Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Snestormen 51
Helt sammenkrøben og skælvende som et Espeløv stod han og
trampede i Sneen for at holde Varmen.
»Naa, Mitritsch, skal du ikke have dig en Opstrammer? —
Du kan trænge til den," sagde Raadgiveren.
Det gav et Sæt i den gamle. Først stod han lidt og pillede
ved Seletøjet, og saa gik han hen til mig.
»Hør, rare, gode Hearrz," klynkede han, idet han blottede
sit graahaarede Hoved og bukkede dybt for mig. ,,Nu har vi kørt
hele Natten, som om vi var gåle, blot for Deres Skyld. Gi’er De
ikke en Pægl? Gør det, Farlil! Gør det, Deres Excellence! —
Jeg trænger til at varme min gamle Krop," tilføjede han med et
underdanigt, indsmigrende Smil.
Jeg gav ham 25 Kopeker. Værten skænkede en Snaps og
rakte den hen imod ham. Han tog sin Kørehandske af og stak sin
snavsede, blaafrosne Næve ud for at tage imod den; men hans
Tommelfinger vilde ikke lystre ham: han tabte Glasset og Brænde-
vinen spildtes i Sneen.
Alle de andre Kuske brast i en Skøggerlatter,
»Se til Mitritsch," sagde en af dem. ,,Han er saa forfrossen,
at han ikke engang kan holde paa en Snaps."
Den gamle lo ikke med; han ærgrede sig næsten sort over,
at den dejlige Brændevin var gaaet i Løbet.
Kroværten skænkede ham nok en Snaps og hældte den ind i
Munden paa ham. Det hjalp paa den gamle; der kom straks Hu-
mør i ham. Han løb ind i Krostuen, fik Fyr paa sin Pibe og kom
ud igen, grinende, saa man saa” alle hans gule ormstukne Tæn-
der, og bandende ved hvert Ord han sagde.
Efter at hver af Kuskene havde faaet sig endnu et Glas paa
Falderebet, løb de hen til deres Slæder, og lidt efter gik det igen
af Sted i susende Fart.
Sneen var nu saa gnistrende hvid, at den formelig gjorde
ondt i Øjnene. De orangefarvede, rødlige Striber gled højere og
højere op paa Himlen og fik et lysere Skær. Solens røde Skive
tittede op over Horisønten gennem blaalige Skyer øg kastede sin
Glans vidt ud over disse. Jeg følte mig saa frisk og let i den rene,
kolde Frostluft.
Min Trojka fløj af Sted. Stanghestens Hoved og Hals med
den flagrende Man bevægede sig i hurtig Takt op og ned under
Klokken, som paa Grund af Farten hang bag ud med skurrende
Knevel. De to yderste Heste, der trak samtidigt i de krumme,
ENE ER ES NEN
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
