Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74 Lynge-Frederiksborg H. — Frederiksborg.
Vi ville nu give en kort Beskrivelse af Christian den Fjerdes Slot, saa-
ledes som det stod i Aarene Tyve af det 17de Aarhundrede og saaledes
som det endnu for største Delen findes den Dag idag, skjønt Jldsvaade
har hærjet det. Det var opført i Søen ved Hillerød paa 3 smaa med
hinanden ved Broer forbundne Øer, der atter ved 4 Vindebroer stod i
Forbindelse med Fastlandet (den saakaldte grønne Bro ud mod Badstuen
blev 1798 afbrudt og en Gangbro anlagt). Fra den lille By kom man
over den første Vindebro, Slotsbroen, gjennem en stærkt decoreret Steen-
port til den første aflange Slotsgaard med Stalde og Domestikbygninger
paa Siderne. Den endte med en end mere forziret Steenport,« paa begge
Sider af hvilken laae de tvende foran nævnte af Frederik 11 opførte
runde Taarne. Derefter kom man over S-Broen (saaledes kaldet efter
sin Form), der førte til det store treetages Porttaarn, af Kvadersteen og
Muursteen, med et høit Spiir og med Fangerum i Kjælderen. Den anden
Forgaard eller den store Slotsgaard, som den ogsaa kaldes, i hvilken man
nu indtraadte, dannede en langagtig Fiirkant, hvis tvende Sider inde-
sluttedes af Mure med Skydehuller samt det nævnte Porttaarn, de to
andre, hver af et toetages Huus med Trappetaarn foran (Muursteen og
Sandsteen): det til Høire for Cancelliet og fremmede Gesandter, det til
Venstre for Slotsherren og andre Hofembedsmænd. Gaardens Brolægning
var en Slags grov Mosaik med en Rose iMidten, der udbredte sig om-
kring det fornævnte Springvand, Neptunus-Brønden, med Bronce-
figurer, fra hvilke Vandet sprang ud. Forbindelsen mellem den ydre
Slotsgaard og Slottet selv og den indre Slotsgaard skete over en Vindelbro
og gjennem den store Slotsport, der var prydet end rigere end de fore-
gaaende og førte gjennem Terrassen med tolv Buer af hugne Steen,
hvilende paa toscanske Eolonner, og i hver Bue en græsk Gude- eller
Heltefigur i forgyldt Niche. Den egentlige Slotsgaard dannede en regel-·
mæssig Fiirkant, paa de tre Sider indesluttet af høie Bygninger og ad-
skilte ved Brandmure, paa den fjerde af Terrassen. Gaarden var belagt
med brune og graa Marmortavl og til Høire forsynet med et Spring-
vand, den saakaldte Løvebrønd med stobte Figurer i Bronce; Bygningen
til Høire, i hvis Muur Bronden eller Cascaden var anbragt —- den blev
restaureret, dog uden Broncefigur, af Kong Frederik Vll — kaldtes
Prindsessefløien, den til Venstre var Kirkefløien med et prægtigt
Klokketaarn —— 275 Fod høit til Spirets Top, — i hvilket var et Sang-
værk og 4 Klokker. Naar man traadte ind gjennem Porten, havde man
lige foran sig den pragtfulde Kongefloi i 5 Stokværk, Kjælderen ind-
befattet, med tvende Trappetaarne, hvori til Høire »Dronningens Trappe«,
til Benstre »Kongens Trappe« (Vindeltrapper af Steen ligesom alle Trapper
paa Slottet). Foran dens 2det og 3die Stokvcerk løb et Galleri af sort
Marntor, som forbandt begge Fløie, med en dobbelt Rad aabne Buer og
paa Pillerne imellem samme Gudebilleder i Legemsswrrelfe af Sandsteen,
hvis lyse Farve stak stærkt af mod de mørke Marmorsoiler med sorte
Trefoldighedskkirten i Christianstad i Slaane Chvilien Brunius hævdet »ved sin Dristi bed i
Plan og Reenhed iHoldnina« den første Plads blandt Kongen-i Bygninger). Foruden dis e be-
tydelige Bygningsvaerler opførte Christian ly: det store Taarn paa Slottet i Kjøbenhavn, Rande-
taarn med hosliggende Kirke, holmens Kirke, Frelserens Kirke (den ældre), den forlængst nedbrudte
Anna Notunda, Negentsen, Tugthuset, Nyboder, en Navigationsskole, Proviant aarden, Toihusei,
det saakaldte Silkehuus, Anathomityeatret, alle i Kjøbenhavns Jakgersborg Slot; apellet ved Roes-
kilde Domkirke; Slottet Gliicksburg i den ny anlagte Stad Eluckstadh
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
