- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter /
143

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

levede af immat. Virksomh., 356 af Jordbrug, 58 af Industri, 34 af andre Erhv., 14
af deres Midler, og 13 vare under Fattigv. Sognet gennemskæres af Landevejen
Hillerød-Frederikssund.

I Slangerup Bykommune ligger Byen Slangerup (gl. Form
Slangethorp) med Kirke, Præstegd., Skole, 1 privat Skole, Gæstgiveri, 1 Købmand,
flere Haandværkere og aarl. 4 Markeder for Heste og Kreaturer. — 3
Gaarde over 12 Tdr. Hrtk: Højagergaard (omtr. 29 Tdr. Hrtk., 311 Tdr.
Ld., hvoraf 295 Ager, 13 Tørvemose, 3 Sand- og Grusgrave; 1 Arvefæstehus
og 4 Huse; 1/3 af Arealet ligger i Landsognet) og 2 Gaarde i Slangerup
By, nemlig en med 147/8 Tdr. Hrtk., 141 Tdr. Ld., deraf 8 Eng, 4
Tørvemose, Resten Ager (Ejendommen drives som 2 Bøndergaarde), og en anden
med 137/8 Tdr. Hrtk., 100 Tdr. Ld. Desuden Krat Mølle.

I Slangerup Landsogn ligge Byerne: Jordhøj; Manderup; Kvinderup
med Skole; Højrup med Skole. Desuden mærkes Bannerhøjgd. og Hauge
Mølle og Stampeværk.

Slangerup Sogn, hvis to Dele, Bykommunen og Landsognet, hver udgøre
en egen Sognekommune, hører under Frederiksborg Birks Jurisdiktion,
Frederiksborg Amtstue- og Lægedistr., 2. Landstingskr. og Frederiksborg
Amts 5. Folketingskr., samt 1. Udskrivningskr’.
106. (Bykommunen) og 107. Lægd (Landsognet).
Kirken ejer sig selv.

illustration placeholder
Slangerup Bys Vaaben.


Slangerup har været Købstad og en af Landets
ældste og Nordsjællands vigtigste Byer; men om dens
første Historie vides lidet eller intet. Erik Ejegod blev
født der (1056). Han skal have bygget en Kirke der
1099 eller 1100, og Sagnet siger, at han er født paa
det Sted, hvor Højalteret stod; 1098 hjemsendte han
nogle Relikvier (en Splint af Korset og Ben af den hellige
Nikolaus) til Kirken. Men at Erik Ejegod har givet Byen
Friheder (Danske Atlas II, 316) eller endog Stadsret 1100,
er der intet bevist om. Hvornaar den er bleven Købstad,
vides ikke, maaske midt i 12 Aarh.; det ældste bevarede
Brev er udstedt af Erik Menved 18/2 1302, hvorved Sl.
fik lige Rettigheder med Roskilde; men Relikvierne have
sikkert ført mange til Stedet. Det er ligeledes ukendt,
om Kirken fra Begyndelsen af har været Klosterkirke eller først senere, i Løbet
af 12. Aarh., er bleven det. Sikkert er det, at der ved Slutningen af nævnte Aarh.
i Slangerup fandtes et Nonnekloster, indviet til vor Frue og den hellige
Nikolaus; i den sidste Tredjedel af Aarhundredet nævnes saaledes en Nonne Tekla og fra
omtr. 1187 hidrøre to Breve, skrevne af Abbed Vilhelm i Æbelholt Kloster til
Priorissen og to Nonner i Slangerup. Klosteret, som ifl. et Brev 21/12 1391 fra Priorissen,
Søster Agnes, var et Cistercienserkloster, har ligget i Byens søndre Udkant i det
nuværende Klosterstræde, hvor endnu gamle Munkesten oppløjes; det laa ved en forlængst
forsvunden Arm af Roskilde Fjord, som lidt N. for det nuv. Frederikssund skar sig ind i
Landet der, hvor nu Græse Mølleaa løber (Fund af Egestolper m. m. vidner om, at
der har været Fortøjningsplads), og som gjorde Sl. til en Søstad. Flere Konger have vist
Klosteret Velgerninger. 1311 tog saaledes Kong Erik Klosterjomfruerne og den
Forstander, som styrede deres verdslige Anliggender, i sin Beskærmelse. Og da Agnete,
den svenske Kong Birgers Datter, vilde indtræde i Klosteret, udstedte Kong Valdemar
Atterdag 1344 et Gavebrev, hvori han gav Nonnerne hele Slangerup By og Kronens
Part af Sigerslevvester med Kirken m. m. 1458 betænkte 8 Bisper Klosteret med
Aflad. Efter Reformationen bestod det endnu en Tidlang; 1555 omtales saaledes
Klosterjomfruer. 1559 skænkede Fr II. Borgerne i Slangerup Klosterets Ager og Eng og
1562 et af Klosterets Stenhuse, der skulde omdannes til et Raadhus, medens
Klosterkirken for Fremtiden skulde være Sognekirke. Dette sidste blev dog kun af kort
Varighed, idet en ny Kirke snart efter rejstes (1588); omtr. 1670 vare Kloster og
Klosterkirke nedrevne. — Da Armen fra Roskilde Fjord efterhaanden tilstoppedes, aftog Byen
i Betydning, og at den anlagde Ladepladsen Sundby Færge, nu Frederikssund (se S.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 13:49:49 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-2/0159.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free