Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
502 Fausing Sogn.
een Commune. Kirken tilhører Stamhufet Estrup. Et Legat, stiftet
1796 af Geheimeconferentsraadinde, Grevinde Charlotte Lovise Scheel,
født Plessen, for Eftrup Godfes Fattige, og sikkret ved en Kongl.
Obligation, stor 2000 Rd., som er deponeret ved Randers Amtstue.
Præstekaldets Reguleringssnm er 1144 Rd. Præstegaardens Areal er
c. 100 Tdr. Land, af c. 107g Td. Htk.
Fausing (i D. Atl. Faring) Kirke er smuk og vel vedligeholdt, med Spiir. J
Choret ligger en stor Kampesteen, som viser, at Gregers Ulfstand med Hustru er
der begravet. Altertavlen er af Snitvcerk og forestiller Nadveren. Gammel Døbe-
sont af Bronce af en eiendommelig Form.
Hovedgaarden Eftrup, iModsaetning til Estrup i Ribe Amt i de senere Tider
kaldet Gammel-Estrup-’-), et af de skjønneste Mindesmærker fra den gothiske
Renaissancestiils Periode, som vort Fædreland har at opvise, har en Historie af
over 500 Aar og den Mærkelighed, at den i dette lange Tidsrum aldrig er bleven
solgt, men »kun har været i to Familiers Eie, nemlig Brokkernes og Skeelernes,
til hvilken sidste Familie den er kommen ved Giftermaal fra den første. Den ligger
ved den vestlige Brev af Alling-Aa eller, som den ogsaa derefter benævnes, Estrup-Aa.
Gaardens oprindelige Navn er Essendorp, hvilket iTidernes Løb er blevet
forandret til Estrup. Den nuværende Hovedbygning er opfort 1630 as Jørgen
Skeel, den første Eier af denne Familie, og hans Frue Jytte Brol; den bestaaer
af en Hovedfloi med etPorttaarn og to ottekantede, foroven flade Taarne udvendig-
samt to Sidefloie og ei senere tilbygget fjerde Huus, som lukker Gaarden; inde i
Gaarden findes der desuden to Taarne med Kuppler og Spiir. Taarnene have 4
Etager, Bygningen selv 3 foruden hvælvede Kjeldere· Mod Vest, i Fortiden den
eneste tilgængelige Side, er Gaarden forsynet med dobbelte Gravez Ydermuren, som
vender mod Helligbjerget, der i et lille Kanonskuds Afstand rager høit op over
Gaarden, er 3 Alen tyk, og de tre udvendige Taarne fulde af Skydehuller til
Kanoner, saa at den har været Vel indrettet til at udholde en Beleiring. Cndog
Laden, der er af solid Grundmuur og meget anseelig, har været forsynet med
Skydehuller. Cstrup nævnes første Gang 1340, da Grev Geerts Sønner i Freds-
slutningen med Valdemar Atterdag tilbagegave Anders Jensen denne hans faste
Borg, hvorfra deres Fader havde fordrevet ham. Anders Jensen maa være død
nogle Aar efter; hans Efterkommere eie, som ovenfor anført, endnu den Dag idag
Gaarden. Hans Enke Johanne Brok, efter hvem Familien antog Navn, tog Deel
i Jydernes Opstand mod Valdemar Atterdag, hvorfor denne Konge paa sit Tog til
Jylland 1359 indtog og ødelagde Essendrop tilligemed flere andre Borge; men det
reiste sig dog snart igjen. Sønnen, Jens Andersen, Ridder,Høvedsmand paa Byg-
holm, senere Drost, var derimod en af Kongens taa Tilhængere i Jylland; han
levede endnu l405, da han fik Sone af Jens Nielsen til Aunsbjerg for sin Søn
Jens Jensen af Clausholms Mord (see Clausholm). Af hans Sønner arvede
Eske Jensen Brok Estrupz han var en ianseet og mægtig Ridder, men skal som
Hovedsmand paa Aalborghuus have viist sig haard og grum mod Bonderne i
Lehnetz 1441 anførte han den kongeligeHcer mod de oprørskeVendelboer, Morsmger
og Thyboer, men faldt i Slagei, og de over hans Haardhed og Tyranni opbragte
Bonder huggede Liget i mange Stykker. Hans eneste Søn og Arving Lave Brol,
der ogsaa eiede Vemmetofte og Godser i Fyen og Skaane, fik 1469 af Kong Chri-
stiern l. Birkebrev paa alt sit Gods i Fausing og Auning Sognez saaledes opstod
Estrup Virk, der 1700 ndvidedes til det senere erhvervede Gods, som laae inden
2 Miles Afstand fra Hovedgaarden, og har bestaaet lige til forrige Decenmum.
Lave Brok var en af Slægtens voldsomste Herrer; med sine Naboer, navnlig
Rosenkrandserne paa Bjørnholm og Hevringholm, havde han idelige Processer og
Stridigheder, og 1468 dræbte han endog med egen Haand en rig og anseetBorger
i Randers Niels Paaske, hvilket Mord, som sædvanligt paa den Tid, blev afsonet
med Penges-M Efter Lave Broks Død c. 1506 besad hans Enke Fru Kirsten Hog
") En Bestrivelse af denne Herregaard stndes, foruden i Prof. Beckers »Danske Herregaarde«.
oasaa i ,,Folkekalender for Danmark 1852« S. 79——89 af samme Forfatter.
n) Niels Paastes Mord er blevet erindret i en Vise, der, foruden paa ovenncevnte Steder hos
Becker, ogsaa er trvkt i Molbechs Hist.»biogr. Saml. S. ll9——20· Det af Becker omtalte
Orfeidebrev af 1468 haves endnu, og viser, at Jens Skriver af Krisirnp som Besnldmcegtrget
af Lave Brok gjorde Kncefald, Bøn og fuld Mandehceder for Niels Paastes Det-, og derefter
modtog Tilgivelse af den chebtes Brødre Peder og Anders Paaske.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
