Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44 Supplement til Speciel Deel l.
overladt af Biskoppernet første Gang i Januar 1341 paa henved to
Aar, og pantsatte han da samme til Marquard af Stovæ for at faae
Penge til at indløse Sjælland, anden Gang 1350 for Biskoppens Levetid
(denne Biskop, Henrik Geertsen, døde 1368), men Kongen beholdt, som
man seer af et kort efter hans Død af Dronning Margrete udstedt
Brev, Byen og Slottet lige til sin Død. Under en Krig med de hol-
stenske Grever, som fik Hjælp fra Sverrig, vandt den danske Flaade
en Seir ved Kjøbenhavn den 26de Juni 1342; og 20 Aar senere,
efterat en hauseatisk Flaade havde indtaget og plyndret Byen og Slottet
og sendt Byttet, hvoriblandt Taarnklokkerne, til Lybek, leveredes her
atter den 8de Juli 1362 et heftigt Søslag, i hvilket Kongens eneste, for
Thronfolger erklærede Søn Hertug Christoffer, der anførte Flaaden,
blev farligt saaret i Hovedet ved et Steenskud, hvoraf han døde det
næste Aar. Dette Aar er ikke mindre mærkeligt i vor Hovedstads Hi;
storie end det foregaaende, da det var i Kjøbenhavn, at det mærkelige
Bryllup fandt Sted, som har givet Anledning til de nordiske Rigers
Forening, imellem den unge norske Konge Hakon Vl. og Valdemars
10aarige Datter Margrete, den 9de April 1363. Brudgommens For-
ældre, den svenske Konge Magnus Smek og Dronning Blanca, vare
tilstede ved Brylluppet (ogsaa Forlovelsen havde fundet Sted i Kjøbenhavn
under et Besøg af den svenske Kongefamilie 1359), og Dronningen døde
her kort efter samme. Kjøbenhavn tog i det Hele et betydeligt Opsving
Under Valdemar Atterdag, som ogsaa i sine sidste Regjeringsaar skal
have sørget for dens yderligere Befæstning ved Grave. Dronning
Margrete beholdt ligesom sin Fader Kjøbenhavn, saa længe hun levede
(Suyms Danm. Hist. XlV. S. 198), og opholdt sig ofte her; den 21de
September 1376 sluttedes her en Stilstand med de meklenborgske Her-
tager, som vilde gjøre hendes Søn Oluf Thronen stridig; den 28de og
29de August 1396 stadfæstede Dronningen tilligemed sin Fostersøn Kong
Erik af Pommern i Kjøbenhavn Hansestædernes Privilegier i Danmark
og Norge, og den 1ste September s. A. sluttede Kongen ogsaa i denne
By Forbund og Venskab med den tydske Orden og dens Høimester
Conrad v. Jungingen. J denne Periode blev Kjøbenhavn den 2den
Juli 1386 hjemsøgt af en stor Jldebrand, hvorved St. Petri Kirke as-
brcendte med sine to Klokker (samt 4 Klokker i Frue Kirke) og den omk
liggende Deel af Byen. Den 15de Juni 1423 sluttede Kong Erik i
Kjøbenhavn Fred og Forbund med Hansestæderne, ligesom det næste Aar
den 8de October hans Dronning Pyilippa en Forening med samme om
Mønten, men Krigen udbrød et Par Aar efter igjen. Efterat Kjøben-
havn under Christoffer af Bayern var bleven Residentsstad, bleve de
følgende Konger as den oldenborgske Stamme og deres Dronninger lige
til Souverainiteten samtlige kronede i Frue Kirke, ligesom ogsaa de
kongelige Bryllupper og andre Hosfester i Reglen holdtes paa Kjøben-
havns Slot. Ogsaa de sidste katholste Biskopper i Roeskilde, der siden
Universitetets Stiftelse 1478 ex ofticio vare sammes Cantslere, havde
deres Residents i Kjøbenhavn; denne Bispegaard (beliggende ligeover-
for Frue Kirke paa dens nordre Side), i hvilken den sidste af disse
Biskopper, Joachim Rønnov, blev fængslet den 12te August 1536, blev
ved Reformationens kort efter paafulgte Indførelse indrettet til Univer-
sitetsbygning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
