- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter /
130

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

med en Fontæne af Sølv, over Dronningens Vintersalen. I Prinsessefløjen
fandtes, under de talrige Børneværelser og Gæsterum, Køkken,
Forraadskamre og Vinkælder.

Foran Hovedfløjen laa, omgivet af Vand, et til et lille, smukt Haveanlæg
benyttet Fæstningsværk, „Dronningeøen“, og foran denne igen, ligeledes i
Søen, et pragtfuldt Springvand, forestillende en svømmende Hjort forfulgt af
Hunde (borttaget midt i 18. Aarh.). Paa den anden Side Søen var den prægtige
Slotshave, anlagt i Terrasser, med Bassiner og Kanaler. Her laa ogsaa lige
ved Søen, ved Vejen til Fredensborg, Lysthuset Sparepenge, der rummede
kostbare Vaaben og Ridetøjer, og som Christian IV lod bygge (se S. 122),
men som blev nedrevet 1719 af Fredr. IV (se S. 60), der lod Slotshaven
betydeligt udvide. Nogle hundrede Skridt mod Nordvest (i „Indelukket“),
paa den anden Side af Fredensborgvejen, laa (og ligger endnu) den smukke
af Frederik II opførte Badstue med et ottekantet Taarn med Spir og paa

illustration placeholder
Sparepenge.


den modsatte Side tre fremspringende Udbygninger med Trappegavle
(gennemgribende restaureret under Christian VIII og Frederik VII). Endnu lidt længere
mod N. V. i den „lille Dyrehave“ laa et andet Lysthus fra Frederik II’s Tid,
Frydensborg, som dog allerede 1667 blev nedbrudt. I Dyrehaven findes
endelig den bekendte Sten (se S. 131) med det udhugne Sæde, Chr. IV’s
Navneciffer og Aarstallet 1628, som blev anbragt der St. Mortensdag nævnte Aar
„til evig Gedächtniss“ om det endelige Brud mellem ham og Kirstine Munk.
Det er for øvrigt en Selvfølge, at Christian IV tilbragte meget af sit Liv
paa Frederiksborg; 4 af hans mange Børn med Kirstine Munk ere fødte her,
deribl. Eleonora Christine, 8/7 1621, og efter Freden i Brømsebro opholdt
han sig meget her, hvorfra han 21/12 1648 førtes syg til Rosenborg, hvor
han snart efter døde.

Frederiksborg skulde dog ikke længe staa iført sit pragtfulde Skrud.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:13:43 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-2/0146.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free