Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
780 Traneljoer Sogn.
med Kirke, Præstegaard, Skole og Kro, Strandbh, Botofte, Aaso
med Teglvcerk og Udstibningsstedz Avlsgaardene Korsebolle, 46 Tvi-.
Htk» ZUO Tdr. Land og 200 Tdr. Land Eng, og Pceregaard, 23 Tdr.
Htk.; Gd. Frederiksmiiide, Tranekjær Vindmolle. Jalti
Sognet 33 G. og 97 H., hvoraf 15 G. og 33 H. udenfor Byerne.
Indvaanere: 1106. Foruden Jordbrng, som er Hovederhvervet,
gives iike liden Fortjeneste for endeel Arbeider-: ved Skovarbeide og
Torveprodnction. Fiskeriet er ubetydeligt. J Sogiiet er et Teglværk»
Amtets 76de Lægd. Med Annexsognet Tallebolle een Commune
Kirken tilhører Grevskabet Langeland. Præstekaldets Reguleringssum,
2220 Rd» er foroget ved Bortfeestning af Mensalgods med Renten af
2000 Rd. Præstegaardens Areal er c. 70 Tdr. Land Ager, c. 10 Tor.
Land Eng og Mose og c. 40 Tdr. Land Skov, af ZSXZ Tdr. Htk.
Tranekjaer udledes i Danske Atlas, saaledes som Navnet betegner- af et Kjær-
som her sordnm har været, og som var Tranernes sædvanligeOpholdssted. Kirken
har en Knppel, omkring hvilken en Altan med en skjøn Udsigt. Den er bygget
as Muurfteen og har smukke og stærke Hvælvinger Den grevelig ahlefeldtske
Familie har sin Familiebegravelse i et paa den sondre Side tilbygget Capel, deels
over og deels under Jordenz saaledes hviler i den underjordiske Hvælving Grev-
skabet Langelaiids forste Besidder Stortautsler Grev Frederik Ahlefeldt og hans to
Hustriierz oppe i Capellet staae to store Marinorkister,—hvoriGeneral Grev Frederik
Ahlefeldt, som oprettede Stamhuset, og hans anden Frue ligge.
Tranekjær Hovedgaard ligger paa en høi Vakke ved en Jndss, med en
herlig Udsigt til Beltet paa begge Sider; ved Batkens Fod ligger Byen af samme
Navn. Det gamle Slot, nu Hovedsædet i Grevstabet Langeland, er, ihvorvel
betydelig forandret i de nyere Tider, Levningerue af en af Danmarks ældste og i
sin Tid stærkeste Borge. Slottet, hvis ældre Historie tildeels falder sammen med
Langelands, antages at være bygget i Slutningen at det 13de Aarhundrede;
allerede 1287 udstedte Hertug Valdemar af Sonder-Jylland paa Tranekjær som
foran bemærket de ældste Privilegier for Rudkjobing Kjobstad samt et Beiiaad-
ningsbrev for Borgerne i Svendborg (Hofmans Fundat. VL S. 209—10).
Hertngens Broder Erik har vistnok som Hertug af Langeland havt sin Refidents
paa dette Slot U- 1310), som hans Enke Sophie (en Halvsoster til Erik Plov-
pennings 4 Døttre), der beholdt Langeland efter hans Død, ogsaa beboedez 1315
modtog hun paa Tranekjcer et Besøg af Kong Erik Menved· J en Feide mellem
den sidste Hertug Valdemar as Sommer-Jylland og den mægtige holsteenske Lidels-
mand Benedict v. Ahlefeld, der havde Besiddelser baade i Fyen og Lolland, fik denne
Hjelp af Hertugens egen Svoger Kong Valdemar Atterdag, der beleirede Tranekjcer
355 skjøndt forgjæves, idet Adelen og Vonderne forsomte at bringe ham Skytsz men
13358 kom Kongen atter over til Langeland, og denne Gang indtog han Slottet,
som fra den Tid var Sædet for en kongelig Lehnsmand J Midten af det 15de
Aarhundrede var Slottet og Oen givet Philip Arelsen Thott, en af de 9 mægtige
Arelsonner, i Pantz hans Enke Ermegard Frille og hendes anden Mand Vent
Bille beholdt Pantet trods Kong Christiern l.’s Anfægtelser. Under Grevens Feide,
da den fra Sverrigs Erobring rinder Christiern ll. bekjendte General Otto Kriimpen
var Lehnsmand paa Tranekjær, faldt Slottet 1524 i Lybekkernes Hænder, men»det
blev allerede det næste Aar tilbageerobret af Christian Ul.’s beromte Admiral
Peder Skram. Ifølge kgl· Befaling af 31teDecbr. 1558 ophorte Tranekjær at være
.en Feestning Da Carl Gusiav 1658 besatte Langeland, skjenkede han Oeii ved et
Gavebrev as inde Febr. til sin Folgesvend Corfits Ulfeldz dette blev dog ikke af
Varighed, da det ikke blev indført i Fredsslutningen, men Slottet og Lehnet kom
igjen tilbage til Grev Christian Naiitzau til Breitenburg, der siden 1645 havde
havt dem i Pant for en Sum af 62,000 Nd. Spec., hvormed han havde forstrakt
Kronen. Grev Rantzau skjenkede 1659Pantebrevet til sin Datter MargreteDorotea
Rantzau, gift med Frederik Ahlefeldt til Sogaard, Rigsgreve til Riringeu og
Rigsfriherre til Morseburg, senere kongelig dansk Storkantsler, Præses i Geheik
meconseillet og Ridder af Elefanten, for hvem Tranekjær Amt d. 20de Juni
1672 oprettedes til et Lehnsgrevskab under Navn af Langeland, med agnatisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
