Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34 Kjøbenhavn
en passende Forbindelse med de allerede existerende Gader. Bebyggelsen
har saaledes været meget spredt, og endnu i dette Øieblik er der kun faa
Egne i de ydre Distrikter, der have fuldstændig By-Charakteer. Den
hele udenbys Bebyggelse trner med at skabe saare ensformige Kvarterer,
Gaderne faa sjelden mere end den ved Loven fastsatte mindste Vrede af
20 Alen, og Husene ikke under den bestemte største Høide af 25 Alen.
saa at de fleste Gader faa stor indbyrdes Lighed, hvilket ydermere forøges
derved, at der i Forhold til Terrainets Udstrækning kun findes faa offent-
lige Bygninger, der ved deres monumentale Construktion afbryde de pri-
vate Bygningers Ensformighed, hvorhos det tillige hører til Sjeldenhe-
derne at Beboernes Livsstilling paatrykker de enkelte Kvarterer et særligt
Præg Selvfolgeligt ville Hovedveiene, nemlig Vesterbrogade, Nørrebro-
gade og Østerbrogade bevare et livligt Udseende, men udenfor disse kan
en udpræget Eiendommelighed næppe paavises andre Steder end i Rosen-
vænget, hvor der findes et smukt Villakvarteer, og som Modsætning dertil
har man nævnt den Egn, som i det populære Sprog vel endnu kaldes
Rabarberlandet ved Ladegaardsaaen og Nordvestvei, hvor samtlige Huse
beboes af en forholdsviis fattig Befolkning.
Det udenbys Territoriums spredte Bebyggelse har hidtil og vil i
lang Tid yde den ubestridelige Fordeel, at Luft og Sol ikke udelukkes fra
Husene, saaledes som det saa hyppig finder Sted i den indre By, men
den store Afstand fra Byens Midtpunkt og fra Forretningslivet er en
væsenlig Ulempe for mange Mennesker, og da derfor nye Arealer indenfor
Voldene overgaves til den private Bebyggelse, bleve de hurtigt tagne
i Brug. «
Nyboder og Gammelholm have vel altid hørt til Byen, forsaavidt
de laa indenfor dens Grændser, men maatte dog paa Grund af deres
eiendommelige Stilling under de militaire Myndigheder mere betragtes
som fremmede Enklaver, og deres Salg til privat Bebyggelse maa derfor
betegnes som en Udvidelse af Byens Territorium, navnlig gjælder det
for Gammelholm, der formedelst den afsluttede Veliggenhed var ubekjendt
for Stø·rsteparten af Kjøbenhavns Beboere.
Nyboder afgav i Aarene 1854—57 det Terrain, som ligger mellem
Gernersgade, store Kongensgade, Bryggerlængen og Vorgergade, og i
1862——73 ere de Grunde solgte, som ligge mod Adelgade, Ny Kronprin-
sessegade, Klerkegade, Fredericiagade og nogle mindre Gader. For Øie-
blikket ere Forholdene i Nyboder temmelig uregelmæssige, da der er fulgt
en Plan, som idetmindste i Hovedtrækkene angiver den fremtidige Bebyg-
gelse, medens der endnu er betydelige Rester af de gamle Gader, som
skulle nedlægges. Denne Plan gaaer ud paa at der skal anlægges en
ny Gade, nemlig Ny Kronprinsessegade, at Adelgade skal danne en gjen-
nemgaaende retlinet Gade, og at adskillige ældre Gader skulle forsvinde.
De nye Vygninger ere hovedsagelig indrettede med mindre Leiligheder for
Folk af Middelklassen og for Arbeiderbefolkningen, dog har Nyboder
ogsaa afgivet Plads til nogle frenitrcedende Bygninger: Kjædeselskabets
Bygning, Frimurerlogens Bygning, Hambros Bade- og Vaskeanstalt og
St. Pauls Kirke, hvilken sidste er lagt i Forlængelsen af Adelgade, der
nu udvides til en aaben Plads, som omslutter Kirken.
Ved Lov af 15de April 1859 bestemtes, at de Flaaden
tilhørende Etablissementer paa Gammelholm skulde over-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
