- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter /
102

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Skjævinge Sogn omgives af Tjæreby, Lille-Lyngby, Ølsted og Strø
Sogne samt Lynge-Frederiksborg Herred (Annekset Gjørløse). Kirken, midt i
S., ligger henved 1½ Mil V. for Hillerød og omtr. 1½ Mil S. Ø. for
Frederiksværk. Jorderne ere temmelig jævne, især mod N. Ø., og gennemgaaende
meget gode. Grænsen mod Syd dannes for en Del af Hævelse Aa, her
kaldet Borup- og Strø Aa.

Fladeindhold var 16/7 88: 1787 Tdr. Ld., hvoraf 949 vare besaaede (deraf med
Hvede 14, Rug 224, Byg 264, Havre 244, Blandsæd til Modenh. 58, til Grøntf. 17,
Kartofler 97, andre Rodfr. 22), medens der henlaa til Afgræsn. 297, Høslæt, Brak, Eng
m. m. 465, Have 8, Moser og Kær 40, Byggegr. 19, Hegn og Veje 9 Tdr. Kreaturh.
1893: 159 Heste, 680 Stkr. Hornkv. (deraf 341 Køer), 222 Faar, 424 Svin og 9 Geder.
Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 85: 175 Tdr. Der var 1
Selvejergaard med 135/8, 34 Arvefæstegd. med 150, 50 Huse med 11½ Tdr. Hrtk. og
2 jordløse Huse. 1 Gaard over 12 Tdr. Hrtk. Befolkningen, 1/2 90: 502 (1801:
360, 1840: 490, 1860: 539, 1880: 542), boede i 92 Gaarde og Huse og fordeltes
efter Erhverv saaledes: 23 levede af immat. Virksomh., 340 af Jordbrug, 80 af
Industri, 24 af andre Erhv., 14 af deres Midler, og 21 vare under Fattigv.
Hillerød-Frederiksværkbanen gennemskærer Sognet.

I Sognet kun een By: Skjævinge med Kirke, Præstegd., Skole og Mølle
(projekteret Station paa Hillerød-Frederiksværksbanen). — 1 Gaard over
12 Tdr. Hrtk.: Præstekaldet (135/8 Tdr. Hrtk., 1365/8 Tdr. Ld.)

Skjævinge S., som danner een Sognekommune med Annekset Gjørløse,
hører under Frederiksborg Birks Jurisdiktion, Frdborg Amtstue- (Nyhuse)
og Lægedistr. (Hillerød), 2. Landstingskr., Frdborg. Amts 4. Folketingskr.
og 1. Udskrivningskr’. 125. Lægd. Kirken ejes af Tiendeejeren.

Skjævinge Kirkes ældste Del, Langhuset og det firkantede Kor, er opført af kløvet
Kamp og enkelte Kridtsten i Rundbuestil; paa Sydsiden rundbuet Portal; Korbuen er
halvrund og lille. Langhusets vestre Ende er forlænget og et Vaabenhus, alt af
Munkesten, tilbygget mod Syd. Et smukt Taarn med Gavle i N. og S. blev i Fr. II’s
Tid bygget ovenpaa den vestl. Forlængelse. Kirken har fladt Loft. Omtr. 1800 er
et lille Sakristi føjet til paa Kirkens Nordside. I den vestl. Ende findes nogle naive
Kalkmalerier fra 15. Aarh. (fremdragne 1889. se M. Petersen, Kalkmalerier. S. 96), et
Par meget store Skikkelser, der forestille Holger Danske og en Sultan. Altertavlen er
et Maleri af Eckersberg: Den vantro Thomas. Prædikestolen er et pynteligt
Snitarbejde fra Chr. IV’s Tid; det øverste af Døbefonten, af Granit, er vist fra Kirkens
ældste Dage. Den ældste af Klokkerne er støbt 1516 af Joh. Fastenove. — I
Præstegaardens Have en gammel Kapitæl, vist fra Æbelholt Kloster.

Et Anker til et stort Skib (Nationalmuseet), fundet i Engen ved Skjævinge Møllegaard,
tyder hen paa, at det Aaløb, der skiller Skjævinge og Strø Sogne, har været
sejlbart endnu i den ældre Middelalder.

Strø Sogn omgives af Skjævinge og Ølsted Sogne samt Lynge-Frederiksborg
Herred (Slangerup Lands. og Græse og Sigerslev S.). Kirken, mod
N. Ø. i Sognet, ligger omtr. 1½ Mil S. V. for Hillerød og omtr. lige saa
langt S. Ø. for Frederiksværk. Jorderne ere for det meste lermuldede; omtr.
i Midten gaar et langt Højdedrag (Strøbjærg), der paa enkelte Steder er
temmelig brat. Grænsen mod Ølsted dannes af Havelse Aa.

Fladeindhold var 16/7 88: 2590 Tdr. Ld., hvoraf 1452 vare besaaede (deraf med
Hvede 7, Rug 336, Byg 872, Havre 351, Ærter og Vikker 13, Blandsæd til Modenh. 44,
til Grøntf. 47, Kartofler 209, andre Rodfr. 68), medens der henlaa til Afgræsn. 369,
Høslæt, Brak, Eng m. m. 667, Have 18, Moser og Kær 34, Byggegr. 20, Hegn og
Veje 30 Tdr. Kreaturh: 1893: 253 Heste, 1064 Stkr. Hornkv. (deraf 497 Køer), 320
Faar, 945 Svin og 16 Geder. Ager og Engs Hartk. og det halv. Skovskyldshrtk.
var 1/1 85: 268 Tdr. Der var 1 Selvejergaard med 67, 51 Arvefæstegd. med 243, 65
Huse med 18 Tdr. Hrtk., og 6 jordløse Huse. Der var 1 Gaard over 12 Tdr. Hrtk.
Befolkningen, 1/2 90: 657 (1801: 525, 1840: 709, 1860: 748, 1880: 653), boede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:13:43 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-2/0116.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free