- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter /
32

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Udvidelsen af Havnen (se S. 26) og især den tiltagende Sejlads gennem Øresund[1]
til Helsingørs Fremgang. Hvorledes Sundtoldens Afløsning fra 31. Marts 1857 (Traktat
af 14. Marts s. A.) straks skadede Byen, er ovenfor (S. 21) omtalt; men senere har den
overvundet det, og Anlægget af Jærnbanen og de store Havnearbejder 1878–86 have
utvivlsomt Del i dens gode Opkomst.

Litt.: (L. Boesen), Den ved Øresund beliggende Stad H’s Beskrivelse, samt Stadens
og Egnens Hist. og Forandringer fra 70 f. Chr. F. indtil vore Tider, Aalborg 1757. —
Kort Historisk Beskrivelse over det berømte Slot og stærke Fæstning Kronborg samt
Staden H., Kbh. (s. a.), 2. forbedrede Opl. forøget med Biskop Thomas Kingos
Beskrivelse over samme Fæstning. Kbh. (s. a.) — F. Thaarup, Helsingørsvennen, 1–3.
H., Kbh. 1818–19. — „Samlinger af Aktstykker til H’s Hist.“, i Aarsberetn. fra det
kgl. Geheimeark. III, Till, S. 3–142. og IV, Till., S. 3-28. — „Bidrag til Byen H’s
Historie“, i Indbydelsesskrift til oftl. Examina i H’s højere Realskole, Aarene 1866 (ved
M. C. Arnholtz), 1868, 1870–77 (ved Rektor V. Lassen). — H. Rasmussen, Helsingør. En Vejledning for besøgende i Egnen, paa Kronborg, Marienlyst, i Kirkerne osv.
Helsingør 1885. — H. Fr. Rørdam, De tyske Menigheder i Danm. i 17. Aarh., i Kirkeh.
Saml. 2. R., IR. B., S. 163, og samme, Lærere og Præster i H. før Reform, til 1617,
i Kirkeh. Saml., 3. R., IV. Bd. S. 303. — Tr. Lund, Træk af Livet i H. i Slutn. af
16. Aarh., i Danske Saml., 2. R., VI. Bd., S. 305. — A. Tuxen, Garnisonsliv i H. i
Chr. V’s Tid, i Museum 1891, I. Bd. — O. Lund, Gamle Dage i H., 1800–1830,
i Museum 1892, 1. Bd.

*


Kronborg.



*



illustration placeholder


Under Helsingørs Historie (S. 29) er det allerede omtalt, at Frederik
II opførte Kronborg Slot paa Ørekrogs eller Krogens Plads.
Om Krogen[2], der anlagdes af Erik af Pommern (se S. 28), vides
ikke meget. Det bestod af en firkantet Ringmur, der fulgte
de samme Grundlinier som den nuv. Slotsbygnings Ydermure.
Porten laa paa samme Sted som nu den inderste Slotsport, og op til
Murens Inderside laa forskellige Bygninger, hvoraf den i Hjørnet mod Byen
havde et stort firkantet Taarn. Allerede Christian III tænkte paa en
Ombygning, da Befæstningen ikke mere var tidssvarende, og det blev derfor
undersøgt af Bygmester H. v. Dirkow baade under denne Konge og i Beg.
af Frederik II’s Regering; men ved den paafølgende Krig blev Arbejdet
udsat, og først efter denne paabegyndtes Ombygningen, der blev langt
mere omfattende end fra først paatænkt. Nedbrydelsen af Krogen skal være
begyndt 11. Maj 1574; Navnet Kronborg (eller „Kroneborg“) synes første
Gang at være brugt i kgl. Brev af 13. Jan. 1577, og 24. Jan. s. A.
udsteder Frederik II et aabent Brev om, at Krogen herefter skal hedde Kronborg,
og at den, der synder derimod, skal bøde en Okses Værdi til sit Herskab.
En gammel tysk Indskrift, der er anført i Marmora Danica (I, 137), angiver

[1] 1560 passerede 3665, 1587 7326, 1601 4621, 1658 1331, 1670 3420, 1710 1408, 1770 7756, 1783 (Freden
i Versailles) 11,233, 1801 8988, 1802 (Freden i Amiens) 12,164, 1808 121, 1843 14,981, 1847 23,977,
(se i øvrigt S. 6, 21 og 25).
[2] Af Lensmænd paa Krogen kendes Albrecht Bydelsbak „af Helsingør“ 1419, Peder Oxe 1425
og 1439, Folmer Knob 1451, Peder Oxes Søn Johan Oxe 1466, Peder Stensen 1477–81, Poul
Laxmand 1482–93, Laurits Skinkel 1502–7, Johan Brockenhuus 1510–13, Albert Jepsen
Ravensberg 1514–15, Albert Glob 1515–16; af senere Lensmænd fremhæves Johan Rantzau og Herluf
Trolle. Lenet var gentagne Gange forenet med Kjøbenhavn.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:37:45 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-2/0042.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free