- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter /
160

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

260 af Industri, (deraf 45 Teglbrændere), 69 af Handel, 95 af andre Erhv., 49 af
deres Midler, og 18 vare under Fattigv. Som Bierhverv maa nævnes nogen
Torvevinding og Skovarbejdet.

I Sognet Byerne: Farum (gl. Form Farrum, ɔ: Stedet ved Søen Far;
maaske ogsaa af Faare, o: en alfar Overgang) med Kirke, Præstegd.,
Skole, Apotek, Mølle, Gæstgiveri, Kro, Bageri og 3 Købmænd; Bregnerød
med Kro (hørende til Gaarden Frederiksminde); Stavnsholt med Skole
(beliggende midt mellem denne og Bregnerød). — 1 Gaard over 12 Tdr.
Hrtk: Farumgd. ved Farum Sø (20¾ Tdr. Hrtk. [hvoraf 4 paa Arvefæstegodset],
304 Tdr. Ld., deraf 167 Ager, Gaardsplads og Have, 27 Eng og
Mose, 30 Skov og 90 Arvefæstegods; desuden hører til Gaarden Farum
Sø, omtr. 250 Tdr. Ld.; 8 Arvefæstere og 4 Lejehuse). I Skoven
Farum-Lillevang er der Skovriderbolig for 2. Frederiksborgske Distrikt.

Farum S., der danner en egen Sognekommune, hører under Frederiksborg
Birks Jurisdiktion, Frederiksborg Amtstue- og Lægedistrikt, 2. Landstingskr.
og Frdborg. Amts 3. Folketingskr. samt 1. Udskrivningskr.’ 112. Lægd.
Kirken ejes af Staten.

Farum Kirkes ældste Del (vist fra 13. Aarh.), nemlig den østl. Del af Skibet, Koret
og Korrundingen, er opført af kun lidt tilhugget Kamp med tildannede Hjørnekvadre
af Fraadsten; i Korrundingen et lille cirkelrundt Vindue, hvis øvre Del omgives af
Kilesten af Kalktuf. I den senere Middelalder er Skibet forlænget mod V. med røde
Mursten i Munkeskifte, og samtidig er Taarnet opført paa tilsvarende Maade.
Indbygningen af Langhusets Hvælvinger, der hvile paa Piller, og Korbuens Omdannelse
er rimeligvis fra samme Tid. Koret har beholdt sit Bjælkeloft (dog forskallet og
gibset); Vaabenhuset mod N. er Kirkens yngste Del. Det ydre er istandsat omtr.
1870. Alteret med et Billede af A. Dorph (1876): Jesu Vandring paa Søen, er ligesom
Prædikestolen i Renæssancestil. Døbefonten, hvis Kumme prydes af en Frise af
Palmetter i antik Stil, er af rødgraa Granit. I Korets nordre Væg en Marmortavle til
Minde om Sognepræst Mag. Ole Bagger til Farum, Provst i Ølstykke Herred, † 1759;
smstds. en Gravsten over Morten Nielssøn, Sognepræst til Farum, † 1611, og Mads
Madssøn, Sognepræst til Farum, † 1652, lagte af Anna Pedersdatter, begges Enke.
I Taarnets nordre Væg en sort Marmortavle, som melder, at nedenfor ligger Jens
Rostgaard, Amtsforvalter over Kronborg Amt, † 1715. — Paa Kirkegaarden en
Gravsten over Auditør Povl Edv. Rasmussen, † 1860, Komponisten til „Danmark
dejligst Vang og Vænge“. — Boyes Digt „Kirkeklokken i Farum“ skal grunde sig paa en
virkelig Begivenhed. — Til Farum knyttes mange Minder fra H. V. Kaalunds Liv.

Farumgaard er en gammel Hovedgaard. 1372 nævnes Gerardus Jacobi de Faarom
og 1388 Karine Olufsdatter af Farrum; men alt dengang tilhørte Gaarden Roskilde
Bispestol. I over 100 Aar besad Slægten Rosengaard dette Len, nemlig 1457–72
Ridderen Jens Tetzesen, 1496–1519 Tetz Jensen og Enken Alhed Urne; 1527 fik
Jørgen Rosengaard Farum og Havelse Hovedgaard i Forlening af sin Morbroder Bisp
Lage Urne; 1532 blev han ihjelslaaet af sin egen Broder; men Moderen Fru Alhed
synes at have beholdt Farum, hvor hun døde 1544. Senere havde Farum mindre
fornemme Lensmænd, 1549 Kongens Dørknægt Claus Fontein, 1564 Kongens Køkkenskriver
Jens Sørensen og senere samme Aar hans Hofapoteker Hans de Hund. Efter
Danske Atlas (VI, 20) skænkede Frederik III Farumgd. til Biskop Hans Svane som
en Lystgaard. Fra Beg. af 18. Aarh. ejedes den af den ovennævnte Jens
Rostgaard, der lod den hvide, trefløjede Hovedbygning (med interessante Interiører i
Roccocostil) opføre i samme Stil og af samme Bygmester som Sorgenfri, og som døde
her 1715 (hans Enke Else Iversdatter døde ligeledes paa Gaarden 1741). I den nyeste
Tid har den været ejet af Generalmajor J. H. Fensmark († 1871) og P. Scavenius.
Nuv. Ejer er Jægermester E. Sehested.

I Farum Sø ligge de to Smaaøer Svaneholmen og den høje og skovbevoksede
Claus Nars Holm (omtr. 1 Td. Ld.), hvor der stadig udruges Vildgæs, og
Gaasejagten paa Søen har i tidligere Tid ofte været drevet af Kongerne. Om Holmen
beretter Sagnet, at Valdemar Atterdag gav sin Nar Claus denne lille Holm, da han engang
i et ubesindigt Øjeblik havde lovet ham en af de danske Øer. Claus indbød da
Kongen engang paa Aalesuppe, og da Kongen kom, bad han ham om selv at søge

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Nov 10 21:42:22 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-2/0176.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free