Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182 Nibe.
Byen har et Brandcorps paa c. 220 Mand. Nibe har ilke
nogen ’Havn. Skibe med 7 Fods Dybde kunne aiilobe Bolvæ1«ket.
J geistlig Henseende er VoxlevSognAnnex til Nibe siiobstad
Prsiestekaldets Regnleringssuiii er 1119 Sild. En ordineret Catechet er
tillige Forstelcerer ved Borgerskolen.
Byen hører under Aalborg Aintftuedistriet og Nibe Læge-
district. Districtslægen boer i Byen. Apothek. Aintets 116de
Lægd. Valgsted for Aiiitets 5te Folkethings-Valgkreds.
Ved Toldvaeseiiet er aiisat en Toldoppeborselscontrolleur og 2
Toldassistenter; ved Postvcesenet en Postinester, som tillige har Tilsyn
med Befordringsvcefenet.
Nibe skylder sit tidligere betydelige Sildefiskeri sin Odkoinst som Kiobstad,
idet samme foranledigede Kong Frederik tv. til under l9de Decbr. 17;7 at girse
Byen Kiobstadsprivilegier. Jiidtil da var Nibe et Fisterleie, og Fiskeriet her var
i det 16oe Aarhundrede af saadan Vigtighed, at Sildepriserne i Nibe bleve aiiseeie
som en Norm for de andre Fiskerier til at taxere Sildeirestey ogsiong Frederik ll.
havde i Fisketiden her sine Saltere liggende, som skulde indkiobe for Kongens Reg-
ning og satte en vis befalet Kvantitet af Sild til de kongelige Slottes og Krige-
stibenes Vehovljz ja endog til Sverrig afheiitede inaii i sin Tid herfra baade
ferske og saltede Sild i Mængde Som Kiobstad fik Nibe derfor ogsaa 3 Sild i
sit Vaaben. Men allerede 1769, da 5te Vind af Danske Altas udkom, var Fiskeriet
betydelig astagetz hvorfor der bemærkes, »at Nibe, som for var i Velstand, ,er
bleven alt mere og mere forarnietz kort efter det 1727 allernaadigst giviiekoiigelige
Kjolisteds-Privilegiiini vare her endda 90 Fiske-re, som sadde inogenledes god Stand-
hvilketTal efter den Tid har saaledes forniindsket sig, at deenu fiin findes 19, som
ere istand til at bruge Fiskeriet, saa at nogle hundrede Fistesteder derover staae
ledige i Fjorden.« En senere Forfatter L. M. osedel (Jiidenlaiidst Reise igieiinein
de beiydeligste og skjønneste Egne af de danske Provindser i Aarene »1799—180slz
tl. S. 95 og Elli) angiver Fiskernes Antal til40, Skippernes til ll) og Kiobmcendeiies
ligeledes til ll) (nu efter Mercantilcaleiideren l9). Senere har Nibe heller ikke
kunnet holde Skridt med Danmarks fleste øvrige Kjobstceder, og denne By, som
endnu ved Folketiellingen i det anførte Aar 1769 indtog den Lsde Plads blandt
samtlige 68 danske Kjobstæder, var ved sidste Folketcelling 1855 sunken ned til den
54de, idet Jiidbyggernes Antali dette lange Tidsrum ikke engang var tiltaget med
200 Mennesker — et Forhold sem ikke har fundet Sted ved nogeii anden af Vandets
Kjøbstceder. Liimfjordens Gieniiembriid ved ngger 1825 og Sildefiskeriets deraf
følgende betydelige Aftagen har, som soranfort, næsten aldeles tilstoppet Byens
Dæseiitligste Crhvervskilde,s saa at denne Kjobstads Forfatiiiiig »for Tiden skulde være
aldeles fortrykt, naar ikke det omgivende Lands Frembloinstring atter hævede Til-
standen noget, hvortil et i Byen etableret særdeles virksomt Haiidelsliiiiio, der
har oprettet den betydelige Kradsiildfabrik, i ikke ringe Grad har bidraget. »
Den 722de Mai 1765 hjenisogtes Nibe af en heftig Jldebrand, iom lagde 78
Gaarde og Huse i Aske; ogsaa 180l3· afbræiidte den største Deel af Byen. :
Tidligere Var Nibe Annex til Voxlev Sogn; nu er, som ovenfor anført, Jor-
holdet omvendt.
") At Nlbc i denne Periode borte til de storre Fiskerleier, der kunde ceqvivalere en lille Kiobsiad,
sees ogsaa deraf, ai den ligesom disse indkaldies iil Rigsdagen 15363 og i en mellem Aalboig
og Nibe opkoinmeii Strid, idet Borgeriie i hiin By vilde sormene Nibe at holde paandvmkem
hvorimod »Undersaaiieriie« paa sidstnavntc Sted meente, at det vilde ialde meget besværlig-O
«for deii store Sognina der er, naar Sildesiskeriet staaer paa«, hvis de ikke havdepaaiidveerkw
folk der til at arbeide saavel for Jiidvaaneriie selv, som for Fremmede og Udlasndinge, der tom
did, samt for Kongeiis egne Folk (Saliere), hvilke bleve stikkede»derhen, reioloerede Kong
Frederik ll. under 22de Janiiar1587, at da Recesien tillod, at slige Haandvcerspiolk maatte
boe og arbeide paa Landet, og han selv sandt, ak det dat ioriiodent i Nide, saaAbevilaede han,
at der i Nibe By herefter maatte blive boenoe 2 Grovsniede, 2 Skomagere og 2 etroedderedom
uhiiidret maatte bruge deres Næring der.»Ilt. P- V- Jilcvhskllif« ,·,Vid«1·ii·ii iilTFiriiisicllyaa dit
danske Kiobstadvcesen under Kongeriie Chriftiaii lll. og Frederik ll. i Hist. Tidssir. V. S. -d tig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
