- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / Speciel Deel. Andet Bind:I /
24

(1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.







me (.-—-. »—«

«-—-.-(-«s-’ s- »

, —..—.1s- .



—Æ 1-: - ·.«.«.«k—’



Wssk c- -»«·... -W-ss—

. · «»»»—





24 Skagen.

hvor den residerende Carellan, som tillige var Latinskolean Rector, holdt Maaneds-
pradikenz men de omtales der som ,,saa forfaldne og brøstfældige, at Folk under
Tieuesten neppe uden Helbreds Tab kunne være derinde, og er intet visser , end
at de inden kort Tid falde ned.« Den nnvcerende Kirke ligger midt i den ostlige
By og er, som ovenfor anført, bygget i den nyeste Tid. Sandflngtens videre
Freiutrcengen har man i den senere Tid sogt at dæmre ved at behlante Sand-
baiterne med Klittag og Marehalm »Hvad der meest maa overraske Enhver, der
beseger Stagen, er at finde mellem tilitterne og de tildeels ldevasgelige Sandhoie
en Blomsterhave, Frugthave og Lystskov (:ved ByfogedboligenY hvori flere
Sorter Træer i fro-dig Vært danne en hoist mærkelig Contrast til den ovrige
Leien og vidne om, hvad menneskelig Flid og Udholdenbed formaaer at udrette,
uagtet Flhvefand og Vestenvsind synes at lægge noverstigelige Hindringer iveien.

Skagens Fyr, som er af saa stor Vigtighed for Omseilingen af Jylland, er
allerede grundet af Kong Frederik li. lzt54. Paa Afbildningen as Stagen i Resens
Atlas sees Fyret at være et saakaldet Vipvefyrz det vil sige: paa en stor Virpe
(’lig den paa de gamle Bronde raa Landet-) var i den yderste Ende anbragt en
Jernkurv, hvori Ilden vedligeholdtesz naar denne skulde fornyes, maatte Vippeu
nedlades. Det nnvcerende ottekantede 67 Fod hoie Fyrtaarn af Grnndniuur er opfort
under Rosng Frederik V. 17473 men et nyt Frntaarn bliver nu bygget i storartet
Stiil i nogen Afstand fra Byen længere ude paa Grenen. DetsBeliggenbed angives
570 M- 20« 11. Br» dets Høide iil lil) Fod og dets Lysdidde iil Til-l4 Pi.

J Stagen er en Redningsstation, og det fortjener her at bemærkes, hvad
en foreliggende Meddelelse beretter, at, skjmidt Nedningsbaaden stedse har været
udmærket betient, har der dog altid været en Stagbobaad ligesaa hurtigt omhord,
fort af en eller anden af de brave og uforfcerdede Stagboer. Vi stulle ved at
omtale dette her tilseie en kort Stildring af Redningsstationens Aftsoarat. Den er
forsynet med t) en Nedningsbaad af egen Construetion paa Vogn, stedse parat
til at transporteres med Forspandz 2) et Raket-.Jta·sreavvarat i Rafetten er fast-
gjort en fincrkker Trodse, som ved hiin fores ud over det forulyitede Fartoi, og
hvorved de Skibbrndne blive istand til at tilhale en tykkere Vine, ved Hjælp af
hvilken det atter bliver muligt at hale en Redningsstel frem og tilbage mellem
Skibet og Stranden; 3) et Etui med de fornødne Oplivningssinsirnmenter. Det
»kandskab, der er virksomst Ved Nedningen, gives ogsaa fortrinlig Adgang til For-
tjeneste ved Ladningens Bjergning Man regner i Gienneinsnir, at der i Siagens
Distriet sorulyiker 20—30 Skibe aarlig.

Endnu en Mærkelighed ved denne Danmarks ode Afkrog er det, at adskillige
lærde Mænd her have forste Gang seet Lyset, og at en af Nutidens mærkeligste
Godseierfamilier har sin Oprindelse fra denne By De kaldes alle efter Byen med
den latinste Form af Navnet Scavenius (St’agbo). Mai-. Nieolaus Seavenius,
Son af en Raadmand i Skagen, udgav 1552 paa en Udenlandsreife en Regnebog
paa Dansk i Paris, og blev senere Professor i Mathematik og derpaa i Physik ved
.eiobenhavns llniversitet UL t:39())z hans Søn Laurids Seavenins blev. Bistop i
Stavanger. Den theologiske Professor og senere Siirllands Visiop Dr. Laurids
Mortensen Scavenius var Søn af en fattig Fisier i Stagen, hvor han var fodt
d. tite Angust 1389 U- 22de Juni lt«155lz han blev Stamfader til en anseet Familie
af samme Navn. Stifteren af den nuværende rige Godseierslaegt Scavenins, Jakob
Bronnum Seavenius (med hvilket Tilnavn han dimitteredes fra Aalborg Skole),
var fodt 2den April 1751 iSkagen, hvor hans Fader speder Bronnnm var Handel-s-
maniz efter at have samlet sig betydelig Formue som Factor i Bengalen, kjøbte
han Gsorslev med flere andre Godser i Sjælland samt Klintholin paa Møen, og
tode som Etatsraad d. sende Juni 18203 ovenncevnte Csodser, ligesom ogsaa siden
1838 Bcrs11æs, eies nu af hans Familie (j.sr. S; 355, 4726, 492).

, Tundholm iStagen Sogn var en bescestetBorg, som havde tilhortNielE Bngge
og som Dronning Margrethe 13915 kjøbte as hans Arvingerz 1607 var det endnu
en Ladegaard (thms Damn."Histb. Xtv. S 334, Olavius S. 5, ifo). »

Over- SkagenssKjobstad og Sogn haves ovenncevnteBeskrivelse af 0.0lavins3,
Kjøbenhavn Usk-

Ja




<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:09:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/1-4/0042.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free