- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / Speciel Deel. Første Bind:II /
609

(1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ronninge og Rolfsted Sogne. 609

der forrentes med 4 pCt. og uddeles til de Fattige i Ronninge, Skjel-
lerup, Ellinge og Knllerup Sogne; Major Lemvigs Legat, 400 Rd.,
hvoraf Renten anvendes til Præmie for Skolelærere og Skoleborni
Ronninge og Rolfsted Sogne, det Iikylins-Holstein-Rathlovske Legat,
1000 Rd., hvoraf Halvdelen af Renten anvendes til syge Fattige,
Halvdelen til Agerdyrkningsboger til Skolerne i Ronninge, Skjellerup,
Ellinge og Kullerup Sogne. Præstekaldets Reguleringssum 1430 Rd.
Præstegaardens Areal er 58 Tdr. Land, hvoraf 8 Tdr. Land god Skov,
af Htk. c. 53»«4 Td.

Ronninge Kirke (i den katholske Tid St. Sorens Kirke) danner paa en Maade
et Kors ved et aabent Kapel mod Nord og Vaabenhuset mod Svdz den har et
smukt Taarn og ligger paa en rund Bakke, sandsynligviis en stor Kæmvehøi. J
Kapellet er der en stor Mængde Begravelfer, saavel under som over Gulvet, for
Marchdannere, Urner, Friiser, samt for Ronningesogaards Eiere i den nyere Tid,
Familierne Rasch og leius. Caneelliet og senere Cultusministeriet har sogt at
tilvinde Kirken dette Kavel, og da Stamhuusbesidderen nægtede at bortflytte
Kisterne, der indesluttede hans Nærmestes Aske, anlagde det Ofsentlige Sag imod
ham, men tabte den. Ogsaa under selve Kirkens Gulv findes der mange Begra-
velfer, navnlig af dens gamle Præster og Degne. Der existerer en gammel skreven
Bvlov eller Gildeskraa for ,,St. Sorens Gilde iRonninge« (aftrvkt i J. C. Bendz’s
Efterretn. om Nonninge og Rolfsted Sogne S. 103 flg.), hvis Alder dog ikke
nærmere kan bestemmes.

Ronningesogaard kaldes i gamle Documeiiter og endnu i daglig Tale i
Egnen blot Sogaardz det første Navn har den faaet til Adskillelse fra den nær-
liggende Hovedgaard Sobpsogaard. Den har en smuk Beliggenhed ved den siske-
rige So, hvorefter den bencevnes, og som i ældre Tider hed Vome-So. Gaardens
Hovedbvgning bestaaer af to Floie i 2 Etager, som stode sammen i en ret Vinkel,
et prrt 1596, den nordre Floi ombvgget 1757. Rundt omkring Gaarden
gaae Grave, som med begge Ender udmunde i Søen. Allerede i det 14de
Aarhundrede forekommer Søgaard, nemlig 1326, da den tilborte Ridder Niels
Jensen af aning, og 1397, da der omtales en Slægtning af ham, Geert
Andersen Rvningz den var derpaa i lang Tid i Kronens Besiddelse. 1562 sorleh-
nede Kong Frederik ll. Gaarden til en Tvdsker, Henr. v. Raden, som 15-37 kjøbte
den af Kongenz men efter hans barnlose Dod 1577 maa den igjen være kommen i
Kongens Hænder, eftersom han s. A. sijodede den til sinKjogemester Casvar March-
danner, som blev adlet og Lehnsmand paa Koldinghuus H l(318)- Efter Sagnct
skal denne Mands Fader have været «den Største i Landet« (Kong Christian lll.),
hans Moder derimod Datter af en Landsbyskomager, hvorfor den nybagte Adels-
mand ved forskjellige Leiligheder maatte føle den gamle Adels Overmod. Han
opførte 15·96, sornfovennævnt, den ostlige Floi af Gaardens Hovedbygning- og
Ronningesogaard tilborte dernæst den marchdannerske Slægt, som uddode 1677,
hvorpaa den i nogen Tid eiedes af Familierne Urne og Friis, og senest har været
i Familiexne Naschs og leius’s Besiddelse. 1825 ovrettede Fru Ulrike Catharine
leius, fod Rasch, ane efter Landsdommer leius til Lindoed, sin Fædrenegaard
til et Stamhuus for Familien Mylius, oprindelig en tydsk adelig Slægt, som 1840
blev optaget i den danske Adel.

Noget Syd for Ronningesogaard i den saakaldte Langskov har ogsaa ligget en
gammel Borg, hvoraf man endnu i den sidste Halvdeel af forrige Aarhundrede saae
Spor, og som-bed Tvevad, fordi to Aaer her forene sig. Den nævnes i en
gammel Vise som givet Valdemar Atterdags bekjendte Elskede Tovelille til Levn.

Nolfsted Sogn, Annex til Ronninge S., omgivet af dette S.,
Davinde og Sønder-Næraa S., samt Svendborg Amt. Kirken, omtrent
Midt i Sognet, c. 2 M. s. o. for Odenfe, 2 M. v. for Nyborg-
c. 2124 M. s. s. v. for Kjerteminde. Arealet, 2709 Tdr. Land, hvoraf
12·1·Tdr. Land Fredfkov (Kalvehaven, Sonderskov og Lod Skov), er
hkltllggende og fremviser flere Høidepunkter, som Rolfshoi og Langs-
bletg. Jordsmonnet er deels leermuldet og deels fandmuldet. Rolf-














<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:09:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/1-3/0171.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free