- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter /
237

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(se S. 244). Hvad der har givet Øen dens særlige Præg i den nyere Tid, er Christian II’s
Indkaldelse af en Del hollandske Familier fra Provinsen Nordholland (nærmest den
lille Ø Marken, der endnu udmærker sig ved sine særegne Skikke og Beboeres Dragter)
i Beg. af 16. Aarh. Kongen overdrog disse Familier Søndre Magleby, hvis
hidtilværende Beboere maatte flytte derfra (se Torup Sogn Side 114), samt Øen Saltholm
for at fremme Havedyrkningen eller, som det hed, for at „forsyne Kjøbenhavns Slot
med de fornødne Rødder og Løg“. Saltholmen forlode de dog snart, da Øen helt
overskylledes ved Højvande (nogle af dens Beboere flyttede ved Midten af 16. Aarh.
til Bøtø Nor paa Falster, hvorfra de senere nedsatte sig paa Hasselø i Guldborgsund;
se under Falster). Men i Magleby, der dengang var delt i 24 Gaarde (derfra
skal det stamme, at der endnu gerne deltager 24 Ryttere i Fastelavnsløjerne), tiltog
Befolkningen saa stærkt, at Beboerne ansøgte Frederik II om ogsaa at maatte nedsætte
sig i de andre Byer paa Amager, hvilket tilstodes dem 11/6 1574. Øens øvrige
Befolkning antog efterhaanden Hollændernes Skikke og Klædedragt, der har holdt sig
næsten helt op til vore Dage og endnu kan ses hos Kvinderne, især i Dragør, ved
højtidelige Lejligheder som Daab og Bryllup, og andre Ting minde ligeledes om, at
Amagerne have en særegen Herkomst, saaledes enkelte Møbler og Udstyr af Husene,
ligesom de særegne Ord i Sproget og Familienavnene tyde paa deres hollandske
Indvandring. Amager indtog allerede tidlig en ikke ganske ubetydelig Stilling som
For-raadskammer for Hovedstaden. Under Grevens Fejde maatte Chr. III først tage øen,
før han kunde faa Kjøbenhavn til at overgive sig (Juni 1536), og under Krigen
med Karl Gustav var den stærkt omstridt af de kæmpende Parter, idet de Svenske
satte sig fast der i Okt. 1658, og de Danske atter fordreve dem 3 Dage derpaa efter
en Træfning ved Magleby. Ved denne Lejlighed skulle de Svenske have afbrændt
Skovene, som have bedækket en stor Del af Øens Østside. Nu findes kun een større
Skov der, Kongelunden, og nogle smaa (for det meste under 1 Td. Ld.) Trægrupper
(de saakaldte „Remiser“), der i sin Tid ere anlagte som Tilflugtssted for Harer, da
øen var et bekendt Jagtdistrikt. — Indtil 1850 (Lov af 20/6 1850) havde Amager en
noget højere Hartkornsbeskatning end det øvrige Land.

Amager, der udgør og altid har udgjort et særligt Birk, hører under
Kjøbenhavns Amtstuedistrikt og Amager Lægedistrikt, 2. Landstingskreds
og Kjøbenhavns Amts 3. Folketingskreds, dog med Undtagelse af Sundby
Sogn, der hører til Byen Kjøbenhavns 9. Valgkreds. Øen udgør 3 Sogne:
Sundby, Taarnby og Store Magleby. Da de to første imidlertid først ere
blevne adskilte 1. Jan. 1896, kunne de statistiske Oplysninger for deres
Vedkommende endnu ikke helt udskilles.

Sundby Sogn, det nordligste af Sognene, omgives af Kjøbenhavns Grund
mod N. og Taarnby Sogn mod S., Øresund mod Øst og Kalvebodstrand mod
V. Kirken ligger omtr. midt i Sognet ved Hovedvejen fra Kjøbenhavn, der
gennemskærer Sognet fra N. til S. og skiller de to Byer Sundbyvester og
Sundbyøster.

Fladeindholdet var 1896 2538 Tdr. Ld. (dertil Christianshavns Fælled, 264 Tdr.
Ld.), Hartkornet 2211/8 Tdr.[1]. Kreaturh. 15/7 1893: 487 Heste, 319 Stkr. Hornkv.
(deraf 224 Køer), 63 Faar, 562 Svin og 36 Geder. Befolkningen, 1/2 1890: 13,310
(1801: 1576, 1840: 2145, 1860: 4610, 1880: 9923; 1/2 1895: 15,499), boede i 31 Gaarde
og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 587 levede af immat. Virksomhed, 526
af Jordbrug, 61 af Gartneri, 48 af Fiskeri, 6226 af Industri, 1315 af Handel, 246 af
Skibsfart, 4004 af andre Erhv. (deraf 3505 Daglejere og Arbejdsm.), 224 af deres
Midler, og 73 vare under Fattigv. Som heraf ses, hører Befolkningen mest til Industri- og
Arbejderklassen; en større Del af den sidste Klasse har dog Beskæftigelse i
Hovedstaden, ligesom mange Folk, hvis Virksomhed findes i Kjøbenhavn, bo her.


[1] Fladeindholdet af Sundby og Taarnby Sogne var 16/7 1888: 10,609 Tdr. Ld., hvoraf 4667
besaaede (deraf med Hvede 176, Rug 701, Byg 1336, Havre 514, Ærter og Vikker 16, Blandsæd
til Modenh. 29, til Grøntf. 74, Kartofler 728, andre Rodfr. 873, andre Handelsplanter 219), medens
der henlaa til Afgræsning 213, Høslæt, Brak, Eng m. m. 4484, Have 85, Skov 4, Moser og Kær
1, Byggegr. 380, Hegn og Veje 241 Tdr. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var
1/1 85: 866 Tdr. Der var 2 Selvejergaarde med 137/8, 165 Arvefæstegd. med 572¼, 1038 Huse
med 132 Tdr. Hrtk. og 64 jordløse Huse. 1 Gaard paa over 12 Tdr. Hrtk. (med 267/8 Tdr.).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:13:43 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-2/0257.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free