- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter /
51

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Historie. Frederikssund var tidligere Ladeplads for Købstaden Slangerup og
opstod, da Frederik II 14 Maj 1578 gav Borgerne i denne By, som efter Sagnet skal
have staaet i Forbindelse med Isefjord gennem Vigen og senere Aaløbet forbi Græse Mølle,
en Forbindelse, der efterhaanden var bleven tilstoppet, Frihed til at gøre Oplag med
deres Varer paa Bakken ved Udesundby eller, som Stedet kaldtes, Sundby Færge.
Stedet benyttedes meget af Frederik II, idet han lod en stor Del af de Materialier,
der brugtes ved Opførelsen af Frederiksborg Slot, føre til Sundby Færge, hvorfra de
saa besørgedes videre af Bønderne. Senere skal Byen være bleven kaldt Falkenberg,
men hvorfra dette Navn stammer, vides ikke[1]. Navnet Frederikssund skal
stamme fra Frederik III’s Tid, da Byen 1665 fik Toldstedsret og Købstadsrettigheder,
og den begyndte efterhaanden at kappes med sin Moderby, Slangerup. Under Christian
VI blev Byen 1744 som omtalt (S. 47) henlagt til Udesundby Kirke i Stedet for som
tidligere til Slangerup Kirke; 1809 ophævedes Slangerup, under hvis Byfoged
Frederikssund hidtil havde staaet, som særegen Købstadskommune, og Frederikssund fik sin
egen Byfoged. Fra et Par Hundrede Indbyggere ved 19. Aarh’s Begyndelse voksede
den jævnt, en betydelig Udvidelse fik den ved Foreningen med Udesundby, og
Anlægget af Broen til Horns Herred samme Aar, Forbedringen af Havnen og endelig
Anlægget af Jærnbanen har altsammen bidraget til dens Opkomst.

*


Lynge-Kronborg Herred.


Sogne


Tikjøb, S. 52. — Hornbæk og Hellebæk, S. 55. — Asminderød, S. 57. — Grønholt, S. 66. —
Karlebo, S. 67. — Blovstrød, S. 69. — Birkerød, S. 70. — Hørsholm, S. 72.


illustration placeholder

Dette Herred, der er det nordøstligste i
Sjælland, begrænses mod Ø. og N. Ø. af Sundet,
mod V. af Holbo og Lynge-Frederiksborg
Herreder og mod S. af Ølstykke Herred og
et Stykke af Kjøbenhavns Amt (Sokkelunds
Herred); Udstrækningen er omtrent 4 Mil fra N. til
S., 1¼–1¾ Mil fra V. til Ø. Det er rigt paa
Skov og Moser; af Søerne mærkes Gurre- og Sjæl
Sø; ogsaa den østlige Halvdel af Esrom Sø hører til
Herredet. Det er ikke meget frugtbart, og er næst
Strø det Herred i Frdb. Amt, hvor der gaar flest Tdr.
Ld. paa 1 Td. Hrtk., nemlig 12¾ Tdr. i Gennemsnit.
Ved Matrikuleringen er Herredets Fladeindhold
ansat til 53,713 Tdr. Ld. (5,38 □ Mil, 296,7 □ Km.); men desuden findes der et
betydeligt Søareal (over 2000 Tdr. Ld.). Ager og Engs Hartkorn samt det

[1] Se Danske Atl. III, 316, og VI, 55. Her fortælles, at Byens Vaaben er en Falk med en Sten i
den højre Klo og staaende paa en Gren med den venstre. Hvornaar dette Vaaben første Gang
er benyttet, vides ikke; men paa Foranledning af et af Indenrigsministeriet 30/12 1885 udsendt
Cirkulære til Byerne, hvori forlangtes Oplysning om Byseglene, indsendte Borgmesteren en
Afbildning af Vaabenet (se S. 47; rigtignok er det her et Æble, som Falken holder i Kloen),
men uden yderligere Oplysninger; derved har det faaet en Slags Autorisation, og det staar nu
over Byens nye Raadhus.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:13:43 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-2/0065.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free