- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter /
264

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og Grave, og som har ligget paa den Plads, der nu benyttes som Ridebane. Den
enfløjede, 74 Al. lange og 4 Stokværk høje Hovedbygning var bygget i hollandsk
Renæssancestil omtr. som Badstuen i Frederiksborg, men meget større og havde
paa Façaden tre Fremspring eller Karnapper, paa hvis Forsider der atter var en
mindre Karnap; mellem de store Karnapper var der to Stokværk høje, aabne
Gallerier, der bares af Granitpiller; midt paa den modsatte Side af Bygningen var der
et sekskantet Trappetaarn med Spir (Afbildningen, der gengives her, er taget efter
F. R. Friis’ nedennævnte Bog, Dansk Bygnings og Kunsthist.). Chr. IV opholdt sig
vist ofte paa Ibstrup og har holdt Fester med Turneringer der (1620 opførtes
et „Judiceerhus“), og hans Søn med Vibeke Kruse, Ulr. Chr. Gyldenløve, er født
eier 7/4 1630; 1641–43 var den svenske Enkedronning Marie Eleonora, Gustav
Adolfs Enke, Gæst paa Ibstrup, da hun var flygtet fra Sverige. Under Frederik III
var Hoffet ofte her, hvor der bl. a. 1655 holdtes en glimrende Hoffest; under
Krigen 1658 var Karl Gustav her en kort Tid. Det var Christian V (der som
ivrig Jæger ofte gæstede Egnen og anlagde Dyrehaven til Parforcejagt), som
forandrede Navnet til „Jægersborg“. Ogsaa Frederik IV har gæstet det, om end mindre
hyppigt; men Christian VI, der for øvrigt lod Slottet istandsætte og forandre, idet
han lod øverste Etage nedbryde („da Murene begyndte at revne“; en Afbildning
af Slottet, som det da kom til at se ud, findes i Thurahs’ Vitruvius), tog aldrig Ophold
paa Jægersborg. Under Frederik V blev Slottet nedbrudt 1761, som D. Atl. siger,
paa Grund af Brøstfældighed; men et Sagn vil vide, at Kongen lod det sløjfe,
fordi han 18/11 1760 havde brækket Benet derude. Nogle Granitsøjler fra Jægersborg
i Nationalmuseet hidrøre uden Tvivl fra en ældre Bygning (Æbelholt Kloster), hvorfra
Materialer i sin Tid hentedes til Jægersborg. En Del af Udbygningerne bleve dog
staaende, og de benyttes nu til Husarkaserne. — Ved Jægersborg Kaserne findes
et usædvanligt stort Eksemplar af en storbladet Elm (Alnus montana), 107. F. højt
og over 17 F. i Stammens Omfang. (Se om Jægersborg F. R. Friis, Saml. til dansk
Bygnings- og Kunsthist., S. 135).

Den Fasangaard med Have, som 1681 var bleven indrettet ved Jægersborg,
skænkede Fredr. V 7/11 1752 til sin Udenrigsminister, Joh. Hartv. Ernst Bernstorff,
og denne Besiddelse lorøgedes senere ved nye Dotations- og Skødebreve af 13/7
1761 og 2/7 1764 med andre omliggende, mest til Jægersborg hørende Jorder, og
paa dette saaledes opstaaede Gods, Bernstorf kaldet, lod Bernstorff 1762–64
opføre Slottet (se S. 261), som dog i Begyndelsen kaldtes „Sommerhus“; om det
ogsaa er undergaaet nogle Forandringer i Tidens Løb, staar det dog i det væsentlige
i samme Skikkelse, som da det opførtes. Over Indgangen satte Bernstorff Indskriften
„Honesto inter labores otio sacrum“. Slottet blev i den Bernstorffske Families Eje
indtil 1812, da det blev solgt (for 225,000 Rd.) til Justitsraad, senere Etatsraad Ole
Chr. Borch, som Aaret efter skødede det (for 280,000 Rd. D. C.) til Kancelli-Præsident,
senere Gehejmestats- og Justitsminister Fr. Jul. Kaas, der atter 1817 afhændede
det til den rige engelsk-vestindiske Plantageejer Christoffer Mac Evoy, hvilken sidste
anlagde Parken i engelsk Stil omtrent, som den er nu (de smukke Lindealleer og
Grupper af Lindetræer stamme dog fra Bernstorffs Tid), men ved sin Død (1838)
efterlod Slottet i meget forfalden Tilstand. Derimod vedblev det meste af Jordegodset
at tilhøre den Bernstorffske Familie indtil 1839, da det solgtes til cand. jur.,
Krigsassessor P. Hilarius Kalko, som samme Aar ved Auktion købte Slottet (for
25,850 Rd.) og saaledes atter samlede hele Ejendommen. Kalko havde dog kun
købt Slottet for at sælge det til Nedbrydelse, hvilken imidlertid ikke blev iværksat,
og 1842 købte Christian VIII Gaard og Gods for 100,000 Rd. Han lod Slottet
istandsætte (af Bygningsinspektør J. H. Koch) og benyttede det som Sommeropholdssted.
Efter 1848 blev det Statsejendom og udlejedes; 1853 anvistes det Prins Christian
til Sommerresidens, og det bebos nu til Stadighed af Kongefamilien om Sommeren.

Til Minde om Joh. Hartv. E. Bernstorffs velsignelsesrige Virksomhed paa Godset
ved at indføre Arvefæste, afskaffe Hoveriet og lade Jorderne udskifte rejste Bønderne
her 28/8 1783 en Ærestøtte for ham paa Gjentofte Bakke ved Hovedlandevejen
mellem Kjøbenhavn og Frederiksborg. Støtten bestaar af en omtr. 10½ Al. høj
Obelisk af norsk Marmor med Emblemer og Indskrift paa Latin og Dansk (forfattet
af Gehejmeraad A. G. Carstens), udført af J. Wiedewelt (se Hammeleff, Kort Beskr.
over Forfatningen paa Godset Bernstorf med Forklaring over den af Bønderne
oprejste Obelisk. Kbh. 1783; F J. Meier, Joh. Wiedewelt, S. 142).

Ved Sognets sydøstlige Grænse, hvor den lille Rosbæk (eller Rasbæk) løber, laa
i 16. Aarh. en Mølle, Rosbæk Mølle, der senere omdannedes til en kgl. Lystgaard,
hvor der 1585 indrettedes et Gæstgiveri, som ved 1590 fik Navnet Vartov (Warthoe,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:37:45 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-2/0284.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free