Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
334 Maribo.
borg, hvorfor der ogsaa af Grevskabet hæves Havne- og Bropenge efter
en fastsat Text.
J geistlig Henseende er Hillested Sogn i Fuglse Herred Annex
til Maribo. En ordineret Catechet er tillige Førstelærer ved Borgerskolen.
Ved Bandholm-Maribo Toldsted er ansat 1 Toldforvalter, 1 Con-
trolleur og 1 Toldassistentz ved Postvæsenet en Postmester. Telegraph-
station.
Amtstuen for Lolland er i Maribo. Der boer ogsaa Districts-
lægen for Maribo District. Ap’othek. 2den Udskrivningskreds 238te
Lægd. Valgsted for Amtets 2den Folkethings-Balgkreds.
Gasværkets Jiidtcegter i 1871 var 6078 Rol.; dets Udgifter
5583 Rdl. Afscetning af Gas: 1,972,600 Cubikfod.
J Aaret 1854 er i Maribo oprettet en Disconto- og Laane-
Bank. Oinscetniugen var i Aaret 1ste Juli 1870—30te Juni 1871:
3,047,737 Rdl. Reservefond 24,608 RdL Actiecapital 250,000 Rol.
Teposita 559,445 Rd.
J Aaret 1870 blev anlagt en Jernbane mellem Maribo og
Bandholnt«
Maribo har ikke noget egentlig Vaaben, saaledes som de øvrige Kjøb-
stceder, men i dens Segl er alene anbragt Bogstaverne M og B.
Kjobstaden Mariho ligger paa den Plads, hvor forhen en Landsin Skemminge
(i Valdemars Jordebog »Skæmyug«) var beliggende. J Dronning Margretes
Tid skete her det Jertegn, at en Plads hver Nat var oplyst af en klar Lite,
og dette blev udtyder, at det var den hellige Jomfrues Villie, at paa denne Plads
skulde opfores et Kloster hende til Ære Dronningen erhvervede snart efter Grunden,
men selve Klostret blev forst reist under Erik af Pommern ved Aar 1417 og kaldet
Maribo Kloster (nabjtaculum Marjæ). Det havde saavel Munke som Nonner, hvoraf
hine levede efter St. Augustini, disse efter St. Birgittae Regel. I Midten af Aar-
hundredet synes Klostret at have faaet nye Bygninger; fra disse tvende forskjellige
Tidspunkter skriver sig vel ogsaa Kirkens Bygning (see ovenfor Beskrivelsen af Maribo
Kirke). Henimod Slutningen af det 15de Aarhundrede opnaaede Klostret et stort
Helligheds Ry, og andre Klostre søgte at blive optagne i dets Søsterskab. Betydeligt
Jordegods synes Klostret ogsaa at have samlet, deels ved Stifterens, deels ved Privates
milde Gaver. Reformationen omstyrtede ikke strax dette Kloster. Adelen henfaldt
nemlig Kong Christian tll. om at maatte beholde det i Klosterform, deels som et Ov-
holdssted, deels som et Henviisningssted for deres Dottre. Aar 1556 bekræftede Kongen
alle Maribo-Klosters Privilegier, som det havde af hans hoisalige Forfcedre, dog under
den Forpligtelse at give Kongen med Følge een Nats Ophold, naar han drog gjennem
Lolland. Samme Aar blev med stor Pomp, endogsaa i Kongens og Dronningens
Overbærelse Rigshosmester Mogens Gjoe’s Datter, Anna Give, indledet i Kloftret.
Aar 1563 klagede Biskoppen i Fyens Stift, Magister Niels Jesperseu, bitterlig over
Nonnerne. Det hedder saaledes i Klagen blandt Andet, at Nonnerne ikke lode Præster
eller andre ærlige Folk komme ind til sig, men vel toge mod unge Adelsmcend og
andre, som vare drukne. Af dem taalte de, at deres Hue blev afreven og de selv true-
terede ikke anderledes end Sljoger. Indbyrdes levede de i daglig Kiv, Klammer og
nfvrsonlig Trætte, bandede om Tusinde Skokker Djævle, ønskede hverandre, at Pokker
maatte falde paa dem saa store som Fade. De sloge hverandre Ørefigen, ja drak sig
saa drukne, at de ikke kunde reise sig. 1596 blev der paa Grund af de mange Uordener,
der vedbleve at foregaae, gjort en ny Indretning og Bestemmelser tagne for Eftertiden.
Det bestemtes saaledes, at Mandfolk ikke maatte komme i Klostret »uden at være af
Adel«, at en Klosterdame, saafremt hun bliver længere end 6 Uger borte fra Klostret,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
