- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 1. Bind : Indledende Beskrivelse af Danmark, Kjøbenhavn og Frederiksberg /
123

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indledende Beskrivelse af Danmark - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Deling i 6 Mark à 16 Skilling. Lige indtil 1845 vare imidlertid de efter
dette Møntsystem udstedte Rigsdalersedler uindløselige, og først fra dette
Aar fik Danmark altsaa et faktisk, paa Sølv funderet Pengesystem. Efter
at Tyskland i 1871 havde besluttet at gaa over til Guldmøntfoden,
aabnedes Forhandlingen mellem de tre nordiske Riger om Indførelse af et
fælles, paa Guld baseret Møntsystem, og under 18/12 1872 sluttedes der en
Møntkonvention mellem Danmark, Sverige og Norge. Den nugældende
danske Møntlov er af 23/5 1873; dens Hovedbetydning er Møntsystemets
Fundering paa Guld, Indførelsen af Tidelingen og den nøje
Overensstemmelse med de to andre nordiske Rigers Møntordning, idet hvert af de tre
Landes Hovedmønter er lovligt Betalingsmiddel i de to andre.
Hovedmønten er Ti- og Tyvekronestykker, der udmøntes saaledes, at 248 10
Krone- og 124 2O-Kronestykker indeholde 1 Kilogram fint Guld i en
Legering bestaaende af 90 Vægtdele Guld og 10 Vægtdele Kobber. Af
Skillemønt er i Danmark udmøntet i Sølv 1- og 2-Kronestykker, 25- og
10-Ørestykker samt i Bronce 5-, 2- og 1-Ørestykker. Af Skillemønt er
ingen pligtig til at tage som Betaling mere end 20 Kr. i 1- og
2-Kronestykker, 5 Kr. i mindre Sølvmønt og 1 Kr. i Broncemønt. Udmøntning
af Skillemønt sker for Statskassens Regning, og paa Grund af Sølvets
faldende Værdi over for Guldet bar det til Tider været en lønnende
Forretning. Enhver har Ret til at faa indleveret Guld udmøntet mod Erlæggelse
af 1/4 og 1/3 pCt. af Værdien, henholdsvis for Udmøntning af 20- og
10-Kronestykker.

Banker. I 1736 oprettedes den første Bank her i Landet under Navn
af den kjøbenhavnske Assignations-Veksel- og Laanebank (Diskontobanken);
den kunde udstede indløselige Sedler, men der var ikke fastsat noget
bestemt Forhold mellem Seddelmasse og Metalbeholdning. Da Banken strakte
sin Udlaansvirksomhed, navnlig til Regeringen, videre end et fornuftigt
Hensyn til dens kontante Beholdning tillod, maatte dens Sedler først
foreløbig i 1745 og senere i 1757 gøres uindløselige. I 1761 begyndte de
til Tider at faa Kurs, der navnlig forværredes i de urolige politiske Tider
i 1780’erne. I 1791 oprettedes Speciesbanken som et Forsøg paa at bringe
Pengevæsenet paa ret Køl, men det mislykkedes. Under Krigsforholdene
i Begyndelsen af det 19. Aarh. forøgedes Courantsedlernes Mængde uhyre
(fra 1807-12 fra 27 til 142 Mill. R. C.), og deres Værdi faldt til 1/14
af Sedlernes Paalydende. Ved en Forordning af 5/1 1813 fastsloges
Overgangen fra Courant- til Rigsbankmøntfoden (Rigsdalersystemet) og Oprettelsen
af en Rigsbank, der skulde funderes paa et Grundfond, udgørende 6 pCt.
af alle faste Ejendommes Værdi, der skulde forrentes med 6½ pCt. i Sølv.
Samtidig erklærede Staten sig ude af Stand til at indløse Courantsedlerne
efter deres Paalydende, idet der fastsattes et Ombytningsforhold mellem
disse og de nye Rigsdagssedler efter et Forhold 6 Rd. Courant til 1 Rigsbankdaler

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:37:44 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-1/0145.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free