- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 1. Bind : Indledende Beskrivelse af Danmark, Kjøbenhavn og Frederiksberg /
136

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

med Loftsmalerier af Coffre og Krock, Guldlæderstapeter og Sager fra
Chr. VI’s Tid. Hele øverste Etage indtages af den forholdsvis lave (19 F.)
„lange Sal“, „Dansesalen“, eller Riddersalen, med tøndehvælvet Loft
med rigt Billedhugger- og Stukarbejde, udf. af flere Kunstnere, ,deribl.
Ehbisch, og 4 Malerier af Krock, alt fra Fr. IV’s Tid, og paa Væggene
12 Gobelinstapeter med Scener fra den skaanske Krig, vævede i Chr. V’s
sidste Aar i Kjøge af van d. Eichen efter Tegn. bl. a. af Maleren Peter
Andersen. I Salen findes bl. a.- Kongens Tronstol, af Narhvaltand,
Dronningens Tronstol, helt beklædt med Sølv, og foran dem 3 Sølvløver, udf.
af Ferd. Küblich og første Gang benyttede ved Fr. III’s Begravelse,
desuden den kgl. Døbefont af Sølv. De 3 Taarnværelser ved Riddersalen
kaldes Porcelænsværelset, med en kostbar Samling Porcelæn fra 18.
Aarh., Glasværelset (indrettet 1714), med en enestaaende Saml. af
veneziansk Glas, der er hjembragt af Fr. IV, og Regalieværelset.

Kongens Have, der omgiver Slottet, er nu i alt c. 16 Td. Ld. (224,184
□ Al.) — foruden „Slotsøen“, der er 31,813 □ Al., og Driverihaven (se
ndfr.) —, men har som nævnt været langt større, da den mod Ø. strakte
sig til Adelgade og ogsaa omfattede den nuv. Eksercerplads („Lystparken“),
medens Laurbærhuset laa, hvor nu Gardekasernen er. Det østl. Stykke af
Haven gik bort, da Kronprinsessegade som nævnt anlagdes 1800 —
dengang blev det nuv. Jærngitter med Porte og Butikker ud til Gaden opsat
efter Tegn. af P. Meyn —, og 1831 gaves der Tilladelse til Oprettelsen
af Rosenborg Brøndanstalt, der opførtes ud til Gotersgade; herved mistede
Haven et Stykke paa 120 X 15 Al. Haven var fra Beg. baade Lyst- og
Køkkenhave, oprindl. anlagt i den ældre franske Stil med store
skyggefulde Alleer, hvoraf endnu Lindealleerne „Damegangen“ og „Kavalergangen“
ere bevarede, talrige Lysthuse, Grotter, en Labyrinth med en Glashal i
Midten, Billedstøtter, Fontæner m. m.; nu er det meste forsvundet, og
Haven er nu anlagt i engelsk Stil. Den S. 130 nævnte Eremitage for Enden
af Kavalergangen, der var rigt udstyret, blev vistnok i det væsentlige
staaende indtil 1773 (se P. Brock, Udstyrelsen af en Eremitage i Fr. III’s
Tid, i „Fra Arkiv og Museum“ I S. 89 flg), da den af Harsdorff ombyggedes
til den nuv., to Stokv. høje Herkules-Pavillon (se ogsaa Tidsskr. for
Kunstind. 1899 S. 47). Ved Façaden mellem et Søjleparti staar en
Marmorgruppe, „Herkules og Løven“, af Florentineren Baratta (købt af Fr. IV
1709 i Italien), hvem ogsaa de to Statuer „Orpheus“ og „Eurydike“, der
staa i Nicher paa Siderne, skyldes (de havde først deres Plads i
Amalienborg Have); over de sidste er der to Basreliefs (Herkules og Omphale) fra 1773
af Wiedewelt. Nær ved Broen fra Haven til Slottet (under Chr. V afløste den
den tidligere Vindebro, fra hvilken det antages, at Rigshofmester Frands
Rantzau faldt i Vandet og druknede 1632) staar en Broncegruppe, Løven, der
sønderriver Hesten
(oprindl. forgyldt), der er støbt 1618 i Kbh. af
Peter Husum og Jørgen Wulf efter en antik Gruppe paa Kapitolium i Rom
(se Bering Liisberg, i „Tilskueren“ 1890 S. 915 flg.), og ved Broen to
Kobberløver og to høje Granitsøjler med Kobberkugler, som benyttedes
ved Ringrenden. Havens eneste Springvand har en Malmgruppe, „Drengen
med Svanen", af H. E. Freund, opstillet 1837 (samme Motiv som den
tidligere Sandstensgruppe, modell. af le Clerc i 1730’erne); nær ved
Springvandet ligger en Del store Marmorkugler, der have været
opstillede paa murede Piedestaler i Haven. I ny Tid er der opstillet to

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:37:44 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-1/0348.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free