Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Wwvso—»k«k—ss—«ss »«·«—" ’··"—""
Kjebenhavin 37
Kong Frederik den Sjette, er opfort paa Foranstaltning af Kjøbenhavns
Commune, efterat omtrent en Trediedeel af Pengemidlerne ved Subskrip-
tion var bleven tilveiebragt, ved Architecten Prof. M. G. B. Bindesbøll.
Den er to Ctager høi, i antik Stiil, indvendig rigt decoreret; ovenover
Facaden sees Victoria, standsende sin Qnadriga, i Bronce; den bestaaer af
fire Fløie, der omslntte et aabent Rum, i hvis Midte Thorvaldsen efter
sit eget Ønske er begravet. Bygningen blev, 4 Aar efter Thorvaldsens
Død, overleveret som Stadens Eiendom til den samlede Communal-
bestyrelse, og Mnseet derefter aabnet for Publicum den 18de Septbr. 1848.
Museet eier en Capital af omtrent 75,000 Rd., som er legeret det
af Thorvaldsen; de aarlige Renter af samme anvendes deels til at
bestride Omkostningerne ved Administrationen, deels til at udhugge
Thorvaldsens Værker i Marmor. En Direction af 5 Medlemmer har
Overbestyrelsen annseet, under denne sorterer en Inspectenr og Con-
servator· Adgangen til Mnseet er gratis aaben for Pnblicum.
Af de Kongelige Slotte og Palaier skulde nævnes følgende:
Christiansborg Slot med sine Sidebygninger og rummelige Gaarde
ligger paa Slotsholmen omtrent der, hvor Absalon i Aaret 1168 op-
førte en Befæstning og hvor siden stedse, skjøndt i forskjellige Former,
har staaet en Borg, fra Christopher af Baierns Tid de danske Kongers
Residents. Sit nnvcerende Navn har Slottet efter Kong Christian den
Sjette, som lod det ældre Slot nedrive og i dets Sted i Aarene
1738—40 opbygge en regelmæssig, fuldkommen ny Residents. Efterat
denne i Natten mellem 26de og 27de Februar 1794, med Undtagelse
af Sidebygningerne, var afbrændt lige indtil Murene, bleve disfei
næsten to Decennier staaende som Ruiner og først i Aaret 1828 var
Slottet saa vidt igjen opbygget, med Afbenyttelse af de ældre Mure og
hvcelvede Kjældere, at det ved Formcelingen den 1ste November s. A.
kunde tjene til Bolig for den Kongelige Familie. Endnu ere dog flere
Værelser i Slottets øvre Ctager ikke decorerede. Slottet er gjenopbyg-
get ved Bygmesteren Conferentsraad C. F. Hansen. Det egentlige
Slot bestaaer af 4 Fløie. Hovedfaeaden vender mod Slots-
pladsen, og for hver Ende af samme løber en Fløi mod Vest og
parallel med Hovedfagaden er den 4de Fløi, der i Midten er af-
brudt, men forbunden med en Colonnade as 32 doriske Colonner.
Begge Sidefloie springe frem i Endepavilloner, der gaae 2 Fag ud
fra den 4de Fløi. Selve Slottet har 6 Ctager, nemlig: Kjælder-,
Dame-, Mezanin-, Kongens-, Kronprindsens- og øverste Mezanin-
Etage. Hovedfaeaden er 182 Alen, Sidefloiene hver 194 Alen lange.
Kjelder-Ctagen er, foruden Corridorer og Trappernm, afdeelt i 59
Dele, hvoraf Hofholdningen afbenytter 46 Localer, Ordenscapitulet
1, Rigsdagen 4, og 8 benyttes til Opbevaring af Materialier.
Dame-Cragen er, foruden Gjennemfarten og Corridorer, afdeelt
i 64 Dele, hvoraf H. M. Kongen benytter 37 Dele, Rigsdagen 26 og
Finantsministeriet 1. Af Mezanin-Ctagens 65 Rum benytter Kon-
« gen 40, Rigsdagen 16, Finantsministeriet 5 og Ordenscapitulet 4.
Kongens Etage benyttes alene af H. M. Kongen, og er inddeelti
- . -—,-«———-—-— - —-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
