- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter /
156

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

18. Aarh. opdaget Gangbygning. Det ovale Kammer er 22 F. langt fra N. til S.,
over 6 F. højt og paa Midten 9 F. bredt. Fra den østl. Side udgaar en 14¼ F. lang
og 2½ F. bred stensat Gang, der ved Kamret er 4½ F., men i den modsatte
Ende kun 3½ F. høj. I Kamret fandtes ubrændte Lig og Genstande fra Stenalderen.
Lige N. for Værebro Aa og Broen over denne ligger „Frodebjærg“, en naturlig
langstrakt Banke, som i mange Aar har været benyttet som Grusgrav. Sagnet vil gøre
den til Kong Frodes Gravhøj, og man vil mindes, at der her har staaet en
Stendysse (fra Stenalderen) ovenpaa Banken. Saxo fortæller, at Stormændene i tre Aar
førte Kongens balsamerede Lig om med sig i en Bærestol, da de frygtede for, at
Efterretningen om hans Død skulde bringe de undertvungne Lande til Frafald,
hvorefter de, da hans Død ikke længer kunde skjules, begravede ham her ved Værebro
(ɔ: Broen over Væraa). Stendyssen paa Højen skal i 17. Aarh. være bleven benyttet
til at istandsætte Broen med; men ogsaa denne Bro er gaaet til Grunde; Stenene, der
laa i Aaen, ere blevne undersøgte i 19. Aarh., idet man naivt ledte efter Runer paa
dem; man ønskede at finde det Kvad over den afdøde Konge, der skaffede Hjarne
Skjald Tronen efter ham. — Ved Værebro sejrede Kong Niels 1133 over Erik Emune.

Stenløse Sogn omgives af Annekset Veksø, Gandløse, Slagslunde og
Ølstykke Sogne samt Kjøbenhavns Amt, fra hvilket det skilles ved Værebro
Aa. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger omtr. 2½ Mil S. for Hillerød og
1½ Mil S. Ø. for Frederikssund. Jorderne ere noget bakkede og ret gode;
kun mod S. ved Værebro Aa findes Engstrækninger. Paa enkelte Steder
findes Skrivekridt. I Sognet den lille Fugle Sø.

Fladeindholdet var 16/7 88: 4232 Tdr. Ld., hvoraf 2084 besaaede (deraf med Hvede
8, Rug 499, Byg 549, Havre 553, Ærter og Vikker 55, Blandsæd til Modenh. 44, til
Grøntf. 93, Kartofler 204, andre Rodfr. 77), medens der henlaa til Afgræsn. 460, Høslæt,
Brak, Eng m. m. 1450, Have 30, Moser og Kær 162, Byggegr. 21, Hegn og Veje 25 Tdr.
Kreaturhold 1893: 373 Heste, 1338 Stkr. Hornkv. (deraf 840 Køer), 456 Faar, 1406
Svin og 17 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 85:
428 Tdr. Der var 1 Selvejergaard med 93/8, 91 Arvefæstegd. med 383¼ og 138 Huse
med 35½, Tdr. Hrtk. samt 27 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 90: 1193 (1801: 846,
1840: 1218, 1860: 1457, 1880: 1365), boede i 275 Gaarde og Huse og fordeltes efter
Erhverv saaledes: 37 levede af immat. Virksomh., 707 af Jordbrug, 182 af Industri,
37 af Handel, 136 af andre Erhv., 65 af deres Midler, og 29 vare under Fattigv.
Sognet gennemskæres af Kjøbenhavn-Frederikssundbanen.

I Sognet Byerne: Stenløse (tæt ved Landevejen mellem Kjøbenhavn og
Frederikssund) med Kirke, Præstegd., Skole, Stenløse Enkesæde (for en
Præste- og en Skolelærerenke af Sjæll. Stift, oprettet af Skolelærer Melchior
i Stenløse 1801), Mølle, Andelsmejeri (Bastbro) og Jærnbaneholdeplads;
Stenlille med Skole og Teglværk.

Stenløse Sogn, der udgør een Sognekommune med Veksø, men er delt
i 2 Sognefogeddistrikter (Stenløse med Stenlille og Søsum), hører under
Horns Herreds Jurisdiktion, Frederiksborg Amtstue- og Lægedistrikt, 2.
Landstingskr. og Frederiksborg Amts 5. Folketingskr. samt 1. Udskrivningskr.’
115. (Stenløse) og 116. Lægd (Søsum). Kirken ejes af Tiendeejeren.

Stenløse Kirke er i sine ældste Dele opført af Kamp. I den østl. Del af Skibet
ere endnu de oprindelige Mure bevarede med enkelte Kalksten paa Hjørnerne. I
Vaabenhuset fører en smuk rundbuet Dør ind til Kirken. I den senere Middelalder
er Kirken undergaaet store Forandringer. Skibet er forlænget mod Ø., afsluttet med
en flad Gavl, samt dækket med Hvælvinger i Spidsbuestil; Taarn og Vaabenhus ere
tilbyggede; i nyere Tid er der endelig kommet en Tilbygning til paa Nordsiden.
Altertavlen er et anseligt og smukt Snitværksarbejde fra Fr. III’s Tid (Nadverens
Indstiftelse, Korsfæstelsen, Opstandelsen m. m.); Forsiden af Alterbordet er udskaaren
i Renæssancestil; Prædikestol fra 1595. Paa Korets søndre Væg en Marmortavle over
Johannes Windefontanus (Windekilde), Præst, † 1711. I Tilbygningen en Trætavle
til Minde om en stor Brand i Stenløse By 1747.

Ved Stenløse er et kisteformet Gravkammer fredlyst (1875).

Veksø Sogn, Anneks til Stenløse, omgives af dette og Kjøbenhavns

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:37:45 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-2/0172.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free