Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Farverne 531
Beskaffenhed, Clima.
Alle Øerne bestaae uden Undtagelse af Klippedannelser, vel meest
vulcanske Bjergmasser, der henhøre til Trapformationen, seerlig til Trap-
porphyren, der dog ofte taber sin porphyritiske Structur, hvorved den faaer
en større Liighed med Basalten. Denne Trapporphyr, som vanskelig
forvittrer, vexler dog med en blød Trapsandsteen, der er teglrød af Farve
og let forvittrer. Naar denne blødere Sandsteen nu skylles ned ved Reg-
nen, saa tabe de derover liggende Masser deres Understøttelse og styrte
ned. Derved fremkommer den sammenstyrtede Masse, der ligger ved
Bjergenes Fødder (de saakaldte Urer), og med det samme denne mærke-
lige udvortes Form af Bjergene, hvorved de danne Terrasser over hinan-
den eller som det kaldes »Hamre«. Forøvrigt danne Færøerne en
Høistette, hvis Middelhoide naaer noget over 1000 Fod; fra denne
opstige atter enten spidse skarpe Toppe (,,tindur«) eller skraae Klippe-
masser med større eller mindre, lige assiaarne Flader (»fjall« eller
»felli)«. De høieste Punkter ere Slattaretindur paa Østerø 2809 Fod,
Skjellingfjeld paa Strømø 2431 Fod, Forbjerget Mylingur paa Strømø
2200 Fod, Nakkin og Kvannafjeld paa Syderø henholdsviis 1727 og
1700 Fod. Medens i de fleste Bjerglande Dalene ere Hovedsagen og
Bjergene kun ere som høie Bolde, der adskille dem, er det derimod paa
Færøerne som i Norge, at cheldene danne Flader, hvori Dalene ligge
som dybe Farer. Disse Furer ligge da enten over Havfladen, og i dette
Tilfælde afgive de Øernes eneste Beboelsespladser, eller ogsaa ligge de
under Havet og danne da Fjorde eller Sunde. Forchhammer skjelner
mellem to Slags Dale, der ere overordentlig forskjellige fra hinanden
baade ved deres Form og deres Oprindelse, den første dannet ved Regn-
vand, den anden dannet ved Havvand og ved Stromninger i Søen. »De
første, naar de ere nogenlunde store, føre paa Feeroerne Navn af ,,b0tn«
(iPlur. ,,b0tnar«), ere halvrunde og aabne mod Søen, hvor en mere eller
mindre fuldkommen Halveirkel af en til Horizontalsladen sig nærmende
Skrænt danner Begyndelsen, denne er indesluttet ved en Hammer, der-
paa følger en ny Flade, derpaa en ny Hammer-, indtil man kommer til
Bjergsletten. Jo høiere man kommer, jo mere antager denne Deel For-
men af en Elipse, i hvis lange Axe altid løber en Bæk, der undertiden
danner smukke Vandfald ved at styrte ned ad Hamrene» Den anden Dal-
form, som Forchhammer henforer til Stromninger i Havet, er sjeldnere
paa Færøerne; som Exempler nævner han den, som paa Strømø gaaer
fra Kalvig til Saksen og den, der paa Oftero gaaer fra Fundingsfjorden
til Skaalefjord. De forskjellige Eider (flade Landtuuger eller Landsncv-
ringer med Sø ved begge Sider og med Fjelde eller Hoie ved begge
Ender) høre ogsaa herhen.
Folkc
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
