Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nødvendiggjorde store Byggearbejder. I Christian VI’s Tid var der kun foretaget
faa Forandringer; der var kommet nogle Tilbygninger, men det vigtigste var dog,
at man fra 1741 havde begyndt at forhøje Hovedbygningen under Thurahs Ledelse.
Efter at disse Arbejder vare tilendebragte 1749, toges der fat paa en Hovedreparation
af Slottet, Havesalen blev dekoreret af Hänel og Fabris, nye Tilbygninger opførtes, og
endelig blev der, da Pladsen stadig var for lille, opført fra 1753 under Ledelse af
Thurah og Eigtved de 4 Pavilloner paa Hjørnerne af Hovedbygningen, ligesom ogsaa
de 4 Hjørnespir ved Kuppelen opførtes. Hvor omfattende disse Arbejder have været,
kan ses af, at der i 1750–57 udbetaltes til dem ca. 138,470 Rd. af Kongens Kasse.
Ligeledes blev Slotshaven paa ny udsmykket, og der blev forfærdiget nye
Billedhuggerarbejder (saaledes de 4 „Sanser“, hvoribl. „Lugtesansen“ af Hänel, der endnu
staa i Marmorhaven); 1760–61 foretoges nye omfattende Byggearbejder, og i de
følgende Aar omdannedes efter den franske Arkitekt Jardins, Marmorkirkens
Bygmesters, Plan Slotsparken og Haven i den Skikkelse, som de nu omtrent have, biot
at de nu til Dels ere i engelsk Stil; Marmorhaven og Normandsdalen anlagdes. Park
og Have udgjorde c. 150 Tdr. Ld. Det er fra disse Aar (1760–69), at de fleste af
Havens store Billedhuggerarbejder, navnlig af Joh. Wiedewelt, stamme; han har saaledes
udført de to store Vaser og de 4 Aarstider, der staa nær ved Slottet, de to
kolossale Statuer af Danmark og Norge (hans ypperste Arbejder paa Fredensborg), der
findes foran Slottet paa to store Postamenter, Grupperne Perseus og Andromeda,
Æneas og Anchises, og Paris og Helena; paa „Skibsbakken“ en Skibssøjle eller „Columna
Rostrata“ med Indskriften „Fortissima concilia tutissima Anno 1762“ (formodentlig
sigtende til den politiske Stilling til Rusland; Søjlen fra 1762 blev 1784 erstattet af
en ny); Monumentet af Sten og Marmor, prydet med et Sten- og et Marmorhoved
og forsynet med en Runeindskrift, der fortæller, at Frederik IV har rejst disse
Sten og Frederik V ladet riste Runerne (Monum. er stukket i Kobber efter et Maleri
af J. Juel, med Underskrift: „Forblommet Antique i Fredensborg Hauge efter Kong
Frederik V’s af Wiedewelt udførte Tanke.“). En betydelig, men lidet værdifuld
Udsmykning fik Haven 1765 ved Opstillingen af de 55 Sandstensfigurer i Normandsdalen,
forestillende norske, færingske og islandske Bønder af J. G. Grund (han har
selv beskrevet dem og ladet dem stikke i Kobber 1773); bedre er dennes to Aar
efter rejste „Colonne triumphale“, i Midten af Kredsen. Fra denne Periode stamme
ogsaa Mandelbergs Malerier i Kuppelsalen, ligesom i det hele Malerisamlingen paa Slottet
betydelig forøgedes under Frederik V. Det var ogsaa paa denne Tid, at den lille By
voksede op om Slottet; allerede i 1764 havde den „Anseende af en Flek eller liden
Kiøbstad“ (D. Atl. II, 269). Efter denne Konges Død blev Fredensborg Enkesæde
om Sommeren og langt ud paa Efteraaret for Enkedronningen Juliane Marie. Paa
hendes Tid blev Fløjen midt for Slottet nedbrudt, medens de øvrige „Fløje“ bleve
forhøjede med et Stokværk, og de to Endepavilloner bleve byggede. Under Juliane
Maries første Enkeaar har Livet paa Fredensborg været mere stille; hverken Christian
VII eller Caroline Mathilde vilde besøge hende, skønt de ofte opholdt sig paa det
nærliggende Hirschholm. Efter 1772, da hun fik stor Indflydelse efter Struenses
Fald, vendte de store Dage tilbage; Hoffet holdtes hyppigt her, og den lille
Kronprins (senere Frederik VI) opdroges her; i Haven vises den lille Stengrotte, som
han selv skal have muret (paa en Sten i Nærheden findes Aarstallet 1779, maaske
Aaret for Grottens Tilblivelse). Efter Guldbergs Fald 1784 maatte Enkedronningen
selv underholde sit Hof paa Fredensborg, hvor hun døde 10. Okt. 1796. Derefter var
det foreløbig forbi med Fredensborgs Glanstid. Slottet stod nu tomt i en Del Aar. Da
Prins Christian (Chr. VIII) vendte hjem fra sit korte Kongedømme i Norge 1814,
bestemte Frederik VI. Fredensborg til hans Bolig; men det ombestemtes kort efter,
da Prins Christian af Hessen døde paa Odense Slot, som Tronfølgeren da fik tillige
med Guvernementet over Fyns Stift; hans Søster, Juliane Sophie, opholdt sig derimod
en Tid paa Fredensborg om Sommeren. Senere stod Fredensborg forladt og forfaldt; det
benyttedes en Tid til Husarkaserne og Kadetskole eller til Fribolig for afskedigede
Embedsmænd; ja det blev endog lejet ud til private Folk; Byens Folk fik Lov til at holde
Bal i Salene, 1855 holdtes der Folketingsvalg i Kuppelsalen. Parken, som ogsaa var
forfalden, fandt imidlertid allerede i 1833 en kyndig og talentfuld Havekunstner i
R. Rothe; han omdannede den til Dels i engelsk Stil, men bibeholdt dog noget af
det gamle, navnlig de store, lige Alleer (Kæmpealleen, eller Bredealleen, Dybøalleen
eller Sukkenes Allé osv.), han aabnede Udsigtspunkter over Søen osv.; og endelig
dæmrede ogsaa en bedre Tid for Slottet, da Frederiksborg brændte 1859. Det blev
atter bestemt til Sommerbolig for Kongen; Kasernen maatte fortrække, og 14. Dec.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
