Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
« Tvilum Sogn. 663
og passerer Enden-Aa ved Kongens Bro over til Grønlsæk Sogn
i Lysgaard Herred; en mindre Bro, Gjelbro, fører over Gjel-Aa til
Veierslev Sogn i Honlbjerg Herred. Hil. 25858 Td. A. og E.
J Sognets nordlige Deel: Tvilum Kirke, eenligt beliggende i
Nærheden af Gudenaaenx Byerne Faarvang med Skole, Horn,
Trnust med Skole og Kro, og i Sognets sydlige Deel: Voel med
Skole, Sminge; endvidere i den nordlige Deel af Sognet: Avls-
gaarden Tvilnmgaard lParcel af den ældre Hovedgaard), 147J8 Td.
Htk» med et Areal af c. 230 Tdr. Land Ager, 16 Tdr. Land Eng,
36 Tdr. Land Skov, 10 Tdr. Land Hede, samt en anden Parcel af
Hovedgaarden Tvilumgaard, 121Z4 Td. Htk» med 150 Tdr. Land Ager,
7 Tdr. Land Eng, 7 Tdr. Land Skov, 7 Tdr. Land D)iose, 6 Tdr.
Land Hede; Tvilnm Kro; Gd. Bakkehuns. JaltiSogiiet104G.
og 59 H., hvoraf 59 G. og 31 H. udenfor Byerne.
Indvaanere: 1104. Jordbrng er Hovederhvervet. Fra Byen
Sminge drives noget Fiskeri og Pramfart paa Gudenaaen imellem
Silkeborg og Randers.
Sognet hører under Silkeborg Birks Jurisdiction, Slanderborg
Amtstuedistrict og Frijsenborg Lægedistrict (Hammel); 2den ngds.
Amtets 16de Lægd. Med Hovedsognet een Commune. 2 Sognefoged-
districter. Kirken tilhører Grevskabet Frijsenborg
Tvilum Kirke er den eneste Levning af det gamle Tvilum-Kloster, hvis fjerde
Floi den udgjorde, og ligger meget smukt, omgivet af Træer, ved Gndenaa. Den
er stor, lhs og hvælvet, opfort af Muursteen, og har fordum havt et Taarn, som
for længe siden er nedrevet. Der sees thdelige Spor af, hvor Judgangene fra Kirken
have været til Klostret. Man fortæller der i Egnen, at der fra Kirken skal have
varet en Løngang, som gik under Gndenaa og førte over til den anden Side af
Aaen. Et Epitaphium findes over Speder Rosenorn til Tvilnm og hans Frue Anna
de Hemmer. Fra den katholske Tid er her en meget stor Altertavle, bestaaende af
udskaarne Træsigurer· J 1858 er der foretaget en Hovedreparation paa Kirken,
ved hvilken de oprindelige Rnndbuevinduer ere restaurerede, samt den smukke Altertavle
fra det 15de Aarhundrede befriet fra Kalkbeklædningen og opmalet m.m. J Vestek-
enden af Kirken findes en Mnurblænding i Korsform, som i den katholske Tid skal
have været agtet for saa hellig, at dertil skete Valfarter. En Hnulhed paa Bag-
siden af Alterbordet er sorniodentlig Pladsen for et fordums Reliqvieskab, der
omtales i Danske Atlas.
Tvilnmgaard var oprindelig en Ladegaard til Tvilum-Kloster, hvilket
var anlagt i et Morads tæt ved Gudenaa. Det var en.Bolig for regelbundne
Kanniker af St. Augusiins Orden med en Provst i Spidsen og hørte til Landets
ældre Klostrez dets Stiftelsestid saavelsom dets Stifter er imidlertid ubekjendt.
Blandt de Klager, som Geistligheden 1257 fremførte mod Kong Christosser l., var
ogsaa den, at han 5 Gange i eet Aar havde gjcestet dette Klosier med sine Folk-
Augustinerkannikerne i Danmark holdt oftere i det 13de og Ude Aarhundrede her
deres Eapitler« Da Klostret ved Reformationen var kommet i Kongens Besiddelse,
lagdes det under Silkeborg-Slot, og begge Godser bleve snart efter som Betaling for
Kronens Gjæld ndlagte til Privateiendoni. J det 17de Aarhundrede tilhørte Tvilum-
gaard Familien Rosenorn, men blev 1719 af Kong Frederik IV. indløst og dens
Marker udlagte til Rytterkobblerz og da det skanderborgske Nyttergods iAaret 17537
blev afhændet, blev Tviluingaard, som da var uden Bygning, solgt for 43,060 sit-.
til Conferentsraad og Anitmand Trappaud, og Godset blev senere udpareelleret. J
Statsfortegnelsen for 17953 anfores Gaarden at være iBondernes Eie. Som ovenfor
anført have to af Hovedgaards-Parcellerne endnu et betydeligt Tilliggende.
J Sminge By, som tidligere kaldtes Smaheng, findes Levninger af et andet
gqmltlelt Klvsiek, som 1165 af Bistoppen i Aarhus blev indrettet til Bolig for
Cisterciensermunke, men de forlode snart igjen dette Sted og kom først efter flere
Omflytninger endelig til Ro i Øm-Kloster.
I
g-:
skik- .,x-—" sk- k-:
s-
»
—stkc«
»——— –«—- —- —.—–
s. . -
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
