Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- i CZHPEO D-.
586 Aarhus.
lagte Domkirke, og af den paa Kistelaaget liggende Blyplade er man
kommet til Kundskab om denne Biskops Dodstid, som forhen var ube-
kjendt-I Med Opforelsen af Domkirken gik det imidlertid meget lang-
somt; naar den er bleven indviet, vides ikke, men i Aaret 1312 maa
den have været saa vidt færdig, at den kunde benyttes til Gudstjeneste.
Aarhus Domkirke er en treskibet hvælvet Korskirke, bygget af
Mnursteem hvis oprindelige Længde omtrentlig vil findes, naar man i
Vesten fradrager Taarnet med dets to Sidecapeller og i Østen de to
sidste Fag af Choret mod Nord og Sydz indenfor disse Grændser har
Kirken bevaret sin oprindelige Brede. Hoikirkens Mure i den oprinde-
lige Kirkebygning kunne ikke antages at have hævet sig synderlig over
Sideskibenes nuværende Tage. Ved Chorets betydelige Udvidelse og
de samme tilbyggede to smaa runde Taarne, ved de runde Buers Aslos-
ning af høie spidsbnede Hvælvinger og de oprindelige smaa runde
Vinduers deels Tilmuring (i Korsets Floie), deels Aflosning af store
spidsbuede, ved Tilbygningen af flere Capeller og endelig af det store
Taarn til Kirkens vestlige Side — Alt i Slutningen as det 14de og
i det 15de Aarhundrede, især under Biskop Jens Jversen Langt-, der
beklædte Bispestolen fra 1449 til 1482 — har Kirken efterhaanden faaet
sin nnværende Udstrækning og Skikkelse, saa at dens Opforelse kan siges
at have medtaget et Tidsrum, med betydelige Afbrydelser, af ikke mindre
end c. 280 Aar. Som en Følge heraf maa Bygningen i architektonisk
Henseende hos en opmærksom Iagttager frembringe Indtrykket as noget
Forvirret og Uovereensstemmende. Der har nemlig staaet en næsten
fuldstændig Kirke iNnndbuestiil eller byzantinskStiil, hvad der kan sees
af den store Mængde tilmurede Vinduer i denne Stiil, af et·mærkeligt
Galleri, som findes i den nordre Korssloi, og as Sidecapellerne ved
Korsfloiene. Denne Kirke har i sin Heelhed havt megen Lighed med
Soro og Ringsted Kirker, idet den har været lav, og iHenseende
til Ornamentering (Capitæler og Soiler) har den ganske havt Lig-
hed med disse Kirkerkikk Chorbygningen har uden Tvivl været
afrundet,’ og det synes tillige efter de Spor, der ere synlige Under det
ene Sideskibs Tag, som om der ogsaa oprindelig har været et Taarn.
Det voxende Hierarchies Magt blev dog ikke tilfredsstillet ved denne
mindre og simple —Kirke; Biskop Peder Jensen Lodehat begyndte derfor
1388 paa en Udvidelse as den oprindelige Plan, hvad der fortsattes af
hans to Efterfølgere do Magnussen og Jens Jversen L»angc. Hoved-
fkibet saavelsom Sideskibene bleve betydelig forhøiedez Choret, der nu
var for kort til at rnmme den talrige Geistlighed, blev forlænget, saa-
ledes at der kom to nye Piller til; Chorrtindingen forandredes til en
Trekantz paa Siderne afChoret reistes to smækkre Trappetaarne Med
Hensyn til Kirkens vestre Deel er der omtrent paa samme Tid··ogsaa
skeet betydelige Forandringer, idet det nuværende Taarn med sine to
E-) Jfr. Nord. Tidsskr. for Oldkyndigh» 1ste Bind. , »
M) Prof. Worsaae, der bar gjort opmærksom paa de to Former og Capitceter i
vore Kirker fra Nutidbuestilens Tid, den sjællandske og den tydske Form, aiiforer
tillige, at den sfællandske Capitcelform forekommer i to tydske Kirker, Aarhus
og Thorsager Kirke (jfr. Kongegravene i Ringsted).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
