Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
middelgod Beskaffenhed; mod V. ved Isefjord ere de bakkede og sandede.
Skovene Ullerup og Grønnæsse Skov høre til Tisvilde-Frederiksværk Skovdistr.
Fladeindhold var 16/7 88: 5489 Tdr. Ld., hvoraf 2410 vare besaaede (med Rug
632, Byg 598, Havre 610, Ærter og Vikker 21, Blandsæd til Modenh. 128, til Grøntf. 37,
Kartofler 243, andre Rodfr. 97, Spergel og Lupiner 39), medens der henlaa til
Afgræsn. 834, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1762, Have 19, Skov 345, Moser og Kær 51,
Stenmarker 10, Byggegr. 20, Hegn og Veje 38 Tdr. Kreaturhold 1893: 413 Heste,
1759 Stkr. Hornkv. (deraf 851 Køer), 1102 Faar, 1611 Svin og 4 Geder. Ager og
Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 85: 337½ Tdr. Der var 46
Selvejergaarde med 264, 5 Arvefæstegd. med 26, 196 Huse med 34 Tdr. Hrtk., og 51 jordløse
Huse; 1 Gaard over 12 Tdr. Hrtk. Befolkningen, 1/2 90: 1728 (1801: 1019, 1840:
1270, 1860: 1515, 1880: 1556), boede i 335 Gaarde og Huse og fordeltes efter
Erhverv saaledes: 55 levede af immat. Virksomh., 602 af Jordbrug, 508 af Fiskeri,
150 af Industri, 81 af Handel, 17 af Søfart, 188 af andre Erhv., 93 af deres Midler,
og 34 vare under Fattigv. Ved Siden af Landbruget er altsaa Fiskeri en
Hovednæringsvej. Det er navnlig Sildefiskeri, der drives om Foraaret ved Bundgarn, om
Efteraaret med store Drivbaade; ogsaa Makrelfiskeriet har nogen Betydning;
undertiden have Fiskerne nogen Indtægt ved Fuglefangst om Vinteren.
I Sognet Byerne: Torup (gl. Form Towethorp, Toverup) med Kirke,
Præstegd. og Kro; Hald med Andelsmejeri; Sverkildstrup; Ellinge med
Mølle; Torpmagle (Torupmagle) med Skole og Mølle; Torplille; Tømmerup;
Ullerup; Sølager Fiskerleje; Store Carlsminde Fiskerleje med Skole; Lille
Carlsminde Fiskerleje; Lynæs Fiskerleje med Kro, rummelig Baadehavn med
henved 6 Fods Dybde, store Stenmoler og Havnefyr, Dampskibsforbindelse
med Frederikssund og Nykjøbing (se S. 50) og Færge til Rørvig; Hundested
Fiskerleje med Kro, Baadehavn med Havnefyr, Toldkontrolsted og
Lodsstation (ved Lynæs og Hundested tænkes opført et Kapel); Kikhavn
Fiskerleje med Skole; Nøddebohuse Fiskerleje. Mellem Lille Carlsminde og
Kikhavn mærkes Spodsbjærg Fyr (hvidt Blinkfyr med Blink hvert halve Minut, af
6. Orden, Linse- og Spejlapparat, Synsvidde 12 Kvartmil, Taarnets Højde
15½ F., Flammens Højde over Havet 120 F.). — Hovedgaarden
Grønnæssegd. (27¾ Tdr. Hrtk., 459½ Tdr. Ld., deraf 430 Ager og Eng, 24½
Skov [Fredskov], 5 Tørvemose; 4 Huse). Andre Gaarde ere Kongsgd. og
Tupholm.
Torup S., der udgør een Sognekommune, hører under Halsnæs-Frederiksværk
Birks Jurisdiktion, Frederiksborg Amtstue- og Frederiksværk Lægedistr.,
2. Landstingskr., Federiksborg Amts 4. Folketingskr. og 1. Udskrivningskr.’
133. Lægd. Kirken ejes af Staten.
Torup Kirke er oprindelig en Kampestensbygning, hvoraf kun Langhusets søndre
Fløj staar tilbage med et Par rundbuede Vinduer. I et af disse Vinduers Sider ses et
Kalkmaleri forestillende St. Olaf og en Kriger med en Økse (se M. Petersen,
Kalkmalerier, S. 98). Allerede tidligt i Middelalderen er Langhuset blevet udvidet mod V.
og en bred Bue, der hviler paa Halvsøjler, aabnet i vestre Gavlmur. I den senere
Middelalder er Kirkens østre Ende omdannet, saa at Langhus og Kor ere ud i eet,
Hvælvingerne ere indbyggede i Spidsbuestil, et Sakristi opført paa Korets Nordside
og et anseligt Taarn tilføjet i V., alt af Mursten. I 1746 er en uheldig Tilbygning
opført paa Langhusets Nordside, og i den nyeste Tid er Kirken dækket med
Cementpuds. Alterbillede af Const. Hansen (1842): Christus velsigner de smaa Børn;
Prædikestol fra Chr. IV’s Tid med smukt indlagt Arbejde; Granitdøbefont, sikkert fra Kirkens
ældste Dage. I Tilbygningen paa Nordsiden er indmuret en Gravsten over „Fru
Kirsten Skaffue Jacob Trolles til Lilø [Herluf Trolles Moder] og hendes Søn Niels
Trolle [† 1565] til Torup“, Anno 1535. Et Par raat udskaarne Billeder af Christus
og Jomfru Maria bevares i Kirken.
Paa Grund af nogle Byers Navnelighed her og paa Amager har man med Urette
sluttet, at Bønder fra Amager ere flyttede til den af Melby og Torup Sogne bestaaende
Halvø Halsnæs (se om denne S. 94). Denne Halvø tilhørte ifølge Valdemars
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
