- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 2. Udgave 4. Deel. Amterne Odense, Svendborg og Mariebo /
83

(1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Aasum H. — Høiby Sogn. 83

opført Laden af Ny efter at den var omblcest af Storm 1670). Derester tilhorte
Gaarden Frederik Gerstorff, Overste over Marinerne, som opbyggede Hovedgaarden
Efter ham kom Gaarden atter til Brockenhuus’s Slægt Oberst Zohan Fred. Brocken-
huus eiede den, da Dronning Anna Sophie opholdt sig den første Tid efter Kong
Frederik lV.’s Død (Octoher—December 1730) vaa Bramftrnp, indtil Kongens Liig
var ført bort fra Odense, da hun begav sig til sit Fredrenegods Klavsholm i Jylland.
J. F. Brockenhuus døde 1756 som Generallieutenant og Ridder af Dannebroge; hans
eneste Søn, Kammerherre og Oberftlieutenant Caspar Christopher B» døde varnløs
1762; hans Enke Wiveke Juel ægtede Generallieutenant Ahlefeldt lhan nævnes i Stats-
fortegnelsen for 1796 som Eier); men 1798 var alt Cancelliraad Hillernp i Besiddelse
at Gaarden, efter ham tilhorte den 18«.")7 Justitsraad Hans 3ørgen Hansen, derpaa
1.-528 Kammerraad lHillerup, siden 1848 nuvasrende Eier Etatsraad N. kangkilde

Den ovenfor nirvnte Mikkel Brokkenhnus’s Liigsteen, hvorpaa han er afbildet
tilligemed sin Hustru Karen Lykke, hvilken for fin Skjonheds Skyld blev stukken iKobder
paa Klevenfeldts Foranftaltning, er for endeel Aar siden udtaget af Kirken og ligger nu paa
Kirkegaarden. Mikkel Brokkenhuus var en Søn af Peder Brokkenhuus til Leervæk,
Rigsraad og Landsdommer i Narre-Jylland, og Fru Gese Knudsdatter (:)ieventlotv),
hvis Moder var en Halososter til Lage Urne i Roeskilde-. Der fortælles om ham, at
han i sin Ungdom gik paa sine bare Fødder til Rom. Da han paa Hjemveien var
kommen til Holsteen, mødte han nogle Landsmænd, som ligeledes vilde til Rom og af
hvilke han blev »haardt anfægtet«, at han skulde gjøre Reisen om igjen. »Mikkel
trykkede sig, saa længe han knude«; men omsider lod han sig overtale og sagde: Jeg
gaaer med for Selskabs Skyld. Deraf det Ordsprog: »At gaae til Rom for Selskabs
Skyld, som Mikkel Brokkenhuus gjorde«. Af Bistop Lage Urne blev han forlehnet med
Saltø Slot (man erindres herved om et andet gammelt Ordsprog: »Man kan sagtens
komme frem, naar man har Bispen til Morbroer«). J Grevens Feide tjente han som
Skibshovedsmand og var en kort Tid under Peder Skrams Sygdom Admiral over
Flaaden. Han dødt-,’som Gravskriften udviser, 1555, Fru Karen Lykke overlevede ham
i flere Aar. Vi maae med den flittige og kyndige Gransker Anton Petersen, af hvis
viographiske Notitser til de Klevenfeldtske Monnmenter disse Meddelelser om Mikkel
Vrokkenhuus ere nddragne, meget beklage, at den brave Adelsmands Liigsteen er fra
Kirken lagt ud paa Kirkegaarer og vide ikke bedre end dog at gjøre Noget for hans
Minde til at bode herpaa ved at sætte Klevenseldts Billede her ind i Bogen, hvorved
tillige gives et Exempel paa Formen for Ligstene for Adelspersoner i den Tid vi foran
have hencevnt »den rette Adelsperiode«, imellem Reformationen og Zouverainiteten
(jfr. det som foran er anført i Anledning af Moltkernes Liigfteen i Kjeldby paa Møen).

Hsiby Sogn, Annex til Nørre-Lyndelse, omgivet af dete S., Fravde,
Allerup, Sønder-Næraa S., samt Odense H. og Svendborg Amt. Kirken,
østlig i Sognet, c. 1 M. s. o. for Odense, 3 M. v. for Nyborg, 21-»«·2
M. s. v. for Kjerteminde. Arealet, 1570 Tdr. Land, hvoraf nogen Elle-
og Smaaskov, danner i Sognets nordlige Deel en skarp Ryg ligesom en
Aas, der kaldes Uglebjerg, men er forøvrigt fladt, og Jordsmonnet er,
med Undtagelse as Bakkeryggen, der bestaaer af Gruus og Sand, blandet
med Koralstykker, af udmærket leermuldet Beskaffenhed Sognets nord-
vestlige Deel begrændses mod Odense Herred af et Aaløb. Landeveien
fra Odense til Svendborg passerer midt igjennem Sognet fra Nord til
Syr. Htk. 1745J8 Tor. A. og E.

Sognet bestaaer af Byen Hoiby med Kirke, Skole og Fristole, Kro
ved Landeveien, og de noget syd for Byen beliggende Hoiby Huse, samt
Avlsgaarden Li.ndeskovgaard, 151l4 Tdr. Htk» 120 Tdr. L. Ager,
2112 Tdr. L. Eng, 4 Tdr. L. Skov, 51l2 Tdr. L. Mose. Jalt i Sognet
21 Gaarde, 34 Huse med og 17 uden Jord, hvoraf 45 G. og H. udenfor
Byerne.

Indbhggere: 454. Agerdyrkning er Hovedet-hvem

Sognet hører under de samme Administrationsinddelinger som Hoved-
sognetz 7de ngds. 3die Udskrivningskreds 119de Lægd. Sognet danner

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 18:26:38 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/2-4/0117.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free