Tak for sidst. Ud fra de nærmeste Telte kom Soldaterne kry-
bende, og man hørte dem gabe, strække sig og snakke sammen
derinde.
»Det var jo en hel Melodi, den fløjtede gennem Fyldehullet,"
bemærkede en af Artilleristerne. ,,Den sang lige saa kønt som den
dejligste Nattergal.”
,Kald paa Nikita!" sagde Kaptajnen med sit sædvanlige god-
modige Smil. ,Naa, Nikita, hvor Pokker er du henne? Har du
ikke Lyst til at høre paa Nattergalene hist ovre fra Bjærgene?"
»Jo, Deres Højvelbaarenhed!" sagde Nikita, idet han kom
springende hen til Kaptajnen. ,Jeg er for Resten godt kendt med
den Slags Nattergale, og jeg er ikke bange for dem, men han, der
var her for lidt siden og drak al vor Tschikhir, blev helt tosset, da
han hørte dem synge. De skulde have set ham fare af Sted, som
om han havde en Raket i Nakken."
,Naa, vil De saa ride over til Chefen for Artilleriet," sagde
Kaptajnen til mig i en tjenstlig Tone, ,0g spørge ham, om vi skal
besvare Ilden. Rigtignok er der ikke Spor af Mening i, at vi sky-
der i dette Bælgmørke, men vi maa dog alligevel spørge derom.
De kan lade min Polkan sadle op, saa véd jeg da, at: De kommer
af Sted i en Fart."
Fem Minutter efter holdt Hesten uden for mit Telt. ,,Husk
Feltraabet, det er ,Peter"," hviskede den omhyggelige Kaptajn til
mig, ,ellers slipper De ikke forbi Skildvagterne.”
Chefen for Artilleriet havde sit Telt i den modsatte Ende af
Lejren. Da det var saa mørkt, at jeg ikke kunde se en Haand for
mig, gav jeg Polkan fuldstændig frie Tøjler og lod Dyret selv
finde Vej. Efter en halv Times Ridt, under hvilket min Hest hvert
Øjeblik fik Benene ind mellem Teltsnørene, hvad der regelmæs-
sig indbragte mig en Syndflod af Skældsord fra vedkommende
Telts Beboere, naaede jeg endelig lykkelig mit Bestemmelsessted.
Chefen for Artilleriet befalede, at Skydningen ikke skulde be-
svares, saa meget mere som den nu syntes at være ophørt, og jeg
begav mig saa hjemad trækkende Hesten efter mig, idet jeg fam-
lede mig frem gennem den snævre Lejrgade. Mere end én Gang
sagtnede jeg mine Skridt for at lytte til, hvad der blev talt om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
