Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Supplement til Speciel Deel ll. 143
ijae ijbricae findes Miniatur-Afbildninger af Riberhuus, men der er
al Grund til at antage, at ingen af disse indeholde nøiagtige Detailler
af Slottet. Efter en Plan, der i Aaret 1835 er meddeelt af Adjunct
ved Ribe Cathedralskole Hansen og nu findes i antiquarisk-topographisk
Archiv, danner Slotspladsen en næsten fuldkommen Fiirkant, Sidernes
udvendige Længde omtrent 120 Alen. Hovedbhgningen, af c. 50 Alens
Længde, har ligget langs med Voldens sydvestlige Side. En mindre
Bygning har havt Plads henimod det nordlige Hjørne Et stor rundt
Taarn eller en muret Runddeel har fra Slotsbanken løbet ud i Slots-
graven mod Syd. Ogsaa i det østlige Hjørne findes Spor as en Port
eller et Taarn, dog ikke udlobendei Graven. Slotsbankens nederste
Omkreds har været beklædt med en svær Kvadersteens Muur.
Sluttelig bemærkes til Beskrivelsen af Slottet, at dets Ruiner have
været indbefattede under en Foræring af Ladegaarden til Stift-
amtmand Calnein efter 1740. Omtrent ved den Tid stillede den
daværende Sognepræst for Jerne og Skads Menigheder sine Midler til
Stiftamtmandens og Biskoppens Administration, Hofmans Fund. 4de
Tome Pag. 586 o. fl. St.; den af Adminiftrationen afgivne Declara-
tion, dat. 25de October 1755, viser, at det saaledes oprettede Legat
var den Sum 19,900 Rd., »hvoraf Renterne aarlig skulle uddeles
blandt fattige Enker og andre Trængende af geiftlig og civil Stand i
Ribe Stift.« J samme Tidsrum blev Ladegaarden, dog uden andre
Jorder end 2 Tofter, samt Slottets Rudera og Jorder, som Alt var
overgaaet fra Stiftamtmand Ealneins Bo og Arvinger til Stiftsbefalings-
mand over Sjællands Stift og Amtmand over Roeskilde Amt Holger
Scheel, afkjobt denne 1751 for 5000 Rd. af Stistamtmanden og Biskoppen
over Ribe Stift, som Directeurer for sal. Maturin Eastensens Legatum
til Fattige, og paa den Maade er Riberhuus Slots Rester, nemlig:
Bhggestedet, de omliggende og andre Jorder samt Fiskeri-Rettighedi
Aaen fra Ribe ud til Vesterhavet, og ligeledes den senere afbrændte
Ladegaards Underliggende, indgaaet i og nu henhørende under Mar-
turins Legat. Dette staaer, som foran berørt, under Stifts-
øvrighedens Bestyrelse, og eier, medens Grundfondet var 19,900 Rd.,
med Indbefattelse af Kjøbesummen for Ladegaarden og Slotsdelene, nu
iudestaaende Kapitaler 20,700 Nd., altsaa til en aarlig Rente af
830 Rd , og har i Judtægter af Jorder m. m. aarlig c. 500 Rd., alt
til Anvendelse saaledes, som oprindelig bestemt for dette Legat.
S. 951. St. Nicolai Kirke asbrændte ikke iden Jldebrand, der
overgik Varde iAaret 1551. See »Historisk-topographifke Efterretninger,
især om Vestjhlland, iVesterjydsk Avis Nr. 176 for Aaret 1859. Her
angives Aaret for Kirkens Nedbrydelse at være 1809.
S. 958, L. 29. 1587, l. 1ste Febr. 1611; L. 30. 1611, l. 1638.
S. 968, L. 25. Ovre, l. Orwre.
S. 969, L. 15 f. n. Tomp Vandmølle er nedlagt.
S. 969. Det er i Nummer 170 og Nummer 173 for 1859 af
Vesterjydsk Avis, at Endrupholm omhandles. Efter Christian eller
Christen Teilman fik Sønnen Tøger Reenberg Teilman Gaarden. Han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
