- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 1. Bind : Indledende Beskrivelse af Danmark, Kjøbenhavn og Frederiksberg /
344

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

344

Bygninger og Institutioner’.

Stenhuggerarbejdet til Bygningen, i 1620 begyndte Fundamenteringen og
Opførelsen af Murene, og 1623 var Bygningen under Tag. Men Bygningen,
der havde afvalmet Tag og var uden Taarn og Kviste, var Kongen for
tarvelig, og han lod da opføre Kviste, ligesom Lorents’ Broder, Hans
Steen-winkel den Yngre opførte den prægtige Vestgavl, i hvilken Hovedindgangen
lagdes op til 2. Stokv. ad en Rampe, og det ejendommelige Taarn med
Spir opsattes 1624-26 af Tømmermester Vidt Kragen; omtr. samtidig
udgravedes Børsgraven paa Bygningens Sydside, for at begge Langsider kunde
faa Bolværk og Losseplads. I 1632 var hele Bygningen tagen i Brug
uden dog at være helt færdig, idet Østgavlen først fuldendtes 1640 i Lighed

med Vestgavlen, ogsaa
med en Rampe, der dog
ikke har været saa bred
som den østl., og som førte
op til en Stentrappe. I
nederste Stokværk var der
paa hver Side 20 Boder
for de grovere Varer, der
her kunde bringes direkte
ind fra Skib, medens der
i 2. Stokv., foruden
Kontorer, for de finere Varer
var 36 Kramboder i Midten
af Bygningen, 18 til hver
Side langs en bred Gang
ved Bygningens Ydermure.
I Begyndelsen var det mest
fremmede Købmænd, som
lejede Boderne; men da det
efterhaanden rygtedes, at
man fik de bedste Varer her,
og det blev mere og mere
Mode at købe paa Børsen,
fik Byens egne Købmænd
Øjnene op for Varebørsens
Betydning. De klagede over
den Skade, de fremmede
Handelsmænd forvoldte dem, og 21 j10 1636 lejede Kongen hele Børsen ud til 4
kbhvnske. Købmænd for 2000 Rd. aarl., dog saaledes at nogle Boder skulde
forbeholdes fremmede Købmænd under ekstraordinære Lejligheder. Efter nogle
Aar hørte dette Lejemaal op, og 26/9 1642 udlejedes hele Børsen til
Christianshavns Borgmester Jakob Madsen for 5 Aar for 2000 Rd. aarl.;
1647 kom han helt i Besiddelse af den for 50,000 Rd., idet den gaves
ham i Pant for leverede Varer, dog paa den Betingelse, at den stadig
skulde bruges til sin oprindelige Bestemmelse (ligesom Madsen forpligtede
sig til at genopbygge det brændte Tøjhus, se S. 326). Jakob Madsens
Enke overdrog atter Børsen i 1669 til Kongen mod Jordegods (1002 Td.
Hrtk.) paa Fyn, Langeland og i Jylland. Bygningen, som da var stærkt
forfalden og næsten helt brugtes som Pakhus, blev 1671 overgivet til
Kommerce-kollegiet, som fik sine Kontorer her. For at faa Købmændene til atter at

Børsgavlen ud til Slotspladsen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:37:44 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-1/0556.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free