Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fader og Søn 105
Alle gik ind paa Forslaget, og denne Maade at spille Whist
paa, der først for nylig var bleven indført i St. Petersborg, lod til
at gøre almindelig Lykke. Kavaleristen paastod endogsaa, at han
godt kendte det Spil fra gamle Dage, og hvis han nu syndede
mod enkelte af Reglerne, saa laa det kun i, at det var saa lang
Tid siden, at han havde dyrket det. Anna Fedorovna forstod ikke
et Ord af det hele, men hun generede sig for at tilstaa det og
forsikrede smilende, at hun var fuldstændig med i enhver Hen-
seende. Det vakte derfor almindelig Munterhed, da hun lidt efter
meldte Misére med Knægt og Konge blank og fik 6 Stik. Hun
gik fuldstændig fra Koncepterne, smilede forlegent og skyndte
sig at erklære, at hun dog ikke følte sig rigtig hjemme i Spillet
endnu. Men det hjalp hende ikke: alle hendes Beter blev skrevet
op, og hun samlede sig efterhaanden en god Portion, for Greven
spillede baade fint og forsigtigt, og vilde ikke forstaa hverken
den unge Løjtnants Spark under Bordet, eller alle de Bommerter
han gjorde for at faa den gamle Dame til at vinde.
Midt under Spillet kom Lise ind, bød Syltetøj og Marmelade
rundt og stillede sig bag Moderens Stol, hvorfra hun iagttog Spil-
lets Gang. Nu og da faldt hendes Øjne hen paa Officererne og
dvælede da især ved Grevens smalle, hvide Hænder, som be-
handlede Kortene med en Lethed og en Sikkerhed, der røbede
den øvede Spiller.
Atter meldte Anna Fedorovna Misétre og denne Gang end-
ogsaa uden at være i Forhaanden. Hun købte 7 Kort, fik 10 Beter
og blev aldeles ude af sig selv derover.
»Bryd dig ikke om det, lille Moder, du kan godt vinde end-
nu," sagde Lise venligt, nærmest vel for at trøste hende.
»Men du kunde da ogsaa gerne hjælpe mig, Lise," skændte
Anna Fedorovna, idet hun sendte sin Datter et fortvivlet Blik.
»Jeg sidder jo og taber hele Tiden."
»Det er mig umuligt, søde Moder, for jeg kender ikke det
mindste til det Spil," svarede Lise, der i Tankerne regnede ud,
hvor meget Moderen havde tabt. »Men bliver du ved, som du
er begyndt, kan Pimøtschka nok skyde en hvid Pind efter sin ny
Kjole," tilføjede hun smilende. 3
»Jå, påa den Maade risikerer Fruen at tabe en halv Snes Sølv-
rubler," bemærkede Polosov og saa” hen til Lise, som han gerne
vilde i Samtale med.
Leo Tolstoéy: Fortællinger. IV 8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
