Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Albert 107
ikke. Aa, hvor var hun dog skøn i sin hvide Atlaskes Kjole og
med Perlerækken om Halsen! Hun talte hele Tiden med ham,
men saåa’ påa mig. To Gange faldt hendes Blik paa mig; hun
smilede til ham, men saa’ paa mig. Saa blev jeg helt tumme-
lumsk i Hovedet, og hvordan det nu gik til eller ikke, opdagede
jeg med ét, at jeg stod i hendes Loge og holdt hende under Ar-
men. — Kan De forklare mig, hvordan det er gaaet til?" spurg-
te Albert efter en lille Pavse.
»Aa, det er blot Indbildning — noget, Deres livlige Fantasi
foregøgler Dem," sagde Delesov.
»Nej nej, det var ikke Drøm, men Virkelighed. Og fra den
Aften var jeg hyppigt oppe hos hende i hendes Loge. Jeg var
allerede den Gang uden Logis, skal jeg sige Dem, og overnattede
derfor hyppigt i Teateret."
»I Teateret? — I det mørke, tomme Teater?"
»Ja, tror De da, at sligt generer mig? Naa, men vent nu blot
lidt. Saa snart alle var gaaede, listede jeg mig ind i hendes Loge.
Det var nu min Glæde, skal De vide. Ak, hvilke Nætter har jeg
ikke tilbragt der! Og én Nat, jeg husker den saa tydeligt, sad
jeg og græd ved Siden af hende, talte med hende og kyssede
hendes Haand. Jeg indaandede Duften af hendes Parfumer og
lyttede til hendes Stemme, og til Slutningen tog jeg min Violin
og begyndte at spille for hende, dæmpet, blødt og inderligt. —
Jeg gøs af Rædsel, da jeg vaagnede op i den store, mørke Sal, og
det forekom mig, at der var noget, som brast heroppe," til-
føjede han, idet han pegede paa sin Pande. ,Men det var maaske
blot Indbildning. Hvad mener De?"
Delesov svarede ikke.
»Und wenn die Wolken sie verhiillen,
Die Sonne bleibt doch ewig klar”,
nynnede Albert med et stille Smil og hviskede:
»Ich auch habe gelebt und genossen!"
Hans Ansigt var saa oprørt og blegt, at Delesov følte sig helt
uhyggelig til Møde.
»Kender De Juristen Walzer?" skreg Albert med ét, og uden
at oppebie Svaret sprang han op, greb Violinen og begyndte at
spille en lystig Vals med et Liv og et Udtryk, der elektriserede
ham selv. ,Ja, lidt Lystighed maa der til!" sukkede han, da han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
