Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i
i
!
c
i
i
l
i
i
i
;
i
i
i
i
s
i
i,
i
i
i
.-
F.
- s- k-»-o-—s—
—40—
forekommer, kaldes Kridt, Liimsteen (hvorefter Liim-Fjorden benævsnes)
og Bleg, et af vore vigtigste Mineralproducter. Den bedste Kalksteen
brydes ved Faxe (indtil 3000 Cubikfavne aarlig) og paa Saltholm.
Under Kjøbenhavn og i Stadens Omegn ligger den efter Saltholm
benævnte Saltholmskalk i en Dybde af mellem 20 og 40 Fod, og i de
—nordlige Egne af Sjælland omkring Farum, Kirkeværløse og Lynge
findes i Bakkerne en saa stor Mængde løse Stykker af samme Kalksteen,
at man deraf aarlig brænder 10,000 Tdr. Kalk. Af denne Kalksteen,
brændes ogsaa Kalk ved Katholm i det østlige Jylland, hvor en Banke-
række ud mod Havet i stor Mængde indeholder løse Stykker af Salt-
holmskalk. Medens Faxe Kalksteen aarlig giver c. 120,000 Tdr. Kalk,
tilvirkes der nu vistnok i det Hele omtrent 60,000 Tdr. Saltholmskalk
aarlig. Ved Daugbjerg og Mønsted, i Midten af Jylland, er anlagt
et Kalkbrud af e. 10,000 Tønder aarlig Production, paa en blød til
Kridtformationen henhørende Steenart(Bleg). Ogsaa ved Gudmnlund,
syd for Liim- Fjorden og omkring denne, brydes Kalk (Liimsteen). I
Holsteen haves Kalkbrnd ved Elmshornz ogsaa Musiingskaller benyttes her
til Kalkbrænding. Det for Statens Regning drevne Gipsbjerg ved
Segeberg giver aarlig 6—7000 Tdr. Gipskalk. Forovrigt ere Her-tug-
dømmerne, den sydlige Deel af Nørre-Jylland og Fyen uden Kalk-
brud. Paa Bornholm findes Cementsteen (en egen Art mager Kalk)
og en Kalksteen, der ved Politur afgiver sort Marmor.
Foruden at Leer er en væsentlig Deel af den til Agerdyrkning
optagne Jordbund, og en af de vigtigste Betingelser for dennes Frugt-
barhed, leverer den ogsaa Materiale til technisk Brug. Saaledes findes
paa Bornholm Porcellainsjord, samt Pibeleer, hvilket sidste, i Forening
med Porcellainsjorden, finder Anvendelse i de bornholmske Steentøis-
fabrikker. Omkring den vestlige Deel af Liim-Fjorden findes Moleer,
der vil kunne benyttes saavel til ildfaste Steen som til Steentøi. Potte-
magerleer forekommer rundt omkring i Landet, og benyttes saavel til
Fajenee af simplere Art, som til røde og sorte Pottemagerarbeider.
Muursteensleer findes udbredt over Østkysten af Halvøen og de øst for
denne liggende Øer, ligesom det og forekommer pletviis i de øvrige
Dele af Landet. Det afgiver Materiale til talrige Teglbrænderier. 2
Steenkulsbrud haves paa Bornholm, med en Production, der har
steget indtil 40—50,000 Tdr. aarlig, men fortiden er ikke lidet mindre.
Kullene, hvis Varmekraft er mindre end de engelske Kuls, til hvilke de
forholde sig som 2 : 3, ere ikke egnede til Export, men as stor Vigtighed
for selve Oen, der mangler Brændselstræ og Tørv.
Som alt foran bemærket træde Brunkullene paa flere Steder
frem i formelige Lag paa Jordens Overflade. De have en Varmegrad,
der staaer ikke lidet tilbage for de borsnholmske Steenkulz medens de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
