Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
244 Kallundborg.
De fem Taarne, som pryde Byens Segl, ere Gjengivelser af »Vor
Frue«, »Sct. Anna«, »Sct. Catharina«, »Sct. Magdalena« og «»Sct.
Gertrud«. Ved Muren betegnes vistnok Borgen, der laa ved Kirken.
Staden Kallundborg har sin forste Oprindelse af den faste Borg af dette Navn,
hvilken Esbern Snare byggede omtrent 1170 ved Hærvig, dengang Navnet for den
Bugt, som nu kaldes Kallundborg-Fjord. Byen har dog længe vedblevet at være af
Underordnet Betydning ved Siden af Borgen, til hvilken den i et langt Tidsrum blev
betragtet som et Pertmens. Denne forblev indtil 1276 ved Esbern Snares Familie
og kom derefter ind under Kronen. Den forfaldt nu saaledes, at den 1285 blev et let
Bytte for de Norske. Ridder Knud Porse, der 1326 hjalp til at fordrive Kong Chri-
stosfer den Anden, blev paa Danehosfet i Nyborg s. A. af den nye Kong Baldemar
forlenet, foruden med Sønder-Halland (som HertUgdomme) og Samsø, ogsaa med ,,Grev-
skabet Kallundborg«. Efter dennes Død beholdt hans Enke Ingeborg Leljnet, men da
Valdemar Atterdag kom til Regjeringen, fordrede han det tilbage og beleirede Kallund-
borg; Jngeborg, understøttet af Grev Geerts Sønner, Claus og Henrik, og de vertdiske
Streder med 600 Mand, nødte imidlertid Kongen til at ophæve Beleiringen og drage
bort med et Tab af 2000 Mand; ved et Forlig, 1341, fik Valdemar dog Borgen til-
bage. Pintsedag den 24de Mai 1360 holdt Kong Valdemar Atterdag og hans Søn
Hertug Chrisioffer af Lolland et mærkeligt Danehof i Katlundborg, hvor Striden med
Kongens Svoger Hertug Valdemar af Sonder-Jylland og den oprorske jhdske Adel
blev bilagt, og Kongen udstedte en Forordning eller saakaldet «Haandfæstning«, hvorved
han forsikkrede at ville overholde Underfaatternes gamle Rettigheder, og de Tilstede-
værende forpligtede sig til at staae Kongen bi i hans Bestræbelser for Rigets Vel; der
bestemtes ogsaa, at i de tre næste Aar skulde Danehoffet holdes i Kallundborg, men
derpaa, som sædvanligt, i Nyborg aarlig St. Hans-Dag. 1482 sik Enkedronning
Torothea Kallundborg som Enkefæde; hun dode dog ikke her, som Hvitfeldt bereiter,
men i Roeskilde i November 1495. Efter Christian den Andens Flugt forblev Bor-
gens Commandant Claus Erikfen (Ravensbergs) nogen Tid paa den fordrevne Konges
Side, indtil Rigets Hofmester Mogens Gaye aabnede Underhandlinger med ham og
lovede ham at blive Kongens Mand, naar han..vilde overgive Slottet. Claus Eriksen
befalede da sine Soldater at holde Vagt paa den anden Side af Borgen, selv vilde han
med sine Udvalgte forsvare det vigtige Taarn »Folen«; ojn Natten bleve 50 af Fjen-
dens Folk ophidsede i Taarnet og overfaldt Befætningen samt bemægtigede sig Borgen.
Elaus Eriksen blev ikke længe efter slaget til Ridder. men overalt 1 Landet nævnedes
han med Lgenavnet »(Slippeslot«. J den saakaldte Grevens Feide blev Kallnndborg
erobret, men det maatte snart igjen overgive sig til Mogens Gave paa Christian den
Tredies Vegne. Krigen nærmede sig nu ikke Borgens Mure for i den svenske Krig.
Fjenden indtog Borgen og Byen 1658, og Uagtet Byen den 26de October 1659 maatte
betale 400 Lod Solv og 50 Rd. rede Penge for at hiin ikke skulde stikkes i Brond,
nedbrodes den dog i Bund og Grund. Borgpladsen vises i Overbyen ikke lanskt fra
Kirken, men af Ruiner er der intet Spor. En Afbildning af Bor en findes i· esens·
Atlas. Fornemlig efter denne skildres den saaledes i Burman-Be ers »Efterretninger
»om de gamle Borge i Danmark og Hertugdommerne«: »Fæstningsværkerne udgjorde en
Cirkel, og bestode af Volde, Mure og Taarne med en Grav om; de stode tillige iFor-
bindelse med Byens egne Mure, og indenfor Ringmuren var Slottet selv eller Hoved-
bngningen, der udgjorde en Fiirkant, to Etager hvi, i Slotsgaarden var desuden en
Brond. Paa den ene Længe af Slottet var et Taarnj hver Ende, af hvilke det ene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
