Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bjerge H. — Ut Sogn. 209
skabet Frijsenborg). Sognet har et Hospital, stiftet af Fru Kirstine Munk
og med Fundats af Mogens Frijs af 1ste Mai 1664, ifølge hvilken Eieren
af Boller skal vedligeholde Hospitalet og underholde 6 Fattige sammesteds.
Fundatsens Bestemmelser ere imidlertid med Tiden blevne forandrede og
udvidede derhen, at der nu aarlig uddeles til 10 Fattige 71J2 Tdr. Rug,
18 Tdr. Byg og 66 Rd. 24 Sk. samt 24 Læs Brænde. Iøvrigt kan
Godsbesidderen frigjøre sig fra sin Forpligtelse ved at aflevere Huset og
udbetale 2000 Rd. til Hospitalet i Aarhus, medens han selv beholder
Forslagsret til Portionernes Uddeling. Desuden nyde de Fattige iSognet
Understøttelse af et af Grev Frijs i Aaret 1854 stiftet Legat, hvorom det
Nærmere sindes anført ved Hovedsognet.
Ut Kirke, i den vestlige Udkant af Ut By, som det synes oprindelig opført af
Fraadsteen, blev allerede 1575 nedbrudt af Bollers daværende Besidder Holger Rosen-
krands, der strax paavegyndte Opforelfen af en ny Bygning paa samme Sted. Den
af Rosenkrands opbyggede Kirke, der var heelt opført af røde Muursteen, havde en
Længde af 90 Fod og en Bredde af 48 Fod og var forsynet med et c. 100 Fod høit
Taarn. Den bestod af 3 paralelle Ski e, det midterste med rundbuede, Sideskibene
med fpidsbuede Hvælvingen Efter Holger Rosenkrands’s Død (l576) fuldførtes Kirken
af hans Enke Karen Gyldenstjerne til Baller og indviedes 1577. Paa Sydsiden af
Kirken opførte denne Sidste et Graveapel for Familien, hvor senere Gravmcelerne for
ovenncevnte Holger Rosenkrands og hans tvende Hustruer Karen Gyldenftjerne og den
tidligere afdøde Mette Krogenos ogsaa anbragtes i en Niche i Capellets østlige Bag.
Over Graven lagdes en fort Marmorsteen, paa hvilken de tvende Forncevnte ere af-
bildede i Legemsstarrelse. Ovenover Nichen og paa begge Sider af samme sees disses
otte første Ayners Vaabenskjolde. Nedenunder Capellet indrettedes siden en Begravelfe
for Otto Christoffer Rokenkrands’s, Holger Rosenkrands’s Søns, Familie. J forrige
Aarhundredes Slutning eller i Begyndelsen af dette blev Capellet gjort til et Be-
gravelsescapel for den grevelige Familie paa Boller, og Geheimeraad, Justitiarius i
Hoiesteret Jens Juel-Vind, Friherre til Juellinge og Stamherre til Steensballegaard
(—s- 1776) bisattes ber, ligeledes hans Enke Sophie Magdalene Juel-Bind-Frijs, født
v. Gram, der succederede i Grevfkabet Frijfenborg 1799 (s- 1810), begge i pragtige
Marmorkister. J Eapellet findes ogsaa en Marmorkifte, som gjemmer Støvet af
Kammerherreinde Juel, født Vedel-Jarlsberg, i- 1786. Ovennaevnte Karen Gylden-
stjerne lod Kirken forsyne med en Altertavle, forestillende den hellige Nadvere, med
tvende Fløidøre, af hvilke paa den ene læses Jndstiftelfesordene, paa den anden Fadervor.
Desuden lod hun t Kirken ophænge en Tavle, indeholdende en Fortegnelse over de
danske og holsteenske Befalingsmcend, der i Aaret 1559 deeltog med Kong Frederik ll.
iDitmarskens Erobring, deriblandt hendes Ægtefælle Holger Nosenkrands. Den er
forfattet i en Blanding af Plattydsk og Tatidens Dansk. Endvidere findes i Kirken
et Maleri paa Træ, der forestiller Holger Rosenkrands og Hustru Karen Gyldenstjerne
med deres 4 Sønner og paa Nanden Ægtefolkenes 16 Ahner og Vaabenstjoldr. J
Aaret 1732 skjænkede Grevinde Christine Sophie Holstcin, født Neventlow (Søster til
Dronning Anna Sophie), tidligere Enke efter Grevskabet Frijsenborgs anden Besidder
Niels Frijs (-s- 1699 i Haag), en ny Prædikestol til Kirken, hvilken endnu staaer paa
sit Sted og er et Kunststykke i Træskjærerarbeide. Grev Vedel-Frijs, Grevskabets 4de
Besidder, lod i Aaret 1773 Kirken restaurere, og i Begyndelsen af dette Aarhundrede
blev Kirkens Vaabenhuus nedbrudt og Indgang til Kirken tilveiebragt gjennem Taarnet.
J Aaret 1827 blev Kirken af Grev Christian Juel-Vind-Frijs forsynet med Orgel,
der tidligere havde havt sin Plads i Capellet paa Frijfenborg (nu ombyttet med et
andet). Aar 1869 lod den nnvcrrende Besidder af Grevfkabet foretage en betydelig
Reparation under Ledelse af Architekt Uldall. Hvælvi33erne i Sideskibene bleve fornyede
og Murene ombyggedes og forstærkedes; den røde uursteensfarve kom derved atter
frem. Midtskibet si Bjælkeloft, Kirkens gamle Steendabefont, som tidligere stod ube-
mærket bag en Pille i Choret, fik sin rette Plads i Skibet. Gravcapellet blev bragt i
nærmere Forbindelse med Kirken og skilles nu kun fra denne ved et aabent Jerngitter.
Ovir Judgangen anbragtes en gammel Steen fra den ældste Kirke med eiendommelige
udhuggede Figurer.
Hovedgaarden Baller er, saavidt vides, først oprettet i Grev Geerts Tid. Dens
første Eier var, efter Prof. T. Beckers Beskrivelfe i »Danske Herregaarde«, Otto Limbek
l4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
