Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Trinitatis Kirke og Skt. Petri Kirke.
47
Skt. Petri Kirke eller, som den oprindl. hed, Skt. Peders Kirke, Hj. af
Nørregade og Skt. Pedersstræde, nævnes første Gang 1304, men er vistnok
en Del ældre. Til dens Sogn hørte de tilstødende Gader, Raadhusstræde
(nuv. Studiestræde), Nørregade, Saltboderne (nuv. sydl. Del af Nørregade),
Skt. Pedersstræde, samt noget Landdistrikt, vistnok Serridslev, hvorfra den
saa . ofte gentagne Fejltagelse stammer, at den har været Sognekirke for
denne Landsby alene. Fra Begyndelsen har den været en lille, uanselig
Kirke og maaske Anneks til Vor Frue Kirke, i hvis umiddelbare Nærhed
den ligger. Kirken ødelagdes ved en Brand 1386, men er vistnok snart
bleven genopbygget, ved hvilken Lejlighed den maaske har faaet Taarn;
i alt Fald vides den at have haft et saadant med et lille Spir ved Slutn.
af 15. Aarh. I Middelalderen havde den foruden Højalteret (Skt. Peders) to
Sidealtre, Vor Frues og Skt. Povls. Den var meget fattig; thi i 15. Aarh.
udstedtes flere Afladsbreve, saaledes 1445, 1453 og 1466, der skænkede
40 Dages Aflad til dem, som besøgte den eller skænkede den Gaver. Ved
Reformationen ejede den dog et ret stort Antal Ejendomme, som da
overgik til Frue Kirke. Efter Universitetets Oprettelse holdtes der aarl. 31. Juli
højtidelig Messe her, maaske fordi Skt. Peder var Universitetets Værnehelgen.
Efter Reformationen nedlagdes Sognet, og Menigheden henvistes til Vor
Frue Kirke. Kirken, som tilfaldt Kongen, stod nu i nogen Tid ubenyttet,
indtil den henved Midten af 16. Aarh. blev omdannet til Gjethus, o:
Klokke- og Kanonstøberi (i hvilken Tid Taarnet ramtes af Lynet i 1567).
Dette varede indtil 1586, da Kongen skænkede Kirken til Sognekirke for
Byens tyske Menighed (han havde allerede 1573 tænkt paa at indrette
den til Sognekirke for de tyske, men opgav det og gav dem 15 75 i
Stedet Skt. Klare Kloster til Kirke). Kirken, som fra nu af blev kaldt Skt. Petri,
blev istandsat 1585-86 af Hans Stenwinkel d. ældre, som i de næste Aar
ogsaa arbejdede paa Taarnet, hvilket dog først senere blev færdigt, idet
Chr. IV lod det ombygge og forhøje med et 120 F. højt Spir, fuldendt
1609. Aar 1613 blev det tilladt at indrette Boder i Muren ud til
Nørregade. Da den tyske Menighed var vokset stærkt ved Indvandringer under
Trediveaarskrigen, navnlig af Silkevævere, udvidede Chr. IV Kirken c. 1625
med to Korsfløje mod S. og N.; 1630 flk Kirken sin første Klokke, og
snart efter kom der 3 til; i 1630’erne var der store Ombygninger ved
Kirken, og paa den Tid flk den ogsaa et Orgel fra Kronborg. I det hele
gjorde Kongerne meget for den; 1641 fik den særlige Privilegier, og 1678
bleve de stadfæstede og udvidede af Chr. V; 1655 skænkede Fr. III den
en Præstebolig paa Nørregade (nuv. Nr. 21). Wolf (i Encomion) skildrer
den ved Midten af 17. Aarh. som en meget smuk Kirke baade ind- og
udvendig, „prægtig beprydet og forbedret med Daab, Orgelværk, Pulpiturer
kostelig formalet og stafferet og skønne store Messingkroner" osv.; ogsaa
nævnes Konge- og Dronningestolen, idet Hoffet betragtedes som nærmest
hørende til denne Menighed. For Enden af Nordfløjen var der 1648 opf.
et Gravkapel med 36 Gravkældre; 1658-59 forlængedes dette mod V. til
den nuv. sydl. Indgangsdør (det „nye Kapel"), og 1681-83 fortsattes det
endnu længere mod V. med to Sidekapeller mod N., som indeslutte den
saakaldte Urtegaard (Arkitekt: Hans Wiedewelt). Kirken fik en ny
Udvidelse 1691 ved, at den nordl. Korsfløj forlængedes med eet Fag, saa at
den 1648 opf. Del af Kapellet forsvandt (paa Korsfløjens østl. Mur er en
Sten med Chr. V’s Navnetræk og 1691, og paa den vestl. Mur en anden,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
