Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—17—
videre end til Trappegavle med Nischer og blindede Vinduer samt ret-
linede Udsnitk). De ulykkelige indre og ydre Krige, der samtidig med
Stridigheder mellem den verdslige og geistlige Magt efter Valdemar
den Andens Død i over et Aarhundrede ødelagde Landet, samt en uhel-
dig Handelspolitik, som derefter, medens Kalmarunionen vel gav Landet
Anseelse udadtil, deels standsede dets indre Udvikling, deels lod dets Rig-
domme gaae over til Datidens mægtige Haiisestæder, have væsentlig
bidraget til at Bygningsvcerkerne fra Spidsbuestilens Periodei Dan-
mark, som omtrentlig kan anscettes at naae fra Midten af
det 13de til Midten af det 16de Aarhundrede, langt staae
tilbage for hvad Nabolandene Tydskland og England i denne Henseende
have at fremvise.
Ligesom de fleste af vore Landsbykirker skylde Ruudbueperioden
deres første Oprindelse saaledes ere den overveiende Deel af vore Kjøb-
stadkirker fra Spidsbuetiden, navnlig skrive sig flere af de niiværende
Sognekirker fra dette Tidsassnits Klostre, saasom: St. Marie Kirke i
Helsingør (l. S. 67), tidligere Sortebrodreklostrets3 Holbcek Kirke (l.
S. 210), ligeledes en Sortebrødrekirke; Slagelse Hospitalskirke (l. S.
300), sandsynligviis tidligere Helligaands Klosterkirke; Præstø Kirke (l.
S. 394), tidligere St. Antonii Klosters Kirke; St. Knuds Kirke i
Odense (l. S.576 ss.), sorhenBenedictinernes; St. Hans Kirke iOdense
(l. S. 563), forhen Johanniternesz Faaborg Kirke (l. S. 696), forhen
Helligaands Klosterkirke; Maribo Kirke (l. S. 795 ss.), tidligere hen-
hørende til det Nonnekloster, der har givet Byen Navn; Nykjobing Kirke
paa Falster (l. S. 872—73), tidligere Graabrødrenes; St. Marie Kirke i
Sceby (ll. S. 15), forhen henhørende til Mariested Kloster, efter
hvilket Byen en Tid lang bar Navn; St. ·Mortens Kirke i Randers
(li. S.408 ss.), tidligere forbundet med Helligaands Klostret; Mariager
Kirke (ll. S. 438——39), en Deel af Kirken til det Kloster, der grund-
lagde Byen; Vor Frue Kirkei Aarhns (ll. S. 574), tidligere Sor-
tebrødrenesz Klosterkirken i Horsens , tidligere Graabrødrenes (ll. S.
632 ss.), der dog nu ikke benyttes som Sognekirkez St. Catharinae Kirke
i Ribe (ll. S. 927), tidligere Sortcbrodrenes Disse Kirker henhøre
alle til Landets betydeligste mest Domkirkerne og Klosterkirkerne i Sorø
og Ringsted. Endvidere have efternævnte Kirker i Kongerigets Kjøb-
stceder efter historiske Vidnesbyrd og Vygningernes Form deres Oprin-
’«) Bifkop Oluf Mortensens Vaabenhuus ved Roeskilde Domkirke, hvoraf er
meddeelt en Tegning (l. S. 139), viser en mere fremtrædende Gavlsorm med
udadgaaende Forziringer. Man erindres om disse Former ved det i Aarene
1854—55 opforte Raadhuus i Helsingor (l. S. 71, l Pl.) og Ved den
1851—52 opførte Kirke i Hobro (ll. S. 433, Afbildning paa Byens Plan).
2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
