Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indledende Beskrivelse af Danmark - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Haandværk og Industri.
97
i Forholdet mellem Kjøbenhavn og Dragør og i 1903 for Aarhus
Kommunes Vedkommende. Ifølge en Lov af 1866 finde Læbælte-Bestemmelserne
i øvrigt ikke længere Anvendelse paa de Hovedstaden omgivende
Landdistrikter, ligesom heller ikke paa de ved Love af 1898 og 1899
oprettede nye Købstæder Esbjærg, Løgstør, Nørre-Sundby og Silkeborg.
Næringsloven af 185 7 er vort Erhvervslivs Grundlov; men dens
Bestemmelser, der ovenfor kun ere refererede i deres Hovedtræk, ere senere
blevne dels udvidede, dels modificerede ved andre Love, hvoraf de fleste
dog væsentligst angaa Handelsnæringen.
I de snart halvhundrede Aar, der ere forløbne siden Næringsfrihedens
Indførelse, har der — selvfølgelig, kan man godt sige — rejst sig
adskillig Opposition imod mange af Lovens Bestemmelser, og navnlig har
man i visse Kredse med stor Styrke krævet Genindførelse af de tvungne
Fagprøver. Naturligvis er Retstilstanden i vort industrielle Liv ikke ideel,
og Friheden har faaet Skylden for de fleste af Manglerne; men uagtet den
frie Konkurrence er bleven den moderne Syndebuk, der nu snart er lige
saa belastet med onde Gerninger som for 50 Aar siden med lyse
Forhaabninger og gode Ønsker, maa det dog siges, at Loven af 1857 i det store
og hele har virket heldbringende. De talrige Profetier om Haandværket
standens Undergang, Nedgangen i den faglige Dygtighed og Købstædernes
Ruin ere blevne gjorte til Skamme. Ved at aabne Dørene til de
industrielle Erhverv har man naturligvis maattet indlade Duelighed og Uduelighed
i Flæng, men Ulæmperne herved opvejes utvivlsomt fuldt ud ved, at der
er blevet Plads og Virkefelt for alle Muligheder.
Ved Siden af Næringsfriheden er der forskellige andre Forhold, der have
begunstiget Udviklingen af den danske Industri i de sidste halvhundrede
Aar. Den moderat beskyttende Toldtarif af 17 97 var ikke undergaaet store
eller principielle Forandringer ved de følgende Revisioner i 1838 og 1844;
man havde kun foretaget en læinpelig Nedsættelse af Beskyttelsen, og i
samme Spor fortsatte den nye Tarif, der indførtes ved Loven af 4/7 1863,
og som med nogle mindre Ændringer bestaar den Dag i Dag. Men denne
sidste Tarif, der var beregnet paa at skulle gælde for hele det daværende
danske Monarki, kom efter Hertugdømmernes Afstaaelse 1864 til alene at
omfatte Kongeriget, og herved blev den Beskyttelse, der var tilstaaet de
danske industridrivende ved Loven af 1863, større end forudsat.
Udelukkelsen af den holstenske Industris Konkurrence medførte, at der i Aarene
efter Krigen oprettedes en Mængde nye Fabrikker i Danmark, ligesom mange
af de allerede bestaaende kunde udvide deres Virksomhed.
Af væsentlig Betydning blev ogsaa Befolkningens stigende Velstand,
Kapitalopsamlingen og Udviklingen af Kreditten. Men først og fremmest er
det dog de forbedrede Samfærdselsmidler og Maskinteknikken, der have
sat Fart i den sidste Menneskealders Industri-Udvikling. Allerede 187 7
Trap: Danmark, 3. Udg. 1,1. 7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
