Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lhuge-Frederiksborg H. —- Uvelse Sogn. 91
og 31 uden Jord. Omtrent Halvdelen af Beboelserne udenfor de
sluttede Byer.
Indbyggeret 1387, hvoraf 730 henhøre til Slangerup By. Ager-
dyrkning er Hovederhverv; i Slangerup har dog endnu vedligeholdt sig
nogen Bhncering Her holdes ogsaa aarlig 4 Mai-leder.
Slangerup Sogn hører under Frederiksborg Bitks Jurisdietion, Frede-
riksborg Amtstue- og Lægedistrict· Slangerup By med Tilliggende danner
en særskilt Commune og Sognefogeddiftrict, 1ste Udstrivningskreds 106te
Lægd; Slangerup Landsogn danner ogsaa en særskilt Commune og Sogne-
fogeddistrict. 1ste Udstrivningskreds 107de Lægd. Kirken eies as Sognet.
Den i Slangerup Sogn beliggende Statsskov Lyftrup-Hegn hører
under 2det Frederiksborgsie Skovriderdistrict·
Slangerup hører til Landets ældste Kjøbstæder. Erik "Eiegod, der var født i
Slangerup, siges at have givet Byen dens første Privilegier; han opførte ogsaa der en
Kirke og skjænkede Reliqvier til denne, som Saxo deretter. llet ne ortus suj loaum
reneratione vaouum sinerot, Slangalhorpiam cum Nicolai sacratissimjs ossidus
divinipotjduli partjculam transtuljts). Den nuvcerende Grcrse Mølleaa, der løber forbi
Slangerup« har vistnok dengang været seildar; men i Tidens Løb tilstoppedes den for
Seiladsen. Hillerod blev en Kjabftad og efterfulgtes af Frederikssund, fra først af kun
en Ladeplads for dens Moderby (see Frederikssund). 1d’09 ophørte Slangerup som
Kjkolssstad den henlagdes under Frederiksborg Virk, og Battiinget blev forlagt til Frede-
ri s und.
Den Kirke, som nu findes i Slangerup, er ikke den af Erik Eiegod opførte. Den
nuværende, med 35 Alen høit Taarn og smukke Hvælvingen er opført af røde Mum-
steen i en gothisk Renaisfancestiil, der minder om, at den har havt Bogmester fælles
med Frederiksborg Slot. Følgende Indskrift paa Epitaphiet i Kirken over Jorgen von
Friborg giver yderligere Vidnesbyrd i saa Henseende:
»Jeg Bygningsmester var paa denne Slangerups Tempel,
Jeg har og hugget ud det Crusifix med Stempel,
Som gunstig Læser seer paa Muren der ophængt
Og nu af Malerhaand med Malerfarve sprængt.
Paa Frederiksdorg Slot je og var Bygningsmester,
Som nu bekommet er af æg og lærde Præster;
Mit eget Legem var dog ikkun gjort af Sand,
Thi ligger det nedkast i dette Dodningland
Mit andet Tempel staaer til ævig Ære-Minde,
Saa længe Templer staae og der er Mand og Kvinde,
Som Templet, Slottet med, naar det er faldet ned,
Mit Legems Tempel dog skal stedse staae bered.
Jørgen von Fridorg«.
Blandt Kirkens Mærkværdigheder kan nævnes flere smukke paa Glas malede
Pause-, indsattede i Vinduerne. Blandt Navnene, der ere vedsoiede, findes: Daa,
Villen-, Hardenderg, Brade, Bardeleben, Thott. Altertavle af Fru Ingemann.
J Slangerup er Biskop Thomas Kingo født den 15de December 1634 og var
senere Præst her (1668—1677). J Kirken hviler hans Fader, der var Linned- og
Dom-skreven
- Ved en Høi, »Vlodhøi«, noget fra Byen, forefaldt et Slag Aar 1147 mellem
Svend Grade og Knud Magnussen, hvori Svend seirede.
chlse Sogn, Annex til Slangerup, omgivet af dette samt Gjørløse,
Herlev, Lynge og Uggelvse S. Kirken omtrent midt i Sognet, 1 M.
s. s. v. for Hillerød, 11J2 Ni. o. n. o. for Frederikssund. Arealet 2148
Tdr. L., hvoraf 199 Tdr. L. Skov, ret gode, meest muldlerede Jorder.
Paa Grændsen af Gjørløse S. findes Kalksteen i Bakkerne. Htk. 180
Tdr. A. og E., 121l2 Tdr. Sksi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
