- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter /
148

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Endnu i Beg. af 16. Aarh. var Lystrup et eget Sogn ved Siden af Uvelse.

„Lystgaarden“ Lystrupgaard var i Kronens Eje (endnu vises paa Gaarden
„Kongestuen“, der benyttedes, naar der holdtes Jagt i Lystrup Hegn), da den efter 1660
kom i den bekendte Borgmester Hans Nansens Eje for Tilgodehavende hos Kongen
(se Hist. Tidskr. 3. R., I, S. 236); Sønnen, Hans Nansen d. yngre, solgte den 1699
til Raadmand Meulengracht i Kjøbenhavn, der atter 1701 afhændede den til
Premierlieutenant (senere Kommerceraad) Chr. Carl Bircherod (til Fraugdegd.); 1707 solgte
han den vei, men fik den atter 1710, da den solgtes ved Auktion paa Grund af Gæld;
senere ejedes den af Frederik IV, der solgte den til Stabsmajor Willads.

Ved Uvelse er der (1890) fredlyst en Rundhøj.

Gjørløse Sogn, Anneks til Skjævinge Sogn i Strø Herred, omgives af
Strø, Skjævinge og Tjæreby Sogne i Strø Herred samt Herlev, Uvelse og
Slangerup Sogne. Kirken, midt i Sognet, ligger omtr. 1¼ Mil S. V. for
Hillerød og 1½ Mil N. Ø. for Frederikssund. De muldlerede og muldsandede
Jorder ere gode, især mod N. Mod Ø., N. og N. V. dannes Grænsen
af Attemose- eller Havelse Aa (Borup Aa) og et mindre Tilløb til denne.

Fladeindholdet var 16/7 88: 2217 Tdr. Ld., hvoraf 1148 besaaede (deraf med
Hvede 3, Rug 261, Byg 295, Havre 276, Ærter og Vikker 15, Blandsæd til Modenh.
95, til Grøntf. 36, Kartofler 111, andre Rodfr. 49), medens der henlaa til Afgræsn.
315, Høslæt, Brak, Eng m. m. 665, Have 16, Moser og Kær 30, Byggegr. 20, Hegn
og Veje 23 Tdr. Kreaturhold 1893: 200 Heste, 838 Stkr. Hornkv. (deraf 408 Køer),
322 Faar, 509 Svin og 6 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var
1/1 85: 233¼ Tdr. Der var 40 Arvefæstegaarde med 218¼ og 58 Huse med 15 Tdr.
Hrtk. og 5 jordløse Huse. Der var 4 Gaarde paa over 12 Tdr. Hrtk. (med 55½ Tdr.).
Befolkningen, 1/2 90: 542 (1801: 441, 1840: 566, 1860: 575, 1880: 577), boede i
96 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 21 levede af immat.
Virksomh., 409 af Jordbrug, 53 af Industri, 11 af andre Erhv., 21 af deres Midler, og 27
vare under Fattigv. Sognet gennemskæres af Hillerød-Frederikssundsvejen.

I Sognet Byerne: Gjørløse (gl. Form Gyærløsæ), ved Hillerød-
Frederikssundsvejen, med Kirke, Skole og Mølle; Borup; desuden Kurreholm
(Kurveholm) Huse. — Gaarde over 12 Tdr. Hartk: Borupgaard (14 Tdr. Hrtk.,
112 Tdr. Ld., alt Ager og Eng; 2 Huse; Andelsmejeriet „Borup“);
Maglekjærgd. (14¼ Tdr. Hrtk., 112 Tdr. Ld., hvoraf 10 Eng, Resten Ager;
Mølle), Øllingegd. (14½ Tdr. Hrtk., 135 Tdr. Ld.) og Lundegd. (12 Tdr.
Hrtk., 137½ Tdr. Ld., alt Ager og Eng).

Gjørløse S., der danner een Sognekommune med Hovedsognet Skjævinge
i Strø Herred, hører under Frederiksborg Birks Jurisdiktion, Frederiksborg
Amtstue- og Lægedistr., 2. Landstingskr. og Frederiksborg Amts 4.
Folketingskr. samt 1. Udskrivningskr.’ 126. Lægd. Kirken tilhører Tiendeejeren.

Gjørløse Kirke er bygget af Kamp og Mursten i den sædvanlige Grundform, aflangt
Skib, firkantet Kor; Hvælvingerne ere senere indbyggede, ligeledes ere Taarn og
Vaabenhus tilføjede. Korbuen er halvrund, og enkelte af de oprindelige smalle, rundbuede
Vinduer ere tilbage. I to af disse gamle Vinduers Sider er der fremdraget Kalkmalerier,
forestillende Maria Magdalena, St. Catharina, m. fl. omtr. fra 13. Aarh. Mere
fremtrædende er dog den rige Renæssancedekoration paa Hvælvingerne i Skibet,
afdækket og istandsat 1887 af J. Kornerup. Hvælvingskapperne ere helt bemalede
med store Sving, stiliseret Vinløv m. m., i brogede Farver, omtr. fra 1570; over
Korbuen Fremstilling af Lykkehjulet; over Prædikestolen to svævende Engle med en
Kreds, hvori Jesusbarnet; i Buen under Taarnet en naiv Fremstilling af St. Christopher,
der bærer Jesusbarnet (se Magnus Petersen, Kalkmalerier, S. 99). Altertavlen, som
foroven har Form af et Trekløver, er et meget smukt Snitværksarbejde i Renæssancestil
med mange Figurer; Prædikestol fra Chr. IV’s Tid.

Henrik Skarsow, Forstander i Slangerup Kloster, skrev sig 1468 til Gjørløse.
Væbner Peder Andersen i Borup (Foged i Try Herred) nævnes 1458–68.

Ved Borupgaard er (1890) fredlyst en Høj med to Gangbygninger.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 13:49:49 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-2/0164.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free