Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Christiansborg Slot. 181
paa Slottet og Kong Hans satte ved Opgangen til Riddersalen de tvende
i Steen hugne Billeder, forestillende Kongen og Dronning Christine, som
nu findes ved Opgangen til det store kongelige Bibliothek. Slottet ud-
videdes atter as de følgende Konger og navnlig opførtes tidlig det saa-
kaldte »Blaa Taarn«, i hvilket Eleonore Christine Ulfeldt, Christian
den Fjerdes Datter med Christine Munk i Ægteskab til venstre Haand,
tilbragte lange Aar af sit Liv i Fangenskab. Efterhaanden var det
gamle Slot dog blevet brøstfceldigt i flere Partier, Kong Frederik 1V.
ansaae det derfor nødvendigt at lade det tildeels nedbryde, hvorefter
han i 1725—27 lod med store Bekostningrr opfore en ny, mod Nord
6 Etager høi Bygning, som dog, ved at slutte sig til den gamle Bygnings
kantede Form, ikke fik noget architektonisk Ydre. Den tilfredsstillede der-
for heller ikke Kong Christian VJ’s og end mindre Dronning Sophie Mag-
dalenes Pragtlyst, Grunden synes dog ikke heller at have kunnet bære den
svære Bygning; denne nedbrodes da atter tilligemed Staldbygningerne og
Ridehuset. Til Bygmester for den nye Bygning, som det nu blev be-
stemt at opføre, udncevntes Elias Tavid Hauser, senere Generalmajor,
dog med en Bygningscommission ved Siden. Til den approberede Plan,
hvorefter Slottet skulde opføres, var den Grund, hvorpaa det gamle Slot
havde staaet, ikke stor og rummelig nok; man var derfor nødt til at kjøbe
alle de private Huse, der laae nord og vest for Slottet henimod Canalen.
Paa den saaledes udvidede og med 9,000 nedrammede Bøgepæle styrkede
Grund opførtes 1733——40 i Rococostil det Slot, som efter Kong Chri-
stian fik Navnet Christiansborg og som i Pragt kunde maale sig med
Europas skjønneste Kongeborge. Hovedbygningen, hvis Facade vendte ud
mod Marmorbroen og hvis Bagside til Slotspladsen, var samlet til 4
Fløie, der indesluttede den indvendige Slotsgaard. Det havde 2 Til-
bygninger ud mod Slotspladsen, hvoraf den sydlige forbandt det med
Cancellibygningen og den nordlige med Slotskirken og ligeledes mod Ride-
banen 2 Tilbygninger, hvoraf den sydlige forbandt det med den Stald-
bygning, over hvilken det Kongl. Hostheater var, og den nordlige med
den Staldbygning, hvori Ridehuset var. Disse Staldbygninger, som
bleve skaanede ved Slotsbranden i 1794, omgive Ridebanen og løbe
sammen med Marmorbroen, hvor Hovedindkjorselen, der var forsynet med
en prægtig Jernport (denne findes nu ikke mere), var anbragt. Midt
over Hovedfacaden var opført et Taarn, der fra Gesimsen til Spidsen
var 50 Alen høit; det var overalt tækket med Kobber og forsynet med
stærk Forgyldningz paa Spiret var anbragt 3 gyldne Kroner. I Taarnet
var 5Klokker. Under dette Taarn var Hovedindkjorselen med 2 Marmor-
trapper. Over Porten var indhugget følgende Jndsirist:
christianus Sextus regiani bane intm septem annormn Spatjnm
Absqve Subditorum onere exstrnxit. Snak ac Snccessorum linditalionj
dicavit, occupavit anno sal. MD("chXX. regni X.
Slottet var beklaedt med Sandsteen. Det var 57 Alen og 5 Tom-
mer høit og bestod, ligesom det nuvcrrende Slot, af 6 Etager, tre Hoved-,
to Mezanin- og en Kjælderetage. Salene og Geniakkerne vare ogsaa
prcegtigt udstyrede og meublerede. Den pragtfuldesce af Salene var
Riddersalen paa 9 Fag, gik gjennem 3 Etager og var 24 Alen høi.
Platsonden under Loftet var malet af Pros. Manoelberg· Om Salen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
