Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
236 Kallundborg
afbrændtes og vlyndredes Bnen as Marsk Stigs Tilhængere Sin første Stadsretfik «
Holbtek af Erik Menved. 1320 nævnes Holbtek Slot udtrykkelig som Feste. Det fat-·
drevne svenske Kongepar Birger Maannssan og Margrethe (Erik Menoeds Søster) D-
Holbcek Lehn til sin Underholdning 8). Slottet blev ødelagt af de Svenske 1659. -’ ·
Byen havde, førend Klostret blev stiftet og endnu hele Tiden medens det stod ved-
Magt, sin egen Kirke, helliget St. Nicolaus, der stod paa den nuvcerende Adelgades
sondre Huusrakkes Plads paa det Sted, hvor den saakaldte gamle Amtstuegaard M
i næstforrige Tecennium laa og hvis Gavl var en Levning af Kirken. Denne Ctk
Nicolai Kirke blev ved de med Reformationen i 1536 følgende Tumulter berøvet M
hvad den havde af Værdi og stod derefter øde og forladt. Da man intet levnede "
hvoraf den kunde vedligeholdes, tsensank den omsider i Ruiner, og Aar 1573 skjænke
Frederik ll. den til Høvedsmanden paa Holbak Slot Ehristoffer von Festenberg Pachs
(»Originalen til Gavebrevet findes i Holbcek Raadstuearchio). Derefter blev den Kirke,
der havde hørt til Sortebrødreklostret·«, Buens Sognekirke og var det, indtil den, som
foranført, for Brøstfaldighed maatte vige Pladsen for en ny Kirke. (
Slottet ved Holbcek blev efter dets Ldelagaelse af Svenskerne ikke atter gjen- «
opbygget. Skjont dette Slot vistnok aldrig har havt stor Betydning, ydede det dog
altid Byen nogen Næring, og dets Ldelaeggelse maa derfor vistnok betragtes som ett
Tilbagegang for Holbtek, ligesom den svenske Occupation 1658—1660 t høi Grad
trykkede denne som de fleste sjcellandske Staden Bondestandens fortrhkte Vilkaar i det
17de og Begyndelsen as det 18de Aarhundrede har ogsaa indvirket her, og det saa
meget mere, som Byen især bestaaer ved sin Bondehandel. J Midten af forrige Aar- -
hundrede skildrer Pontoppidan (D. A. ll, 382) Bnens Tilstand saaledes: »Bhen hader
nogen Leilighed til Seilads og undertiden er samme med Fordeel bleven brugt, end- ;
ogsaa til Frankrig og andre Steder i Vester-Søen. Men paa nogen Tid, og af til-—
strekkelige Aarsager tsardeles de adskillige Udhavne og fremmede Vabrers Forbnd) haver ·
Saefarten her ikke floreret nar saa meget som tilforn. Imidlertid lever det lidet
Borgerskab, bestaaende i 120 Mand, deels ved Landhandel og nogen Handel til Soes,
deels ved Haandvterker, deels ogsaa ved Avling, eftersom Byen har 3 Marker, samt en
Grasmark til 109 Hoveder. Bygningen er kun maadelig, bestaaende i nogle smaae
Stræder, samt en lang og bred Adelgade«. ,,Kun langsomt stred Holbaek frem t
Slutningen as forrige og i Begyndelsen af dette Aarhundrede, men de sidste to De-
cennier have seet Byen hæve sig i et Forhold, der horer til de gnnstigste t Danmark,
og navnlig har dens Komexport, der i Tecenniet 1821—30 kun var 40—50,000 Tdr.
aarlig, nu hævet sig til næsten det Tredobbelte; nye Bogninger opstaae i stor Mængde
og Velstanden er almindelig-C Denne Fremstilling af saa lyse Farver fra dette Skrifts
første Udgatse maa nu sor de mellemliggende 15 Aar, som det tildeels af det Fore-
gaaende sees« lide nogen Nedscettelse.
Kallundborg
Kjobstad i Arts Herred, beliggende under 55o 40, 50« n. B. og 1o 29«
43« v. L., 14 Mile fra Kjøbenhavn, 6 M. fra Holbæk, og ligesaa langt
fra Korsor, 43 4 M. fra Slagelse og 12 M. (ad Soveien) fra Aarhus, .
ved den østlige Judvig af Kallundborg-Fjord og inden for den nordfra —k
udstydende smalle Sandflade Gisselore, paa hvilken sindes et Fyr af 6te -
Klasse. Byen ligger deels paa en Hoi (Ooerbven), deels paa dennes
Slraaning ned mod Fjorden samt ved denne (Nederbyen). Byens Be-
·) Naar Suhm anssrer (xll, 43), at Kong Birgek døde paa spole Slot, da er det vistnok ikke sid
god Grund. J Kildestristerne nævnes hans Dodssted kun as Hamssort (sck. keis- Du. 1.) og Fald-C
Sricabokg, oq den svenske Forfatter Ekicaei Llat siger, ak Kongeparret sit en Gaard vedplxeljksr
(Subtn xlzp 24). Om Spieaborg ellet Sorgekborg, see Provsi Bratens Ashandlinq i hist. Tids-
stkist, Gte ) ikk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
