- Project Runeberg -  Toms eventyr /
53

(1916) [MARC] Author: Mark Twain With: Louis Moe
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

„Hvis nogen skal fortælle noget, saa lad Muff Potter gøre det,
dersom han er dum nok dertil; han er jo næsten altid fuld.“
„Huck, Potter ved jo ikke noget derom; hvordan kan han saa
vidne."
„Hvorfor skulde han Ingenting vide?“
„Fordi han netop fik Slaget, medens Indianer Joe stak med
Kniven. Tror Du saa, han kunde sanse noget?"
„Nej, det kan Du have Ret i, Torn."
„Og desuden — det kan være, at det Slag gjorde det af med
ham.“
„Nej, det tror jeg ikke, Tom; han var halv drukken, d et-
kunde jeg se. Naar min Gamle er fuld, saa kan man gerne dunke
ham i Hovedet med et Kirketaarn uden at han mærkede det; det
siger han selv. Saadan er det naturligvis ogsaa med Potter.
Havde han været ædru, havde han maaske haft nok af en saadan
Sinkadus."
Efter en lang Pavse sagde Tom: „Hucky, Du kan vel holde
ren Mund?"
Tom, vi maa holde vor Mund, det er sikkert. Denne
indianske Djævel vil drukne os som et Par Kattekillinger, hvis vi
taler over os om denne Sag før de faar ham hængt. Men hør Du,
lad os sværge overfor hinanden, at vi begge holder ren Mund,
skal vi det?"
„Ja, lad os det, Huck; det er vist det bedste vi kan gøre. Hold
saa Din Haand op og sværg at D u –––-.“
„Nej, nej, det er langtfra nok i dette Tilfælde. Det kan gaa
for smaa ubetydelige Ting — f. Eks. med Tøse, fordi de altid
skal stikke Næserne sammen og plappre alting ud — men her
maa der være noget skriftligt, forstaar Du, og med Blod!"
Her var noget, som øjeblikkelig vakte Toms Tilbøjelighed for
alt, hvad der var skummelt og hemmelighedsfuldt, og han gik
øjeblikkelig ind paa Ideen; den sene Time, Omgivelserne, de
grufulde Omstændigheder, alt stemmede sammen. Han tog et
Stykke ren Tagspaan, som laa og skinnede i Maanelyset, fik et
Stykke Rødkridt op af Lommen og nedkradsede med stor Be-
svær følgende Linjer:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:59:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tomsevent/0057.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free