- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter /
54

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

illustration placeholder
Gurre Ruiner.


fredlyste Ruiner af det historisk bekendte Gurre Slot (Gorre, Gorffve, maaske af gør
ɔ: Dynd, Mosejord), som er blevet knyttet saa fast til Valdemar Atterdags Navn ved
Sagnet om Tovelille og Kongens vilde Jagt; intet er vei mere gaaet ind i
Folkebevidstheden end hans Ord: „Lad Gud kun beholde sit Himmerig, naar jeg maa beholde mit
Gurre“, og han døde ogsaa paa sit elskede Slot 24. Okt. 1375. Men Historikerne have
allerede forlængst paavist, at Tovelilles Navn fejlagtig er sat i Forbindelse med Valdemar
Atterdag; hun var ikke hans, men Valdemar I.’s Elskede, og de arkæologiske
Undersøgelser have yderligere godtgjort, at Borgens tidlige Opførelse meget godt kan henlægges
til Valdemar I.’s Tid, saa at det romantiske Sagn rykkes et Par Aarhundreder tilbage i
Tiden. Udgravningerne paabegyndtes 1817 af Gurrehus’s daværende Ejer, Kammerherre
v. der Maase, og fortsattes senere af Skovrideren paa Valdemarslund, S. M. Bjørnsen
(i Nærheden af Ruinerne staar der en Mindestøtte for ham) ved kgl. Understøttelse,
og ved disse Udgravninger blottedes det firkantede Midtertaarn (Donjon),
der har været den oprindelige Bygning, og Ringmuren med 4 mindre Hjørnetaarne,
der er bygget senere. Ved de i de sidste Aar paa Nationalmuseets Foranstaltning
foretagne yderligere Udgravninger (der endnu, 1895, ikke ere afsluttede) fremtræde
Ruinerne nu langt anseligere end hidtil. I Midtertaarnet har vistnok det Kapel
været indrettet, som var viet til St. Jacob, og hvortil Valdemar Atterdag gav de Relikvier,
der vare skænkede ham af Paven. I Nationalmuseet gemmes en stor Del Genstande,
der ere fundne ved de tidligere Udgravninger, og desuden en i Graven foran Ruinen 1888
funden mærkelig Guldring med 3 indfattede Ædelstene, som kan henføres til Valdemar Atterdags
Tid. Det er først under denne
Konge, vi høre Slottet nævne i
historiske Dokumenter, og det
har vist i den følgende Tid været
en ret anselig Borg; paa Erik
af Pommerns Tid var Gurre
endog Møntsted (paa Mønterne
kaldes det „Castrum Gorge“);
1369–71 nævnes Jakob Nielsen
som Høvedsmand paa
Søborg og Gurre; af senere
Høvedsmænd paa Gurre nævnes Oluf
Bjørnsen 1376–77, Folmer
Jepsen Lunge 1393, Niels
Aagesen (Jernskæg) 1397, Godske
Barsebek 1458–70, Torbern
Arvidsen Baad 1485–97; en
Fru Lisbet af Gurre nævnes
ved 1508; fremdeles Laurids (?)
Knob 1510, Johan Brockenhuus 1511, Oluf Daa 1523; 1525 blev Gurre lagt til
Krogen, 1534 blev det mageskiftet til Biskop Joakim Rønnow, men 1535 kom det
tilbage til Kronen. Fra den Tid omtr. har man ladet Bygningerne forfalde; paa
Frederik II.’s Tid skal Gurre være blevet nedrevet, og Stenene ere vistnok benyttede
til andre Bygninger (se Friis, Saml. til d. Bygnings- og Kunsth., S. 334), baade
til Frederiksborg Slot og til privat Brug, senest i 19. Aarh., da alle de smaa Huse,
Skovrider S. M. Bjørnsen lod opføre i Gurre By, bleve byggede af Stene fra Ruinerne
(Vedel-Simonsen, Hist. Efterr. om de sjæll. Borge Hjortholm og G., i Ann. for nord.
Oldk. 1838–39, med en Grundplan, som gengives her. Kall-Rasmussen, Efterr.
om G. Slot, i Hist. Tidsskr. I, 467–87).

Horserød Hegn udmærker sig ved sine mange Birketræer og sin hyppig
forekommende Lyngbund, ligesom det ogsaa er af de faa Steder, hvor Multebærret gror.
Teglstrup Hegn har ogsaa interessante Træer, deribl. en En (Juniperus communis), der er
11 T. i Stammens Tværsnit 1 ½ F. fra Jorden og 20 F. høj. Ved Landlyst
Skovridergaard
findes 11 ægte Kastanietræer, hvoraf det største er 8 F. 9. T. i Omfang
og 50 F. højt.

Paa Nyrupgaards Mark er fredlyst et fritstaaende Gravkammer fra Stenalderen. I
Horserød Hegn findes 4 Langdysser.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:17:38 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-2/0068.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free