- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter /
140

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Margrethe Torlufsdatter, Præsten Mads Jensen Middelfarts anden Kone, † 1612, den
senere bekendte Lunds Biskop, der blev overfalden i sin Bispegaard af Holger
Rosenkrantz til Glimminge, som derfor maatte udrede en Bøde, hvilken af Christian IV
skal være bleven anvendt til Grundlæggelsen af Frederiksborg lærde Skole. Klokke
fra 1490. Kirken er restaureret indvendig 1894.

Herlev, med Hammersholt, dannede i Katolicismens Tid et eget Sogn, hvis Jorder,
for saa vidt de hørte under Herlev By, ejedes af Esrom Kloster. Freerslev var ogsaa
et eget Sogn under Strø Herred, hvis Kirke hørte under Æbelholt Kloster. Ved Klemmebrevet
for Sjællands Stift af 1555 bleve Freerslev og Herlev Sogne forenede og Freerslev
Kirke derfor nedbrudt (paa Stedet finder man endnu Munkesten, Skeletter osv.; i et
Hus viser man endnu Stedet, hvor Prædikestolen skal have staaet). Det saaledes
udvidede Herlev Sogn havde sin egen Præst, indtil Herlev ved kgl Res. af 4/11 1655
blev henlagt til Hillerød og Frederiksborg. Den gamle Præstegaard i Herlev vedblev
som Mensalgods at følge Præstekaldet, indtil det ved kgl. Res. af 19/3 1783 blev
tilladt den daværende Beneficiarius at bortsælge den til Fordel for Kaldet, og den
kom da ind under Herlevgaard.

Ved 1160 nævnes Toue de Frithisleue.

Ved Freerslev fandtes 1876 ved Nedbrydningen af et Stendige en Runesten (i
Nationalmuseet).

Lillerød Sogn, Anneks til Blovstrød i Lynge-Kronborg Herred, omgives
af dette, Lynge og Herlev Sogne. Kirken mod S. i Sognet, ligger omtr.
1 Mil S. S. Ø. for Hillerød. Jorderne, der ere temmelig høje, ere
middelmaadige; der er gode Tørvemoser. En Del af Ravnsholt Skov, Tokkekjøb
Hegn og Brødeskov hører til Sognet.

Fladeindhold var 16/7 88: 1578 Tdr. Ld., hvoraf 724 besaaede (deraf med Rug
161, Byg 187, Havre 238, Ærter og Vikker 11, Blandsæd til Modenh. 38, til Grøntf.
14, Kartofler 55, andre Rodfr. 20), medens der henlaa til Afgræsn. 188, Høslæt,
Brak, Eng m. m. 353, Have 9, Skov 242, Moser og Kær 19, Byggegr. 13, Hegn og
Veje 30 Tdr. Kreaturhold 1893: 105 Heste, 450 Stk. Hornkv. (deraf 306 Køer),
72 Faar og 246 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 85:
80½ Tdr. Der var 15 Arvefæstegaarde med 69 og 45 Huse med 11 Tdr. Hrtk., og
2 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 90: 398 (1801: 302, 1840: 379, 1860: 399,
1880: 402), boede i 71 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 42
levede af immat. Virksomh., 215 af Jordbrug, 68 af Industri, 58 af andre Erhv., 9 af
deres Midler, og 6 vare under Fattigv. Tørvevinding har nogen Betydning.
Nordbanen gennemskærer Sognet fra S. til N.

I Sognet Byerne: Lillerød med Kirke, Skole og Jærnbanestation; største
Delen af Børstingerød.

Lillerød S., der danner en egen Sognekommune, hører under Frederiksborg
Birks Jurisdiktion, Frederiksborg Amtstue- og Lægedistr., 2. Landstingskr.
og Frederiksborg Amts 3. Folketingskr. samt 1. Udskrivningskr’. 109. Lægd.
Kirken tilhører (fra 1874) et Konsortium af Sognets Tiendeydere.

Lillerød Kirke er opført dels af Kamp, dels af røde Mursten. Den bestaar af
hvælvet, aflang-firkantet Skib og Kor, over hvilket (i Øst) et Taarn med Træspir,
opført 1859 (det ældre Taarn skal have ligget i Vest). Altertavlen er et Maleri af J.
L. Lund: Engelen ved Jesu Grav; Granitdøbefont; den større Klokke fra 1517. Paa
Kirkegaarden et (1887 opført) Ligkapel.

I Christian II’s Tid har der i Lillerød S. været et St. Birgittes Kapel (Danske Mag.,
5. R., II, S. 41).

Lynge Sogn omgives af Annekset Uggeløse, Uvelse, Herlev og Lillerød
Sogne samt Lynge-Kronborg Herred (Farum S.). Kirken, mod S. i Sognet,
ligger omtr. 1½ Mil S. for Hillerød og 2 Mil Ø. for Frederikssund.
Jorderne, der ere temmelig højtliggende, ere ret gode, ler- og sandmuldede.

Fladeindhold var 16/7 88: 3584 Tdr. Ld., hvoraf 1984 besaaede (deraf med
Hvede 19, Rug 461, Byg 523, Havre 518, Blandsæd til Modenh. 81, til Grøntf. 74,
Kartofler 203, andre Rodfr. 99), medens der henlaa til Afgræsn. 593, Høslæt, Brak,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:37:45 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-2/0156.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free